Myndighederne i Indien mener, at Maggi-nudlerne er sundhedsfarlige, men nu klager Nestle over afgørelsen. Den schweiziske fødevaregigant har indgivet klage ved en indisk domstol over et nationalt forbud mod de populære nudler, som ifølge myndighederne i landet indeholder for meget bly.
Nestle, som er verdens største producent af drikke- og fødevarer, har bragt sagen til en domstol i Mumbai. Selskabet kræver en afgørelse fra myndighederne 5. juni omstødt.
De indiske fødevaremyndigheder har efter stikprøver konkluderet, at Maggi-produktet er “risikabelt og sundhedsskadeligt for mennesker”. Maggi-nudlerne udgør 80 procent af det enorme marked for hurtig-nudler i Indien, og har været på hylderne i landet i tre årtier.
Nestle har indstille salget af Maggi, og vil trods torsdagens klage fortsætte det midlertidige salgsstop.