Mens kriserne står i kø, opgiver mange at spise med klimaet in mente, viser ny, stor undersøgelse. Sundhed og pris er i stedet øverst på dagsordenen, når vi skal købe ind til de daglige måltider.
Jeg vil gerne spise klimavenligt! Sådan lød det næsten samstemmigt fra unge i hele Danmark efter klimavalget i 2019. Nu har Madkulturen stillet det samme spørgsmål igen som led i årets store undersøgelse af den danske hverdagsmad, og denne gang er svaret mindre entydigt.
Nu er det ikke længere otte ud af ti, men kun lidt over halvdelen af unge, der er indstillet på selv at spise klimavenligt. Samtidig er bekymringen for madens klimabelastning faldet, så den nu kun optager halvdelen af de unge, viser Madkultur23. Også i resten af befolkningen er flere begyndt at melde pas på klimavenlig mad.
”Desværre er det ikke fordi, maden nu er blevet klimavenlig, og problemet er løst. Kun hver syvende oplever, at vi får et klimavenligt måltid til aften, og andelen af aftensmåltider med kød er helt uændret over årene”, fortæller direktør i Madkulturen, Judith Kyst.
Kødkultur og klimatræthed
Netop kødet er en akilleshæl, når det kommer til at spise mere klimavenligt. Kun en tredjedel mener, at vi skal skrue ned for kødforbruget for klimaets skyld – selv om langt de fleste godt ved, at kød, og især oksekød, belaster klimaet i langt højere grad end grøntsager og fisk.
”Spændet mellem viden og handling er et symptom på en fast forankret madkultur med kød i centrum. Vi hænger fast i et repertoire af retter baseret på princippet om, at god mad er kødmad. I stedet for at tage et svært opgør med kødkulturen, ender mange af os med at skyde klimahensynet hen”, siger Judith Kyst.
Hun peger desuden på, at klimakrisen i løbet af de seneste år har fået selskab af bl.a. en coronakrise, internationale konflikter og stigende fødevarepriser, der er med til at trænge klimadagsordnen i baggrunden.
”Efter en tid med store prisstigninger, er vi nu blevet endnu mere opmærksomme på pris, så mere end halvdelen af os næsten altid går efter de billigste varer. Samtidig spiller sundhed nu en rigtig stor rolle for vores madvalg. Det tror jeg hænger sammen med, at vi lever i en usikker tid, hvor vi finder tryghed i at tage os godt af os selv og familien gennem maden,” forklarer Judith Kyst.
Sundhed får os til at ændre vaner
Sunde madvaner er vigtige for otte ud af ti danskere, og mens hensynet til klima tit er svært at handle på, ændrer mange af os gerne vaner for sundhedens skyld. Det er nu fire ud af ti, der følger et eller flere sundhedsrelaterede kostprincipper, og mange er desuden motiveret af sundhed til at spise mere lyst end rødt kød.
I det gennemsnitlige aftensmåltid er der oftere kylling og sjældnere oksekød end for få år siden, og over halvdelen af os oplever, at vi generelt oftere spiser lyst end rødt kød. Seks ud af ti forklarer den tilgang med et hensyn til sundhed, mens fire ud af ti gør det for klimaets skyld.
”Det er en rigtig fin udvikling, som er i tråd med kostrådet om at spise mindre af især det røde kød for sundhedens og klimaets skyld. De to hensyn kan godt følges ad, og det er altså vigtigt at huske begge aspekter – særligt når vi skal tage lidt større skridt væk fra den kødtunge madkultur. For mange af os opfatter nemlig kød som en sund råvare, især når vi laver mad til børn”, forklarer Judith Kyst.
Hun henviser bl.a. til, at børnefamilier spiser kød til aftensmad seks dage om ugen, mens det kun er fem dage om ugen for resten af befolkningen. Særligt unge voksne skruer op for kødgryderne, når de får børn, og er på den måde med til at give den kødtunge madkultur videre til næste generation.
Nogle unge er stadig frontløbere
Selvom den brede opbakning til klimadagsordenen svinder ind også blandt unge, er der stadig nogle grupper af unge, som i meget høj grad er gearet til at spise klimavenligt.
I 2023 er det hver sjette unge, der bestræber sig på at spise mad uden kød, hvoraf mange begrunder det med et hensyn til klimaet. Tilsvarende er det hver femte af de unge, der bruger bælgfrugter i aftensmaden mindst én gang om ugen, hvilket er langt flere end tidligere og fire gange flere end blandt bedsteforældrene på 65-80 år.
Også kvinder i storbyen skiller sig ud som en gruppe, der spiser færre aftensmåltider med kød og flere med bælgfrugter, end resten af befolkningen.
Fakta
Madkultur23 er den tiende store befolkningsundersøgelse fra Madkulturen af hverdagsmaden i Danmark. Den bygger på svar fra 2.187 repræsentativt udvalgte danskere om deres måltider, madvalg og forhold til råvarer. Undersøgelsen viser bl.a., at:
Flere vender ryggen til klimavenlig mad
- 56% af danskerne finder det i 2023 vigtigt, at vores madvaner bliver mere klimavenlige. Det gjaldt 70% i 2019.
- 46% vil gerne selv spise klimavenligt i 2023. Det gjaldt 60% i 2019.
- 74% af aftensmåltiderne i Danmark indeholder kød. Det er stort set uændret siden 2015.
- 2% af danskerne gik efter varianter med et lavt CO2-aftryk, sidste gang de købte almindelige madvarer.
Især unge opgiver klimahensynet
- 57% af unge (18-25-årige) vil gerne selv spise klimavenligt i 2023. I 2019 gjaldt det 79%.
- 53% af unge (18-25-årige) bekymrer sig i 2023 om, hvordan maden påvirker klimaet. I 2019 gjaldt det 66%.
Sundhed og pris betyder mere
- 62% af danskerne valgte ud fra prisen, sidste gang de købte almindelige madvarer.
- 55% går næsten altid efter de billigste madvarer, når de handler ind.
- 80% af danskerne finder det vigtigt, at deres madvaner er sunde.
- 39% følger et eller flere sundhedsrelaterede kostprincipper i 2023. Det gjaldt 28% i 2019.
- 56% spiser oftere lyst kød end rødt kød. Heraf begrunder 57% deres tilgang til kød med et sundhedshensyn, og 37% med et hensyn til klimaet.
Børnefamilier spiser mest kød
- 83% af forældre i Danmark får kød til aftensmad på en typisk aften. For folk uden børn er det 72%.
- 88% af forældre mellem 18 og 34 år får kød til aftensmad på en typisk aften. For deres jævnaldrende uden børn gælder det 73%.
Bælgfrugter og kødfri mad i fremgang – særligt blandt unge og kvinder i storbyen
- 9% af danskerne bestræber sig på at spise vegetarisk, vegansk eller pescetarisk i 2023. I 2019 gjaldt det 4%.
- 16% af unge (18-25-årige) bestræber sig på at spise vegetarisk, vegansk eller pescetarisk i 2023.
- 9% af aftensmåltiderne indeholder bælgfrugter i 2023. I 2016 gjaldt det 3%.
- 20% af 18-34-årige får bælgfrugter mindst en gang om ugen. Det gælder 5% af de 65-80-årige.
- 64% af kvinderne i storbyerne spiser kød til aftensmad og 14% spiser bælgfrugter til aftensmad.
