Det er på tide, at vi finder nogle mere bæredygtige måder at gøde vores afgrøder på. Sådan lyder det fra en række internationale forskere bag et nyt EU-projekt.
Og hvorfor ikke bruge noget, vi har lige ved hånden (eller i hvert fald under håndvasken) nemlig bioaffald.
– Europas byer producerer mere end 100 millioner ton bioaffald hvert år. Langt de fleste lande håndterer dog affaldet dårligt eller ineffektivt, hvilket udleder drivhusgasser og ammoniak, som bl.a. skader klimaet og vores sundhed. Derfor vil det være genialt, hvis vi kan finde nogle bedre og mere effektive måder at genbruge affaldet på, eksempelvis som gødning på markerne, siger Lars Stoumann Jensen, der er professor og leder af det store forskningsprojekt med navnet FertiCycle.
Sammen med 16 europæiske forskningsinstitutioner, gødningsvirksomheder og brancheorganisationer, undersøger Lars Stoumann Jensen frem til 2023, hvordan man eksempelvis kan gøre det nemt at omsætte halvgnavede æbler, kaffegrums, æggeskaller og lignende til bæredygtig gødning.
Væk med miljøskadeligt overskud af kvælstof og fosfor
Lige nu gøder de fleste landmænd i Europa deres marker med handelsgødning, der består af uorganisk kvælstof, fosfor og kalium – en ideel cocktail for vores planter, men desværre belaster produktionen af handelsgødningen vores klima og miljø, forklarer Lars Stoumann Jensen.
– Produktionen af uorganisk kvælstof bruger en stor mængde naturgas og belaster dermed klimaet. Derudover optager planterne langt fra al den fosfor, vi gøder markerne med i handelsgødning, hvilket gør, at det med tiden ender i søer, floder og til sidst havet. Det forurener og er dårlig udnyttelse af en ressource, der på et tidspunkt slipper op, siger han.
Skraldet i vores grønne bioposer indeholder helt naturligt de 14 essentielle plante-næringsstoffer, blandt andre kalium, kvælstof, fosfor, jern og svovl, der skal være til stede for, at vores afgrøder kan gro og er derfor et perfekt alternativ til handelsgødning, der laves via klimabelastende fossile brændstoffer, forklarer Lars Stoumann Jensen.
– Affaldet kan for eksempel sendes en tur gennem et biogasanlæg, hvor det først producerer klimaneutral energi og derefter kan laves om til et tørret produkt, der kan spredes som gødning ud på markerne, siger han og tilføjer:
– Men det skal ikke bare komme fra hr. og fru Danmark, der sorterer deres affald korrekt og sender det ud til biogasanlæg. Vi skal også bruge restprodukter fra industrien som eksempelvis gærrester fra bryggerier eller produktion af medicin, saften fra produktion af kartoffelstivelse, slagteriaffald og andre restprodukter fra fødevarevirksomheder samt gylle fra landbruget.
Belgien og Holland er allerede i gang
I lande som Belgien og Holland, der har regioner med meget intensiv fødevareproduktion og dermed også håndterer store mængder husdyrgødning og bioaffald, er man allerede i fuld gang med at udnytte det grønne affalds-guld til gødning, der er let at anvende i korn- og grøntsags-avl.
Men selvom vi i Danmark har store biogasanlæg, der let kunne omdanne mere vores bioaffald til den slags gødningstyper, er metoden ikke særlig anvendt herhjemme, lyder det fra Lars Stoumann Jensen:
– Det handler nok både om, at det er dyrt at få lavet affaldet om til gødningstyper, der er lette at anvende, og at mange landmænd, der har adgang til gylle, ikke finder det økonomisk fordelagtigt at købe produktet. Dermed får vi ikke brugt de vigtige næringsstoffer i alle affaldsstrømme mest optimalt, siger han.
Derfor er det essentielt, at vi finder nogle bedre metoder til at udnytte affald og den gylle, vi allerede har, så det bliver mere bæredygtigt, uddyber Lars Stoumann Jensen og afslutter:
– Man kunne eksempelvis udvikle teknologi, der nemt kan omdanne gyllen til en gødningstype, så den bliver lettere at anvende optimalt og er mindre forurenende for miljøet. Derudover skal vi have kommunikeret, at en bedre udnyttelse af vores affald vil gøre, at landmænd får adgang til mere bæredygtig og sikker gødning, idet man bedre kan sikre, at der ikke spredes tungmetaller og andre uønskede stoffer. I sidste ende får forbrugeren også gavn af renere fødevarer og natur.
