Til smørrebrød hører sig en snaps til, mener Christianshavns Færgecafés Erik Frandsen, der serverer moderne fortolkninger af klassisk smørrebrød med en lang række hjemmelavede snapse som sidevogn.
Atmosfæren og stemningen er nærmest ikke til at skære igennem, når man træder ind på den gamle og stolte Christianshavn Færgecafé. Bygningen står flot og autentisk maritimt; det er som at træde ind i en tidslomme fra det tidlige 20. århundrede, komplet med koøje, bindingsværk, plankegulve, dekorative modelskibe og mange glade gæster. I dag er færgecaféen særdeles velbesøgt til både frokost og aften, men sådan har det ikke altid været. Da den nuværende ejer, Erik Frandsen, overtog roret, stod det klart, at der skulle en stor indsats til at få vendt skuden, og en af de ting, der skulle være med til at definere den nye stil på Christianshavns Færgecafé, var snaps.
– Jeg begyndte at eksperimentere med hjemmelavede snapse, for jeg ville gerne give gæsterne en særlig oplevelse, når de besøgte Christianshavns Færgecafé. Vi serverer også de traditionelle snapse og akvavitter, men når man går ud og spiser, er man jo ofte interesseret i at prøve unikke ting og få nye oplevelser, så jeg gør en dyd ud af at kunne servere specielle og velsmagende snapse, som man ikke lige kan finde i supermarkedet, fortæller Erik Frandsen, der både er kok og restauratør.
Enormt snapsekort
Den første snaps, Erik lavede, er den dag i dag blandt de mest populære på det store snapsekort, som indeholder intet mindre end 30 hjemmelavede snapse og selvfølgelig også en lang række kommercielt producerede snapse og akvavitter.
– Et godt råd, når man skal lave snaps, er at tage udgangspunkt i noget, man godt kan lide. Jeg elsker estragon, hvilket blev basen i min første snaps: Christianshavnerurten, som indeholder estragon, fennikel og en smule ingefær. Jeg kalder den snapsens bearnaise, og så går den rigtigt godt til fisk.
Christianshavnerurten er en markant anderledes oplevelse end en akvavit, da der ingen kommen er i, og så er den en smule til den søde side, men den kan det, en snaps skal: Den smager godt, og så renser den paletten, så man får optimal nydelse af maden.
– Jeg var faktisk ikke snapsedrikker, da jeg begyndte mine eksperimenter, men det lykkedes mig at skabe en række snapse, jeg syntes, smagte godt. I dag bruger jeg mindre sukker, end jeg gjorde, da jeg startede, for sukker giver et lidt mudret billede og en træthedsfornemmelse, ligesom hvis man drikker for meget sodavand til maden, forklarer Erik Frandsen, som i dag må have fortjent mærkatet snapsedrikker, og fortæller endvidere, at han bruger en Klar Brøndum som base, da den er smagsneutral, men med en smule restsødme, der fjerner den metalliske smag fra den rene alkohol.
– Den synes jeg smager bedst, og for mig er den gode smag altafgørende.
Moderne tilgang til smørrebrød
Det har ikke kun været snaps, der har tiltrukket de mange gæster. Maden spiller selvfølgelig også en stor rolle.
– Vi laver dansk smørebrød. Vi tager klassiske retter og serverer dem bedre – synes vi selv – end du har fået dem før. Der er mange dejlige, klassiske retter, der er lidt tunge i det, og dem pifter vi lidt op.
For at kunne servere det bedste smørrebrød for gæsterne har Erik Frandsen gjort sig mange overvejelser for at finde de bedste ingredienser til både snaps og mad.
– Vi laver alt fra bunden selv og bruger kun de bedste råvarer. Grisen har krølle på halen, og vi går meget op i at bruge råvarer, der er i sæson.
En af deres signaturretter er karrysilden, som de skiller ad og bygger op på en alternativ måde.
– Vi dekonstruerer simpelthen karrysilden. I stedet for at servere silden i en mayonnaisecreme, marinerer vi silden i karry og gastrik, og så serverer vi en skalotteløgscreme til og garnerer den med lidt æble og purløg. Vi leger også med tataren, som vi serverer med en mayonnaise i stedet for æggeblomme. Kødet er hakket med salt for ekstra smag, og så lægger vi kødet løst på rugbrødet. Toppingen er efter sæson, om vinteren er det en julesalat med tyttebær og sluttet af med ristede løg.
Kom med på Eriks Snapseskole
Oplevelsen med den moderne tilgang til smørrebrødet og Christianshavns Færgecafés egne snapse når en højere enhed, da jeg smager på estragonsnapsen Christianshavnerurten til et stykke smørrebrød med roastbeef, hvor remouladen er skiftet ud med en bearnaisecreme. Parringen af den lidt søde, lakridsede, men stadig forfriskende snaps komplementerer tilbehøret til roastbeefen og renser samtidig paletten, der giver plads til nydelsen af den flot skårne roastbeef.
Og det er en af de store fordele, det store og hjemmebryggede snapsekort giver: Det er muligt at parre alverdens afskygninger af fisk, kød og salater med snapsen og derved give gæsten en helt særlig oplevelse.
Gæsterne har da også taget særdeles godt imod både smørrebrød og snapse. Faktisk så godt, at Erik Frandsen har oprettet en særlig Snapseskole på Christianshavns Færgecafé. Flere gange om året afholdes der Snapseskoler, hvor alle kan deltage og få et indblik i trækketider, smagskombinationer, alkohol, urter, blomster med mere og samtidig få et godt måltid ved siden af.
Erik Frandsen giver desuden fem gode råd til hjemmeproduktion af snaps i denne udgave af Food&Drink, hvor det helt store tema er smørrebrød. Læs med for gode opskrifter, spændende øl-pairings og meget, meget mere ved at klikke her.
