Nedlukning, afstand og isolation var effektivt til at forebygge spredning af COVID-19. Men restriktionerne påvirkede også voksne danskeres kost- og aktivitetsvaner og har forværret folkesundheden og fedmeepidemien, viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.
Voksne danskere tog i gennemsnit 0,3 kilo på under den første nedlukningsperiode i marts-maj 2020. Vi fik flere søde sager og søde drikke, samtidig med at vi bevægede os meget mindre end i årene før COVID-19 pandemien. En del af de etablerede vaner, som f.eks. hjemmearbejde, hænger ved, efter samfundet er åbnet igen. Gruppen med hjemmearbejde oplevede under nedlukningen de største ændringer i form af flere søde sager og mindre aktivitet.
Det viser en undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der har målt hele kosten, fysisk aktivitet og skærmforbrug i fritiden blandt 839 voksne under den første nedlukning i 2020 og igen et halvt år efter nedlukningen.
”Overordnet står vi et dårligere sted i forhold til voksne danskeres fysiske aktivitet og vægt end før nedlukningerne. Restriktionerne har haft negative konsekvenser for befolkningens aktivitetsvaner og vægt. Mens billedet er mere sammensat, når det kommer til kosten”, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.
Mindre fisk og fuldkorn, mere rødt kød efter nedlukningen
På den positive side spiste vi mindre mættet fedt et halvt år efter nedlukningen, mens vi på den negative side spiste mindre fisk og fuldkorn og mere rødt kød. Det peger på, at nedlukningen har skubbet til vaner, som på nogle punkter kan være blevet hængende, mens de på andre punkter har været knyttet til situationen.
”Det var nemt at tage en makrelmad på rugbrød hjemme ved køkkenbordet under nedlukningen for de mange danskere, som arbejdede hjemme, men efter samfundet åbnede mere op igen, spiste vi mere i kantinen og gik mere på restaurant og spiste rødt kød”, siger seniorforsker og forskningsgruppeleder Anja Biltoft-Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.
Unge mellem 18 og 34 har været hurtigere end voksne og midaldrende til at finde tilbage til en sundere kost med mindre sukker og mere vand efter nedlukningen.
Resultaterne peger også på, at par generelt øgede deres fysiske aktivitetsniveau hurtigere end singler generelt efter nedlukningen, men par uden børn oplevede samtidig en stor stigning i stillesiddende skærmtid. Det tyder på, at det har været sværere for dem at vende tilbage til deres tidligere skærmvaner fra før nedlukningen.
Det er værd at bemærke, at positive ændringer i fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd ikke altid følges ad i alle befolkningsgrupper.
Hjemmearbejde gør os mere inaktive
Hjemmearbejdsdage var for en stor del en pålagt nødvendighed under nedlukningen, og efterfølgende har mange holdt fast i jævnligt at arbejde hjemme. For danskerne er omfanget af hjemmearbejde fordoblet på en almindelig arbejdsdag efter COVID-19 pandemien. Hvis man har en stillesiddende fritid, hvor man ikke lever op til anbefalingerne for fysisk aktivitet og samtidig har meget høj skærmtid i fritiden, kan det være bekymrende set fra et folkesundhedssynspunkt. 460.000-700.000 voksne danskere havde en stillesiddende fritid under første bølge af COVID-19 pandemien.
”Det udbredte hjemmearbejde er en stor omvæltning i mange danskeres livsstil, som er kommet i kølvandet på nedlukningerne, og det kan være en sundhedsmæssig udfordring, fordi man kan klare sig med at gå ganske få skridt i løbet af en hjemmearbejdsdag. En bevidsthed om at få lagt aktive pauser ind i løbet af arbejdsdagen kan være en god idé, hvis det ikke skal gå ud over sundheden”, siger Jeppe Matthiesen.
Fysisk inaktivitet har konsekvenser for sundheden efter relativt kort tid. Forskerne anbefaler derfor, at konsekvenserne af usund kost og fysisk inaktivitet bliver indregnet i forhold til den samlede folkesundhed, hvis det skulle blive aktuelt at lukke store dele af samfundet ned igen.
Om undersøgelsen
DTU Fødevareinstituttets Corona-undersøgelse er den første danske undersøgelse, der har målt på hele kosten og fysisk aktivitet for den samme gruppe personer under og efter første nedlukning i 2020.
Dataindsamlingen fandt sted i marts-april 2020 under den første COVID-19 bølge og den blev gentaget i september 2020, hvor Danmark var underlagt færre restriktioner end i foråret, og dagligdagen for mange var mindre begrænset.
