Vi er for langt væk fra anbefalingerne i de nationale kostråd. Situationen er efterhånden så alvorlig, at der må øjeblikkelig politisk handling til. Ét greb kan benyttes som et naturligt første skridt, Dansk Vegetarisk Forening.
DTU’s store undersøgelse af danskernes kostvaner, der blev offentliggjort i februar, er bekymrende læsning. Så bekymrende, at landets kommende regering må handle på det hurtigt.
Det mener Danmarks centrale plantebaserede aktør, Dansk Vegetarisk Forening, som i en række opsigtsvækkende helsidesannoncer i landets fem største morgenaviser i denne uge opfordrer til at “give fingeren til moms på frugt og grønt” og samtidig kalder på en national kostrådsstrategi.
“Det er ikke længere nok, at politikerne taler om at styrke dansk madkultur gennem kåringer af nationalretter og lignende. En decideret kostrådsstrategi er nødvendig, og det håber jeg, at partierne på Christiansborg også kan se. Heldigvis er der mange knapper, der kan skrues på, som ikke indebærer tvang, men som alene fokuserer på at gøre grønne måltider med gode råvarer lettere tilgængelige,” siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.
Folk vil gerne – men mangler inspiration
DTU’s undersøgelse har påvist et fald på 57 % i indtaget af frugt for voksne danskere og 30 % for børn. Der er også fald i indtaget af grøntsager – og meget lang vej igen for bælgfrugter. Samtidig spiser danskerne stadig alt for meget kød, søde sager og salt.
“Vi ved, at rigtig mange danskere har et ønske om at spise mere grønt og mindre kød og dermed bevæge sig i retning af de officielle kostråd. Men vi ved også, at folk mangler inspiration og værktøjer. Oplysning og anbefalinger er ikke nok i sig selv. Planterige måltider, der tager udgangspunkt i kostrådene, har potentiale til at inspirere i offentlige køkkener og kantiner, men det er et stort og komplekst system, der skal ændres. Derfor er det afgørende, at rammerne og målsætningerne er på plads,” siger Katrine Ejlerskov, der er ph.d. i Human Ernæring og centerleder i Plantebaseret Videnscenter.
DVF mener, at et naturligt første skridt i kostrådsstrategien vil være at indføre nulmoms på frugt & grønt. Flere supermarkeder har påvist en markant stigning i salget af frugter og grøntsager, efter at man sænkede prisen.
En nulmoms vil således både betyde noget for danskernes pengepung i kraft af mærkbart lavere priser. Den vil også styrke folkesundheden og bringe os tættere på kostrådene.
En national kostrådsstrategi kunne bl.a. indeholde følgende elementer:
- Investeringer i dansk produktion af frugt og grønt, som ved at forbedre udbuddet af lokale produkter sikrer øget selvforsyning og mindre import
- Plan for opkvalificering af køkkenpersonale og andre fagpersoner i økologisk køkkenløft og i at lave planterige måltider, der lever op til kostrådene
- Støtte til danske producenter af råvarer og produkter, der understøtter anbefalingen om en mere planterig kost
- Muligheden for, at der frit kan vælges mindst ét plantebaseret måltid i alle offentlige køkkener
- Et tilstrækkeligt beløb til Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som kan sikre Danmarks position som foregangsland samt fortsat udvikling og forskning på området
- Uddannelse og efteruddannelse af sundhedsprofessionelle med henblik på at forebygge og behandle sygdomme relateret til kost
- Strammere regulering af markedsføringen af produkter, der anses for at være usunde, og som danskerne anbefales at spise mindre af
- Skattefrihed for modtagere af arbejdsgiverbetalte økologiske plantebaserede måltidskasser
- At arbejdsgiverbetalte frokostordninger skal leve op til kravene for det økologiske sølvmærke i 2028
DVF har i mange år arbejdet sammen med bl.a. landbruget, detailhandlen, forbrugere, restauranter, caféer og grossister om at øge kendskabet til eksempelvis fødevarer som bælgfrugter og andre planteproteiner. Billedet er, at der er et stort potentiale i f.eks. de offentlige køkkener for at forbedre sammensætningen af måltider, så de i højere grad afspejler kostrådene.
“En kostrådsstrategi vil være et helt nødvendigt rygstød til udviklingen. Det er ikke længere en mulighed for politikerne at læne sig tilbage og håbe, at forandringen sker af sig selv,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
