Alfa Laval præsenterer to nye hygiejneventiler, Alfa Laval Unique Mixproof CIP og Unique Mixproof Process, der udvider virksomhedens sortiment af hygiejniske dobbeltsædede ventiler for at imødekomme efterspørgslen på markedet.

Med lanceringen af disse to innovative Mixproof-ventiler har producenter, der lægger vægt på produktsikkerhed, nu en omkostningseffektiv måde, hvorpå de kan forbedre produktsikkerheden og samtidig øge effektiviteten og bæredygtigheden.
De to nyheder er baseret på gennemprøvet ydeevne men videreudviklet til formålet.
Unique Mixproof CIP er en dobbeltsædet ventil, der sikkert og effektivt styrer strømmen af rengøringsmidler under cleaning-in-place (CIP).
Unique Mixproof Process, en kompakt version af de gennemprøvede Alfa Laval dobbeltsædede ventiler, er konfigurerbar og fås i flere størrelser for at opfylde producenternes grundlæggende krav til hygiejnisk forarbejdning.
De er begge i stand til at kanalisere to forskellige væsker samtidigt uden risiko for krydskontaminering, hvilket giver mere oppetid og lavere samlede ejeromkostninger.
-Disse nye ventiler giver produktsikkerhed, procesfleksibilitet, ukompliceret vedligeholdelse og muligheder for besparelser på vand og CIP-rengøringsmidler, fortæller Anders M. Lyhne, product portfolio manager, Alfa Laval.
Egenskaber
Alfa Lavals dobbeltsædede teknologi med sædeløft holder væskerne adskilt og sikrer effektiv rengøring og komplet beskyttelse mod indtrængen af skadelige mikroorganismer. Med et fuldt afbalanceret design kan ventilerne nemt håndtere højt tryk uden risiko for trykstød. Derudover er de certificeret i henhold til FDA, 3A og andre anerkendte standarder.
I lighed med resten af Alfa Laval Unique Mixproof-sortimentet er Unique Mixproof CIP- og Unique Mixproof Process-ventilerne kompakte og modulære og tilbyder større procesfleksibilitet. Ventilerne, som har et modulopbygget design og fås i typer og størrelser, der passer til forskellige applikationer, gør det nemmere for producenterne at tilpasse sig skiftende proceskrav. Når disse ventiler bruges i kombination med Alfa Laval ThinkTop-kontrolenheder, giver de endnu større procesfleksibilitet og -kontrol.
De hygiejniske dobbeltsædede ventiler med topåbning, der er baseret på Alfa Laval Unique SSV- og Mixproof-platforme, minimerer risikoen for ikke-planlagt nedetid samt den tid og de ressourcer, der skal bruges på rutinemæssig vedligeholdelse. Gennemprøvet tætningsteknologi med defineret kompression forlænger intervallerne mellem service, mens en vedligeholdelsesfri aktuator uden nogen justerbare komponenter maksimerer oppetid og minimerer de samlede ejeromkostninger.
I kombination med Alfa Laval ThinkTop fjerner disse nye Unique Mixproof-ventiler unødvendigt produkttab og leverer samtidig op til 90 procent besparelser på vand og CIP-rengøringsmidler. Den reducerede brug af CIP-rengøringsmidler bidrager til lavere samlede ejeromkostninger og minimerer miljøpåvirkningen inden for procesindustrien.