• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

DrikkevarerForskning og uddannelseFødevareproduktionRåvarer og ingredienser18. 04. 2024 | Mikkel Bækgaard

Svingende kaffepriser presser vietnamesiske bønder mentalt

DrikkevarerForskning og uddannelseFødevareproduktionRåvarer og ingredienser18. 04. 2024 | Mikkel Bækgaard

Vietnamesiske kaffebønder oplever markant større stress og psykiske vanskeligheder. Det skyldes meget omskiftelige kaffepriser på de internationale markeder, viser en ny undersøgelse, som udviklingsøkonomer står bag.

Foto: Umma Roman Rim - Vecteezy.com

Mens din opkvikkende morgenkaffe kan blive billigere, når der er store udsving i verdensmarkedsprisen, er konjunkturerne en stor ekstra psykisk belastning for de bønder, der dyrker kaffen.

Det dokumenteres i et nyt internationalt studie om effekten af indkomstusikkerhed på vietnamesiske kaffebønders mentale sundhed.

“Vores resultater tyder på, at ikke alene fattigdommen, men også den risiko for fattigdom, som svigende priser forårsager, har en betydelig ekstra negativ effekt på det mentale velbefindende hos bønderne i lavindkomstlande,” siger Finn Tarp, professor ved Københavns Universitet og leder af den udviklingsøkonomiske forskergruppe DERG.

Fattigdom og psykisk sygdom hænger sammen

Dårligt mentalt helbred er ifølge WHO en af de tungeste komponenter i den globale sygdomsbyrde. Denne byrde bæres i høj grad af mennesker i lavindkomstlandene, for psykisk sygdom og fattigdom hænger nøje sammen. Det anslås, at ikke mindre end 80% af verdens depressive lidelser forekommer i lav- og mellemindkomstlande, men de overses ofte, selvom de burde stå centralt i bekæmpelsen af fattigdommens mange dimensioner.

”De kraftigt voksende socioøkonomiske omkostninger ved psykiske sygdomme vækker med rette stigende bekymring internationalt. Derfor er det bydende nødvendigt at undersøge de underliggende kilder til psykisk sygdom og formulere effektive økonomisk-politiske modsvar og sociale indsatser,” påpeger Finn Tarp.

I Vietnam bidrager de ustadige kaffepriser til den mentale sundhedsbyrde ved at forringe bøndernes forventninger til fremtidig økonomi, øge deres kognitive belastning og alkoholforbrug – og ved at reducere bøndernes sociale kapital. De sover også dårligere, føler sig mere ensomme, er deprimerede, kan slet ikke koncentrere sig, som de plejer, og føler markant større diffus angst i en allerede ekstremt presset dagligdag.

Behov for et sikkerhedsnet

Den nye undersøgelse fortæller ikke alene noget om folkesundheden i Vietnam. Resultaterne kan med stor sandsynlighed overføres til andre lav- og mellemindkomstlande, hvis befolkninger er stærkt afhængige af landbrugseksport, vurderer forskerne.

Undersøgelsen peger på behovet for effektive sociale sikkerhedsnet, der kan beskytte småbønder mod prisudsving på verdensmarkedet.

“Regeringerne bør overveje at indføre politikker, der stabiliserer landbobefolkningens indkomster, f.eks. ved at tilbyde prisforsikring eller øge adgangen til markedsbaseret risikostyring,” foreslår Finn Tarp og uddyber:

“Det er samtidig vigtigt at øge bevidstheden om det særlige problem med psykiske lidelser hos bønderne og tilbyde støtte til dem, der er ramt. Bedre materiel velstand er nødvendig for at bekæmpe fattigdommen, men der skal mere til for at øge den enkeltes livskvalitet.”

Studiet ”Commodity price volatility and the psychological well-being of farmers” har Finn Tarp gennemført sammen med Saurabh Singhal fra Lancaster University. Det er publiceret i American Journal of Agricultural Economics og kan læses her.

Kaffe – en risikofyldt afgrøde

  • Vietnam er en af de største kaffeproducenter i verden. Kaffe er en flerårig afgrøde, og produktionen finder primært sted i det centrale højland på små familiedrevne gårde.
  • Kaffetræer har en levetid på mere end 50 år, og det er en dyr og arbejdskrævende opgave at fælde træerne for at gøre jorden egnet til andre former for landbrugsproduktion. Det koster at omlægge. Det betyder, at når kaffepriserne er lave, er bønderne ikke i stand til at opgive kaffeproduktionen for at satse på andre afgrøder.
  • Når man ikke hurtigt kan justere arealet med kaffetræer, er bønderne udsatte, når der er store udsving i de internationale råvarepriser. Det giver økonomisk usikkerhed, som fører til øget mental mistrivsel blandt kaffebønderne.

