Den tyske fødevarekoncern Dr. Oetker køber det amerikanske Schwans europæiske pizzavirksomhed. Dermed befæster Dr. Oetker yderligere sin position som Europas førende producent af frosne pizzaer. I handelen indgår virksomheder i 15 lande, samt retten til varemærkerne Freschetta og Tony’s og en fabrik i Storbritannien. Fabrikken i Magdeburg i Tyskland købes af Freiberger, som samtidig skriver kontrakt om leverancer til Dr. Oetker.