Byer – hvor halvdelen af verdens befolkning bor og 70 % af den mad, der produceres på verdensplan, forbruges – kan skabe resiliens og bæredygtighed i deres fødevaresystemer: På Terra Madre Salone del Gusto, der i år fandt sted fra den 22. til 26. september i Parco Dora i Torino, blev der torsdag den 22. september afholdt to på hinanden følgende paneldiskussioner på konferenceområdet “Feeding the City“, hvor projektdeltagere og andre eksperter i byers fødevarepolitik diskuterede, hvordan man gør.
Repræsentanter og eksperter fremhævede betydningen af samarbejdet og etableringen af relationer for at sikre resiliens, bæredygtighed og kvalitet i byernes fødevaresystemer.
– Torino var den første italienske by, der gjorde retten til mad til en statut og ikke bare retten til mad, men retten til kvalitetsmad, tilstrækkelig, næringsrig, sund og kulturelt og religiøst acceptabel mad, huskede Michela Favaro, viceborgmester i Torino, og Milanos viceborgmester, Anna Scavuzzo, understregede betydningen af en integreret tilgang til håndteringen af komplicerede situationer og af koalitioner, og understregede, at “en tilgang er enten integreret eller det er ikke en tilgang, det er bare et forsøg,” som eksemplificeret ved Food Trails og deres overordnede projekt, Milan Urban Food Policy Pact, en international aftale om urban fødevarepolitik underskrevet af 243 byer over hele verden. Pagten blev lanceret efter Expo 2015 og samler flere byer over hele verden til at dele bedste praksis og uddeler desuden en pris for at anerkende dem. Ud over oprettelsen af et bibliotek med nye fødevarestrategier fra hele verden implementerer den også innovative, EU-finansierede projekter og har investeret i alt 31 mio. EUR i 16 projekter.
De tre elementer, som byerne bør fokusere på, er ifølge Corinna Hawkes, professor og direktør for Center for Fødevarepolitik ved City, University of London: offentlige indkøb, f.eks. i skoler og hospitaler, markeder for fødevarer i byer og nul madspild. “Hvis alle byer kunne implementere disse tre ting, ville det være transformerende,” sagde hun. Det ville betyde “sunde fødevarer i skolerne gennem offentlige indkøb, sikring af fødevaremarkeder med sunde, gavnlige fødevarer og støtte til producenterne samt reduktion af madspild, hvilket betyder, at vi skal tage fat på miljøet, fødevareusikkerheden og klimaændringerne. Ved grundlæggende at fokusere på borgerne får man en brugercentreret tilgang til fødevaresystemet, der også tager hensyn til behovene hos alle de andre aktører i kæden.”
Marta Messa, Slow Foods generalsekretær, bemærkede:
– vi er nødt til at sætte byernes og bypolitikkens rolle i centrum for at regenerere fødevaresystemet, og hvis vi vil ændre fødevaresystemet, skal vi alle arbejde sammen. Vi kan ikke forvente, at enkeltpersoner ændrer systemet selv.
Slow Food er en vigtig partner i Food Trails, et fireårigt, EU-finansieret projekt, der blev lanceret i oktober 2020, og som har til formål at fremme udviklingen af integrerede fødevarepolitikker i byer ved at etablere “Living Labs”, der gør det muligt for offentlige myndigheder og borgere at samarbejde om at udforme fødevarepolitikker, der styrker samfundet, reducerer spild, øger bæredygtigheden og sikrer, at folk har sunde og sikre kostvaner.
Skolekantiner er et vigtigt element i fødevarepolitikken og nøglen til en reel forandring.
Denne tilgang blev illustreret ved erfaringerne fra Grenoble-Alpes Métropole, en kommunalforvaltning, der omfatter 49 kommuner i det sydøstlige Frankrig.
– Vi har ingen jurisdiktion, når det gælder fødevarer, udtalte Christine Oriol, der er konsulent inden for landbrugsudvikling i Grenoble.
– Det tillader loven ikke. Men vi kan arbejde med energiforsyning, vandforsyning, affald, social sammenhængskraft, finansiering, og alle disse afdelinger har nu programmer rettet mod fødevarepolitikken. Så vi har faktisk en integreret fødevarepolitik.
De var i stand til tangentielt at påvirke skolekantiner gennem deres jurisdiktion over affald og landbrug, arbejde med kvalitetsindkøb, reduktion af madspild og erstatning af engangsplast med genbrugsbeholdere.
Den belgiske by Oostende har implementeret et Food Shift Acceleration Lab, der samarbejder med ni byer for at skabe forandring. Et centralt fokus har været en landbrugspark i byen.
– Den er kun på 35 hektar, så den kommer ikke til at brødføde byen, men det er imponerende at se, hvor mange initiativer der er startet fra denne fødevarepark. Et fællesskabsstøttet landbrug, en gårdbutik, et grøntmarked, uddannelsesaktiviteter, arbejde med skoler, med bofællesskab. Senest har et plejecenter købt 50 aktier i det fællesskabsstøttede landbrug, så de kan få frisk økologisk mad produceret en kilometer fra, hvor det ligger. I stedet for at købe alt i plastikposer køber de nu mad fuld af mudret ler. Det giver dem mere arbejde, men de er virkelig glade for smagen, siger Kathy Belpaeme, leder af fødevareafdelingen.
Offentlig deltagelse er nøglen til ændringen af fødevarepolitikker:
– Rom har 200 fælleshaver, bemærkede Elisabetta Luzzi fra Risorse per Roma, et kommunalt agentur i byen Rom “og deltagelsens kraft udgår fra disse urbane haver. De er som de nye piazzaer – sociale samlingspunkter, fantastiske til at inkludere mennesker med funktionsnedsættelser, svagere mennesker og integrere flygtninge.” Til sidst siger hun: “Den bedste fødevarepolitik kommer fra borgerne. Et levende laboratorie med 400 mennesker fra forskellige organisationer, der repræsenterer flere end 5.000 personer, har mødtes siden februar og er kommet med regler for byens Food Council, som vil blive omsat til lov ved udgangen af året.
