Interpack er tilbage. Efter seks års ufrivilligt fravær grundet coronapandemien er verdens største fagmesse for fødevarer, emballage og relaterede procesindustrier tilbage. I begyndelsen af maj bliver Düsseldorf således igen omdannet til forretningsplatform, teknologiværksted og mødested for 2.700 udstillere og forventelige 170.000 besøgende.

Omkring 2.700 virksomheder fra hele verden mødes i Düsseldorf i dagene 4.-10. maj 2023 på Interpack 2023 for at præsentere banebrydende teknologier og nye løsninger samt demonstrere nye vækstmuligheder og innovative tiltag for at imødese fødevare- og emballagebranchernes udfordringer.
Interpack præsenteres under mottoet ”Simply Unique” og er Europas største internationale fagmesse på blandt andet fødevare- og emballageområdet. Når messen slår dørene op i begyndelsen af maj, er det på et areal svarende til 37 fodboldbaner og et forventet antal besøgende på over 170.000.
Interpack, som normalvis afholdes hvert tredje år, måtte i 2020 holde en ufrivillig pause på grund af coronapandemien.
På den fuldt bookede Interpack 2023 venter der de besøgende et samlingssted for de nyeste teknologier, løsninger og trends. De flere tusinde udstillere præsenterer således mere end seks års innovation inden for blandt andet bæredygtige løsninger og digitale teknologier.
For at skabe overblik har messen lavet et koncept baseret på temaområderne fødevarer, drikkevarer, konfekture og bagværk, farmaceutiske produkter, kosmetik, nonfood og industrivarer fordelt på i alt 18 haller.
Læs den fulde optakt til Interpack 2023 i Plus Proces. Her bliver der også kigget på de nyeste tendenser inden for branchen og en række udvalgte udstillere fortæller, hvad de har på programmet.
Interpack 2017 talte 2.866 udstillere fra 55 forskellige lande. Messen havde 170.899 besøgende fra 169 lande.