Merrild Lavazza Danmark ApS

Café opskrifter – Sådan kan kaffe spille en større rolle på dit menukort

Professionel kok og fødevarekonsulent, Casper Bøgeskov, har udviklet fire lækre opskrifter der bringer kaffe i spil på menukortet. Opskrifterne er udviklet som inspiration til dig, der til hverdag driver en café eller restaurant.

Mød kokken bag opskrifterne

Casper Bøgeskov

Kok og fødevarekonsulent hos SMPLFOOD

Kaffe-braiserede svinekæber med sauce af lagen, kartoffelmos og syltede græskar

4 personer

Du skal bruge:

  • Svinekæber, 12 stk.
  • Lavazza ¡Tierra! espressoshot, 2 dl.
  • Gulerod, 1 stk.
  • Løg, 1 stk.
  • Timian, ½ bdt.
  • Oksefond, 8 dl.
  • Bagekartofler, 1,5 kg.
  • Smør, 100 g.
  • Mælk, 200 g.
  • Græskar, 500 g.
  • Eddike, 300 g.
  • Sukker, 300 g.
  • Peberkorn, 10 stk.

Fremgangsmåde:

  1. Skræl græskarret og skær det i passende stykker. Kog eddike og sukker op med peberkorn, og hæld den varme lage over græskarrene. Lad dem trække mindst 12 timer.
  2. Brun svinekæberne af i lidt olie, sammen med løg, gulerod og timian. Kom kæberne i et ildfast fad og kom oksefond og Lavazza ¡Tierra! espresso over. Dæk fadet til og tilbered det i ovnen ved 180 grader i 1,5 time.
  3. Kog kartoflerne møre. Varm mælk og smør op, og kom det i kartoflerne. Smag til med salt og peber.
  4. Smag braiserlagen til, når kødet er færdigt, anret og servér.

Gryde brød med Lavazza Alteco

4 personer

Du skal bruge:

  • Lavazza Alteco espresso, 3 dl.
  • Vand, 5 dl.
  • Gær, 10 g.
  • Salt, 20 g.
  • Mel, 600 g.
  • Rosmarin

Fremgangsmåde:

  1. Rør alle ingredienser sammen til dejen er lind og homogen.
  2. Kom dejen i en skål med lidt olie i bunden.
  3. Lad den hæve ved stuetemperatur i 18-24 timer
  4. Forvarm en støbejernsgryde i ovnen ved 250 grader.
  5. Når ovnen er varm kommes dejen i gryden og bages med låg i 15 min.
  6. Tag låget af og bag brødet i yderligere 15 min.
  7. Vend det ud på en rist og lad det afkøle.

Revet æblekage med Lavazza Alteco makroner

4 personer

Du skal bruge:

  • Lavazza Alteco espresso,  1 dl
  • Makroner, 200 g.
  • Røde æbler, 1 kg.
  • Fløde, 3 dl.
  • Skovsyre

Fremgangsmåde:

  1. Knus makronerne og kom Lavazza Alteco espresso over. Lad det trække lidt.
  2. Riv æblerne groft og pres lidt af saften ud.
  3. Pisk fløden let.
  4. Anret makroner i bunden af en skål, kom så æbler og til sidst fløde på.
  5. Anret lidt af makronerne ovenpå fløden og pynt med skovsyre.

Lavazza ¡Tierra! og rødvinssirup med nødder og ost

4 personer

Du skal bruge:

  • Lavazza ¡Tierra! espresso, 3 dl.
  • Rødvin,  5 dl.
  • Brun farin, 800 g.
  • Mandler, 100 g.
  • Abrikos, 100 g,
  • Ost
  • Brød

Fremgangsmåde:

  1.  Bland Lavazza Tierra espresso, rødvin og brun farin i en gryde. Kog det op og lad det simre indtil en sirup-konsistens opnås.
  2. Tilsæt mandler eller andre nødder og abrikos.
  3. Anret osten med brød og server siruppen til.