
I 1863 startede belgiske Joseph van Leckwyck et af verdens mest succesrige kafferisterier, Pelican Rouge, der i dag ligger i Dordrecht, Holland. Virksomheden ønsker at komme ind på det danske marked.
I første omgang til erhvervskunder idet risteriet er blevet overtaget af Selecta, der er markedsleder inden for kaffeløsninger til erhvervsmæssig brug i Europa.
– Vi ved alle, at kaffe på jobbet er vigtigt. Men god kaffe, og herunder muligheden for at vælge kaffe blends, espresso produkter osv., er rigtig vigtigt – især hvis man vil tiltrække og fastholde de unge medarbejdere, fortæller Kim Bach, adm. direktør i Selecta Danmark.
Han tilføjer, at socialt ansvar er en integreret del af værdierne hos risteriet, der arbejder for at sikre fair løn til kaffebønderne, udvikle mere bæredygtige transportformer, og tilpasse sig internationale standarder for bæredygtighed.
Fem nye kaffeblends lanceres på det danske marked og heriblandt ‘Natural’, der er Pelican Rouges bud på et bæredygtigt, økologisk og fairtrade-certificeret kaffeblend, der giver god smag i munden.



