Det finske mejeri Valio lancerede, som de første, kefir i Danmark, og nu er det finske mejeri på banen med Valio Gefilus, der indeholder LGG og ifølge mejeriet ”er medvirkende til at holde tarmene glade”.
Mejeriet påpeger i en pressemeddelelse, at tarmene er det organ, der har størst betydning for at holde os sunde. Hvis man foldede tarmene ud, ville de have et overfladeareal på størrelse med en tennisbane, og faktisk sidder 70 % af immunforsvaret i tarmene.
– Det er derfor vigtigt, at vi passer godt på tarmene med en balanceret og varieret kost, hvortil flere eksperter påpeger, at mælkesyrebakterier kan have en gavnlig effekt, udtaler Valios danske Country Manager, Thomas Poulsen.
– LGG er en unik bakterie, der skaber balance i tarmen og fremmer dens normale funktionsevne. I modsætning til andre mælkesyrebakterier, kan bakterien sætte sig fast på tarmvæggen og dermed forhindre, at skadelige bakterier gør det samme. Derudover kan LGG, som en af de få bakterier, overleve i tarmens sure omgivelser, fortsætter Thomas Poulsen.
Ud over LGG indeholder Valio Gefilus også D-vitamin, som fremmer immunsystemets normale funktion, samt calcium, som fremmer fordøjelsesenzymernes normale funktion.

