København Kombucha Aps har indgået samarbejde med Hansen Co. Dermed bliver kombuchaproducentens produkter fremover udelukkende solgt via Hansen CO.

Hansen Co. A/S er en førende drikkevareimportør i Danmark, der repræsenterer mange kendte mærker. Nogle af disse inkluderer Evian, Singha øl, Rebæl. For København Kombucha er det derfor en fornøjelse at have en så erfaren partner på det danske marked, så de også kan fokusere på eksport:
“For os er det afgørende at have en partner som Hansen Co., der allerede har etableret sig som en central aktør inden for import og distribution af drikkevarer i Danmark. Dette partnerskab muliggør en mere koncentreret indsats på eksportmarkedet,” siger Nicolas Limbach, direktør i København Kombucha Aps.
For Hansen Co. er København Kombucha en god udvidelse af deres alkoholfri drikkevarer. Alkoholfri øl har allerede en betydelig markedsandel, og begge virksomheder ser en betydelig vækst i alkoholfrie alternativer til champagne og vin.
“Vi er glade for at inkludere København Kombucha i vores portefølje af alkoholfrie drikkevarer.mDeres fokus på kvalitet og innovation passer perfekt til vores mission om at tilbyde forbrugerne det bedste inden for alkoholfrie alternativer,” siger Martin Grumm Schwensen fra Hansen Co.