På årets GUDP Konference satte otte skarpe oplægsholdere fokus på, hvordan vi kan tilgå fremtidens fødevareproduktion. Med undertitlen ”Innovativ Madkultur” var innovation omdrejningspunktet, da oplægsholderne hver især gav deres input til, hvordan de selv har arbejdet med at udvikle deres led af værdikæden.
Årets konference blev igen afviklet i historiske omgivelser på det gamle lokomotivværksted i Aarhus – Centralværkstedet. Som det ironisk nok blev bemærket, bringer rammerne mindelser til den industrielle epoke, der – lidt forenklet – har ledt os frem til den klimakrise, verden i dag står overfor, og som behovet for en grøn og bæredygtig udvikling af fødevareproduktionen udspringer af.
I det lys kunne rammerne ikke være mere passende.
Et ordsprog siger, at man skal kende fortiden, for at man kan forstå nutiden og blive i stand til at skabe fremtiden.
Og det var netop fremtiden, der var temaet for årets konference. Hvordan innoverer vi os til fremtidens grønne og bæredygtige fødevareproduktion, der tager hensyn til dyr, natur og miljø?
Dét spørgsmål hjalp otte oplægsholdere GUDP med at besvare, da de hver især gav et eksempel på, hvordan de har tilgået problemstillingen.
Den gastronomiske iværksætter Clays Meyer skød konferencen i gang, og skitserede de mange store udfordringer, som fødevaresystemet i dag står overfor.
Samtidig gjorde Claus Meyer det klart, at fødevaresektoren er en af de sektorer, hvor forbrugerens valg i høj grad spiller ind på produktionen. Det vi spiser, og hvordan vi producerer fødevarer, er en af de største faktorer, som vi hver især kan have indflydelse på, gennem de valg vi træffer som forbrugere.
Den pointe blev taget op adskillige gange under konferencens debatter, hvor ansvarsfordelingen mellem forbruger, producent og detailled blev berørt igen og igen.
Fra jord til jord
Konferencens oplæg var bygget op omkring fødevarernes værdikæde. Således gjorde oplægsholderne, efter Claus Meyers indledende skitsering af fødevaresektorens udfordringer, hver især et nedslag i henholdsvis produktionsleddet, forarbejdningsleddet, distributionsleddet og hos aftageren, før konferencen rundede af et med oplæg om økonomien i et helhedsperspektiv.
Efter Claus Meyers oplæg fik Søren Bisp, chefkonsulent ved SEGES Innovation, ordet, og udfoldede et centralt begreb for fødevarernes produktionsled – cirkulær økonomi.
Søren Bisp slog fast, at man inden for primærproduktionen allerede, og så langt tilbage nogen husker, har praktiseret cirkulær økonomi. Men dér, hvor der for alvor bliver tale om cirkulær økonomi, er når resten af værdikæden tænkes ind i ”fra jord til jord”-princippet.
I naturlig forlængelse af Søren Bisp fik deltagerne et indblik i, hvordan et GUDP-projekt i praksis arbejder med cirkulær økonomi i forarbejdningsledet. Projektet BEST, der bl.a. udvikler en komposterbar kaffekop baseret på sidestrømme fra kaffeproduktionen, blev præsenteret af Simon Hvid fra Teknologisk Institut og Sofie Arctander fra Leaf Packaging.
Med udgangspunkt i en af Søren Bisps slutpointer – upcycling af sidestrømme, fortalte Hvid og Arctander om de udfordringer, man støder på som projektmager – både de lovgivningsmæssige og de praktiske, når man, som i deres tilfælde, vil upcycle sidestrømme fra fødevarer til brug i emballager. Generelt lod Hvid og Arctander det stå klart, at der er behov for ny lovgivning, hvis man for alvor skal slå igennem på området, da manglende lovgivning i flere tilfælde har givet betydelige bump på vejen.
Værdi i logistikken
Én ting er innovation og grøn udvikling på produktions- og forarbejdningssiden af værdikæden, men for at vores fødevareforbrug for alvor bliver grønt, kræver det også betydelige ændringer i måden vi distribuerer fødevarerne på, såvel som de valg, forbrugeren træffer.
Som Claus Meyer indledte konferencen med at slå fast, så er der brug for, at aftageren i stigende grad vælger friske, lokalt- eller regionalt producerede råvarer.
Men for at aftageren skal kunne det, kræver det et lokalt eller regionalt udbud af de efterspurgte varer. Og i mange tilfælde kræver det, at vi gentænker distributionskæden mellem producent og forbruger.
En af de personer, der har gjort netop det, er stifteren af Blue Lobster, Nima Tisdall. Derfor var Nima inviteret til at tale om innovation i distributionsleddet på GUDP-konferencen.
Blue Lobster har forbundet kystfiskere og restauranter, og på deres egen lille scene revolutioneret distributionskæden for fisk og skaldyr ved at skære fordyrende mellemled fra, sikre en bedre betaling til kystfiskeren og friskere fisk på tallerkenen hos restauranter.
Innovation i distributionsledet er én tilgang til at sikre friske eller lokalt/regionalt producerede råvarer til aftageren. En anden tilgang er ved at flytte selve produktionen helt frem til aftageren i værdikæden.
Dét er tanken bag GUDP-projektet Biocircular, der gik på scenen under temaet ”aftager”. Her fortalte Anders Thomsen fra Nordic Flexhouse og Diego Prado, udviklingschef hos restaurant Alchemist, hvordan de sammen producerer råvarer i tre containere på Refshaleøen – et stenkast fra Alchemist. Råvarerne indgår i dag som en fast bestanddel af menuen på Alchemist.
Økonomien i et helhedsperspektiv
Som den sidste oplægsholder fik Poul Pedersen, direktør i Thise Mejeri, ordet, og gav deltagerne et indblik i sine betragtninger af de økonomiske aspekter, når man som etableret spiller på markedet skal omfavne den grønne omstilling.
På Thise Mejeri har man fra starten været på forkant med den økologiske udvikling, men nu kræver nye forbrugsvaner mere og andet af det gamle andelsmejeri, der har bevæget sig ind på markedet for plantebaserede drikkevarer.
Poul rundede af med en af dagens nok mest optimistiske budskaber, da han talte om de overvejelser man gør sig på tærsklen til at kaste sig ud i et nyt grønt produkt:
Hvis mavefornemmelsen er rigtig, er det bare om at komme ud over stepperne.
Som afslutning på konferencen gik GUDP-bestyrelsen på scenen, hvor de i en kort seance med moderator Morten Jastrup evaluerede dagens indtryk.
Selvom bestyrelsesmedlemmerne tog mange forskellige pointer med fra dagen, var der gennemgående enighed om, at der skal arbejdes meget mere med værdikæden end hidtil.
Den moderne forbruger kræver en moderne værdikæde, der er tæt forbundet med fødevarerne såvel som naturen, og så skal upcycling af fødevarer styrkes.
