Gennem to udviklingsprojekter har Teknologisk Institut hjulpet den danske virksomhed Procudan med at udvikle en ny ostevoks fremstillet af naturlige ingredienser, som potentielt halverer klimaaftrykket fra emballagen – den nye ostevoks skal erstatte de traditionelle vokse, der er fremstillet af olie.
Traditionelle ostevokse, som vi fx kender fra en række danske oste, er paraffinvokse, der er fremstillet fra fossile råstoffer – dvs. olie. Men med hjælp fra Teknologisk Institut har Procudan A/S, som fremstiller og leverer fødevareingredienser -og emballager, nu udviklet en erstatning. Den nye ostevoks er fremstillet af naturlige ingredienser i form af bivoks.
“Kemisk set er naturlige vokse meget forskellige fra den traditionelle paraffinvoks. En af de helt centrale egenskaber for en voks er smidighed. Voksen påføres osten i smeltet form, men efterfølgende skal den kunne tåle stød og tryk uden at brække og skabe revner ind til osten, der i så fald hurtigt vil mugne under voksen,” forklarer Lars Germann, centerchef på Teknologisk Institut
En typisk udfordring med naturlige vokse er, at de er yderst skøre og brækker nemt. Men i projekterne er Procudan lykkedes med at skabe en voks, der både er smidig, nem at påføre med mejeriernes eksisterende udstyr, tæt over for fx fordampning, og hvor der er etableret en stabil forsyningskæde af råvarer.
”Vi sætter tal på en fornemmelse”
Teknologisk Institut har testet voksen, men når man er vant til at rapportere prøvningsresultater for fx vandgennemtrængelighed, trækbrudstyrke og elastisk modul, kan det være en udfordring at kommunikere resultater til en branche, hvor mejeristen normalt kigger på voksens farve og konsistens, prikker i osten med sin finger og siger ”den er god” og så bagefter ”men den her er bedre”. Det har man forsøgt at løse ved at kvantificere fornemmelsen.
“På Teknologisk Institut har vi udviklet en række karakteriseringsmetoder for voks, der kan sætte tal på mejeristens fornemmelse. Vi har også bygget prøvningsudstyr, så vi fx kan lave en mekanisk karakterisering, der vurderer voksens smidighed og tester voksens vedhæftning til osten,” fortæller Peter Sommer-Larsen, forretningsleder på Teknologisk Institut.
Parallelt med udviklingen hos Teknologisk Institut har Procudan udviklet deres laboratorie og medarbejder-stab, så de selv har kunnet implementere disse metoder og udstyr i deres udviklingsarbejde.
Bæredygtighedsvurdering
En af Teknologisk Instituts opgaver i det seneste udviklingsprojekt var at foretage en bæredygtigheds-vurdering af den ostevoks, Procudan udviklede. Vurderingen blev lavet som en del af en life cycle assessment (LCA) efter principperne i den såkaldte PEF-metode (Product Environmental Footprint). Her fulgte vurderingen de regler, som EU-kommissionen har fået udviklet specifikt for osteproduktion.
Som en del af bæredygtighedsvurderingen har Teknologisk Institut vurderet, hvor meget klimaaftrykket af ostevoksen ændrede sig fra råvareproduktionen over fremstillingen hos Procudan og til ostevoksen forlod lageret. Her ser Instituttet en potentiel halvering af klimaaftrykket sammenlignet med traditionelle ostevokse.
“Ser man på klimaaftrykket for en hel ost, er voksens andel kun lille. Det gælder dog generelt for næsten al fødevareemballage, som i gennemsnit udgør mindre end fem procent af fødevarens samlede klimaaftryk – noget der måske kan overraske, når man tænker på, hvor meget emballagen fylder i skraldespanden derhjemme. Men det betyder ikke, at vi skal forsømme udvikling af emballagen,” siger Peter Sommer-Larsen, og tilføjer:
“Det er stadigt rigtigt vigtigt at minimere emballagens klimaaftryk – ikke mindst fordi en udvikling, som den vi har set med ostevoksen, viser, at det kan lade sig gøre. Den indledende vurdering tyder på at bæredygtigheden er markant forbedret ved at holde fast i den rigtige idé og konsekvent arbejde mod at realisere den.”
Udviklingsprojekter førte til den rette opskrift
Teknologisk Institut har gennemført et længere udviklingssamarbejde med Procudan – først som sparringspartner i idégenereringen, derefter som partner i udviklingen og senest som prøvnings- og kvalitetssikringspartner, hvor Teknologisk Institut også har vurderet voksens miljøaftryk.
Startskuddet til ostevoksen lød i 2018, hvor Teknologisk Institut faciliterede en idégenereringsworkshop for Procudans interne medarbejdere og eksterne partnere. Her ønskede virksomheden at udarbejde et katalog af idéer til bæredygtige osteemballager. Derefter bidrog Teknologisk Institut til Procudans udvikling af en ny og fossilfri ostevoksløsning, som havde de rigtige egenskaber.
Efter den indledende idégenerering har Teknologisk Institut været partner og underleverandør for Procudan i to offentligt støttede projekter – først Innobooster-projektet ’Udvikling af bæredygtig ostevoks’, som var bevilget af Innovationsfonden, og dernæst Eurostars projektet ’ISC-Pack’, som desuden havde deltagelse af et mindre mejeri i Nordtyskland, der råder over et forsøgsmejeri til ostefremstilling.
Kort tid fra udvikling til lancering
Eurostars projekt sluttede tilbage i marts i år, og her et halvt år senere lancerer Procudan nu deres fossilfri ostevoks, som har potentialet til at blive en revolution i mejerisektoren – det er hurtigt både efter dansk og international målestok.
“For mig står det klart og tydeligt ud, hvor stor værdi det rent faktisk har, når man drager en videnspartner som fx Teknologisk Institut i spil på nogle kompetencer, man ikke selv har. Det har virkelig vist sig at have stor merværdi at hive en partner ind, som er uafhængig af både leverandører, kunde og os som producent,” lyder det fra Maja Duelund, Product Manager hos Procudan.
Hele udviklingsforløbet er et godt eksempel på, hvordan projektsamarbejder kan bidrage effektivt til et markedsintroduceret produkt.
