Efter små 30 år i Kødbyen i København, flytter Full House sit Cash & Carry Engrossupermarked fra Kødbyen til det nye domicil i Hvidovre. Flytningen begrundes med et stadig større ønske om bedre tilkørsels- og parkeringsforhold til de mange handlende, eftersom det bliver fortsat mere problematisk at færdes omkring Kødbyen. Som konsekvens heraf flytter Full House derfor til Sydholmen 1 i Hvidovre, hvor de d. 18. juni slår dørene op for deres kunder.
Med flytningen afsluttes nu en 5-årsplan om, at hele virksomheden flyttes fra Kødbyen, idet hele distributionsafdelingen blev flyttet i 2015 og administrationen i 2017.
Full House A/S samler således nu pr. 18. juni 2018 alle sine aktiviteter og ca. 80 medarbejdere i det nye firmadomicil.