DLG-koncernen sælger Lammefjords Grønt til Flensted Food Group. Salget sker som led i DLG’s fokuseringsstrategi.
– Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes, at få Lammefjords Grønt ind i Flensted familien. Ligesom det glæder os, at det lykkes at fastholde danske arbejdspladser. Ud over købet af Lammefjords Grønt fortsætter vi forhandlingen og distributionen af Florette, der med sine ultrafriske produkter tilfører Flensted Food Group en ny dimension. Bredden af Flensted Food Groups produktsortiment bliver komplet med tilkøbet, udtaler adm. direktør Jørgen Østergaard efter Lammefjords Grønt, som tidligere omtalt, er blevet frasolgt af DLG, der nu er helt ude af fødevaresektoren.
Direktøren mener, at der er mange stærke kompetencer i de to selskaber, og ser sammen med adm. direktør Lene Rasmussen frem til at styrke Flensted Food Group. Hun siger supplerende, at opkøbet giver en styrket platform på detail samt mulighed for mere innovation i foodservice.
– Produkterne passer perfekt ind i vores produktkoncepter Vel’skåret og Katoffel’kultur, som vi introducerede tidligere på året, og vi giver vores kunder, både de professionelle og forbrugerne, et endnu større arsenal af menuklare lækkerier med inspiration inden for frisk grønt og frugt, mener Lene Rasmussen.