Den danske virksomhed Lyras A/S åbner afdeling i Holland, Frankrig, Spanien og Sydafrika efter stor global interesse for virksomhedens energi- og vandbesparende erstatning for pasteurisering, raslysering.

Danske Lyras, hvis erstatning for pasteurisering sparer 60 til 80 procent vand og 60 til 90 procent energi i forhold til pasteurisering, får stor opmærksomhed i hele verden. Derfor har virksomheden nu åbnet afdeling i Holland, Frankrig, Spanien og Sydafrika.
-Ud over de fire lande har vi også gode partnere i mange andre lande. Vores mål er at fødevare- og procesindustrien skal have sparet mindst en million tons CO2 med vores teknologi allerede i 2030. Derfor kan vi ikke nøjes med at gøre en forskel i Danmark, fortæller CCO Mark Kalhøj Andersen, Lyras. Han fortsætter:
-Lige nu er det europæiske marked vigtigt for os, men vi har også amerikanske samarbejdspartnere, som vi viser stort potentiale, så USA er derfor det naturlige næste skridt for os.
Højere udbytte og fuld mikrobiel kontrol
Ud over at spare vand og energi og dermed reducere miljøpåvirkningen giver Lyras’ teknologi, raslysering, højere produktudbytte og opretholder fuld mikrobiel kontrol med lavere driftsomkostninger. Råvarens værdifulde proteiner bevares i oprindelig form, da produktet ikke opvarmes. Teknologien sikrer høj fødevarekvalitet i uigennemsigtige væsker som fx mejeriprodukter, læskedrikke, cider og vin takket være ultraviolet lys og unik hydraulik, der effektivt inaktiverer mikroorganismer. Når teknologien anvendes til erstatning af dybdefiltrering, sikres højere udbytte og øget automatiseringsgrad i produktionsprocessen.
-Vi er meget stolte af at kunne bidrage til reduktion af CO2-udledningen fra fødevare- og procesindustrien ved at erstatte gammeldags mikrobiel kontrol som pasteurisering og filtrering med morgendagens energi- og vandbesparende teknologi, raslysation, siger Mark Kalhøj Andersen, CCO, Lyras.