Merrild Lavazza Danmark ApS

8 kaffeoplevelser på 1 døgn

Udnyt kaffen optimalt – hele døgnet. Vær kreativ og gør det barlike, salt, sødt, sprødt og gerne iskoldt. Her får du 8 gastronomiske tips til at anvende kaffe som smagsløfter fra morgen til midnat og alt det gode derimellem.
Velkommen til døgnets ekstra-gode kaffeoplevelser!

Dobbelt cappuccino med croissant, kaffepesto og skovsyre

KL. 8 // WAKE-UP

Dobbelt cappuccino med croissant, kaffepesto og skovsyre

En god start på dagen er vigtig. Spark dagen i gang ved at servere en friskbrygget cappuccino sammen med en lun croissant, der anrettes med smeltende kaffepesto af hakkede mandler, kaffe, sirup og syrlig skovsyre.

Latte med skyr-tiramisu og årstidens bær

KL. 10 // BRUNCH BREAK

Latte med skyr-tiramisu og årstidens bær 

Alle har brug for en kaffepause. Servér fx en skyr-tiramisu, hvor irørt kaffe gør skyren mere cremet og smagsfyldig. Nyd en velbrygget Americano til.

Rug-sandwich med Kaffe Moscow Mule

KL. 12 // FROKOST

Kaffe Moscow Mule og Rug-sandwich 

Nyd din frokost med en ”Kaffe Moscow Mule”, der består af knust is med lige dele kold kaffe, gingerbeer og lemonsoda. Den er uden alkohol og smager nærmest som ”homedone cola”, der bider let på tungen. Kobberkrus har en termoteknisk effekt. Drinken serveres sammen med byens bedste sandwich: Kog fx rugkerner og havreflager i kaffe, så det bliver til en ”kaffe-grød”. Brug den som base i både rugbrød, surdejsbrød og hvedebrød. Dagens rug-sandwich kan fx bestå af kaffe-ristede løg, syltede tomater, kaffe-aioli, avocado, vesterhavsost, røde salater og frisk koriander.

Kaffepopcorn

KL. 14 // SNACKTIME

Kaffepopcorn 

Snackbølgen er over os. Denne variant er til den lille sult, og kan bruges på alle tider af døgnet.

Popcakes og espresso on the rocks

KL. 16 // AFTERNOON TEA

Popcakes og espresso on the rocks 

Hvem siger afternoon tea ikke kan serveres med kaffe? Lad fx popcakes og espresso indgå som en del af et oplevelsesfyrigt serverings-element på kagemenuen.
Tip: Kom kaffe i havregrynskugler a la petit fours. Sæt på pind og coat i fx hvid chokolade eller andet. Servér med en mini-espresso on the rocks!

Pensl, grill og marinér med kaffe

KL. 18 // FOOD TIP

Pensl, grill og marinér med kaffe 

Brug kaffemarinader over (og til) dine råvarer. En god kaffemarinade består af urter, olie, citron, kaffe, farin og hakket chili.
En kaffemarinade er perfekt til at pensle, grille og marinere fx knust kål, grillet fennikel og gulerødder, palmekål, aspargesbroccoli, fjerkræ, fisk og skaldyr.

Hurtig kaffemousse med flagesalt og lavendel

KL. 20 // KAFFEDESSERT NO 1

Hurtig kaffemousse med flagesalt og lavendel 

Kaffe er en måltids-afrunder af første grad. Brug kaffe som element og smagsætter i desserter som fx panna cotta, iscreme, fromage og mousse.

E-tonic Coffeetail No 32

KL. 24 // KAFFECOCKTAIL

E-tonic Coffeetail No 32 

Kaffe i kombi med tonic giver en brusende, perlende og opløftende fornemmelse på tungen. Vælg gerne en meget botanisk tonic-version til E-tonics. Det giver et flot modspil til kaffens bittersyrlige og dybe smagskarakter. På cocktailkortet kan der stå, at denne cocktail serveres sammen med en lille håndfuld ristede kaffe-snack-mandler.