Investering og udvikling af plantebaserede fødevarer er buldret frem de seneste år. Drevet af teknologiske fremskridt og forandrede forbrugsvaner hos især yngre forbrugere kan det potentielt betyde en stor reduktion i CO2 på globalt plan. Det viser en ny rapport fra Boston Consulting Group (BCG).
Politiske rammeaftaler, den grønne omstilling og virksomheders CO2-aftryk fylder meget, når vi taler om at adressere klimaproblemerne. Men der kan også opnås en overraskende stor effekt, hvis vi får skabt en ændring af det globale fødevareforbrug.
Alternative proteiner (dvs. proteiner udvundet fra planter, mikroorganismer eller dyreceller groet i et laboratorium) estimeres til at udgøre 11 pct. af al indtaget kød, skaldyr, æg og mælkeprodukter globalt i 2035. Med teknologiske fremskridt og forbedrede politiske rammevilkår kan andelen stige til 22 pct.
– Opnår vi bare de 11 pct. andel i 2035, vil reduktionen i drivhusgasser svare til 95 pct. af luftfartsindustriens udledninger på globalt plan, siger Malte Clausen, som er Partner & Associate Director i BCG og hovedforfatter af rapporten. Han leder samtidig konsulenthusets globale forretningsområde for alternative proteiner og er en af verdens førende eksperter på området.
De alternative proteiner er desuden et muligt eksporteventyr, der lurer i horisonten.
Uudnyttet potentiale i de alternative proteiner
I BCGs rapport fremgår det, at investeringer i alternative proteiner er steget med 124 pct. fra 2019 til 2021, hvilket bl.a. er drevet af prisstigninger i animalske proteiner samt en voksende fødevarekrise.
Samtidig ser vi en stigende interesse for planteproteiner i Danmark. For nylig lancerede kødproducenten Danish Crown nye plantebaserede produkter og meldte samtidig ud, at de forventer, at plantebaserede fødevarer udgør 20 pct. af deres salg allerede om fem år. Mens supermarkederne øger deres plantebaserede sortiment, hvor Coop fortæller, at deres salg pt. vokser med 20 pct. om året.
Der er dog overraskende få investeringer i alternative proteiner sammenlignet med andre bæredygtighedcases i Danmark. Det til trods for, at markedet ifølge Bloomberg er estimeret til at være 10-30 mia. DKK værd og har potentiale til at skabe op mod 60.000 jobs i 2030.
– Mens vi i Danmark er godt i gang med den grønne omstilling af energisektoren, står vi noget længere tilbage i landbrugssektoren. Derfor kan vi opnå store reduktioner i udledning med relativt beskedne indsatser, hvor alternative proteiner har et kæmpe potentiale. Det er nemlig et bæredygtighedsområde med modne teknologier og lave investeringsomkostninger, uddyber Malte Clausen.
Men er forbrugerne klar?
På globalt plan melder 30 pct. af forbrugere sig klar på et skifte til alternative proteiner.
BCGs undersøgelse viser, at tre ud af fire melder en sundere kost som hovedmotivation til at skifte til alternative proteiner. De største barrierer for forbrugerne er dog netop sundheds- og ernæringsspørgsmål samt tvivl om smag og forarbejdningsgraden ved de alternative proteiner.
I efteråret 2021 lavede Coop og DVF en undersøgelse, der viste, at rekordmange danskere har et ønske om at spise mindre kød, hele 63 pct. Og der vil bestemt være noget at ændre på, for ifølge Klimarådet har Danmark verdens højeste kødforbrug målt per indbygger.
Desuden blev det med den nye landbrugsaftale i slut 2021 besluttet, at der skal laves en handlingsplan, som skal fremme plantebaserede fødevarer samt oprettes en fond, der med 75 mio. kr. årligt skal være med til at understøtte den grønne omstilling af maden.
– Det vil kræve en stor vaneændring hos forbrugerne at tage de plantebaserede produkter til sig. Der skal tænkes i helt nye baner, hvad angår indkøb og madlavning. Der er langt stærkere traditioner og kulturelle faktorer involveret sammenlignet med for eksempel den grønne omstilling af energisektoren. Men udviklingen er ikke desto mindre i gang, og tendensen kan meget vel tage til i omfang de kommende år. Hvis man betragter sig selv som investor med et bæredygtighedsfokus, så er man nødt til at sætte sig ind i dette område, forklarer Malte Clausen.