Skrevet i: Drikkevarer, Forskning og uddannelse, Fødevareproduktion, Råvarer og ingredienser

Seneste nyt fra redaktionen

Kaffe ser ud til at ændre, hvordan tarmen fungerer

DrikkevarerForskning og uddannelseMiljø og sundhed12. 11. 2026

Drikker man kaffe hyppigt, lader det til at ændre ens tarmbakterier, men også selve tarmens fysiologi. Det er resultatet af et studie fra Københavns Universitet, som måske kan pege i retning af, hvordan vi bedre afhjælper forstoppelse. Det er måske lidt prekært, men mange af os kender det:

Danmarks økologieksport falder

Miljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed12. 11. 2026

Danmark eksporterede økologiske varer for 3,6 mia. kr. i 2025, svarende til en nedgang på 2 pct. Landbrug & Fødevarer efterlyser flere midler til eksportfremstød, så eksporten kan bidrage til at indfri regeringens økologimål. Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal for

Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København

AktueltDetailhandel og en grosFoodservice12. 11. 2026

Oase åbner 5. december i Gothersgade og skal give københavnere og turister på farten adgang til den mad, byen er kendt for. Når Oase åbner i Gothersgade den 5. december, er det den første butik i en ny københavnsk convenience-kæde. Bag den står tre medstiftere. Mikkel Westergaard har otte

Skandinaviens største kaffefestival vender tilbage

AktueltDrikkevarerMesser og konferencer12. 11. 2026

Fra fredag den 29. til søndag den 31. januar 2027 kan kaffeelskere gå på opdagelse i kaffens fascinerende smagsunivers, når Danish Coffee Festival igen slår dørene op i TAP 1 på Amager. Her mødes passionerede baristaer, dygtige kafferistere og kaffeelskere til spændende smagsoplevelser og indblik i

Danmarks bedste firmafrokost er også en Gazelle

FoodserviceTop12. 11. 2026

Københavnske noon er kåret som Danmarks bedste firmafrokost 2026 og udnævnt til Børsens Gazelle. På seks år er iværksætterne gået fra en idé til at lave mad til ca. 5.000 mennesker om dagen, og med moderselskabet Table forventer de at runde 100 mio. kr. i omsætning i år. Firmafrokosten har

Wolt bliver del af national madspildsløsning

Detailhandel og en grosFoodserviceMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed10. 11. 2026

FødevareBanken udvider den landsdækkende donationsindsats med afhentning og fordeling af overskudsmad fra alle 9 Wolt Markets i Danmark. Samarbejdet er et vigtigt skridt mod én fælles, national løsning, der gør fødevareproducenter og detailhandlens madspild til måltider. Mad indsamlet af

Verdensmester for 14. år i træk: Dansk chokolademager henter tre guldmedaljer ved VM

Konfekture10. 11. 2026

Mælkechokolade, lakridskonfekt og en fyldt chokolade med rom sikrede Friis-Holm tre guldmedaljer ved International Chocolate Awards. Den prisvindende mælkechokolade bruges også i virksomhedens pålægschokolade. En mælkechokolade, der blandt andet også ender som pålæg på et stykke brød, var

Fire restauranter hædret for retter med grønt, fisk, gris og ost

AktueltFoodserviceFrugt og grøntKød, fisk og fjerkræMesser og konferencer10. 11. 2026

Moment, MOTA, Jatak og Treetop blev vinderne af Landbrug & Fødevarers kokkekonkurrencer 2026. For første gang blev der også uddelt en pris til en ret med grønt, hvor en majroe sikrede Moment sejren. En majroe, hummer i to serveringer, kantonesisk tilberedt gris og en ost udviklet specielt

Ny kogebog sætter smag på frokostbordet hos op til 100.000 danskere

AktueltFoodservice10. 11. 2026

Når Compass Group Danmark i denne uge lancerer kogebogen SMAG, sker det ved frokostbordet. Hele ugen laver kantinekøkkenerne mad fra bogen, så op til 100.000 danskere kan smage retterne, før de tager teknikkerne med hjem i deres eget køkken. I går, den 9. november, blev kogebogen “SMAG –

Minister: Madkulturen bliver skabt i køkkenerne

Frugt og grøntMesser og konferencerMiljø og sundhedPolitik og eksportTopØkologi og bæredygtighed10. 11. 2026

Onsdag 4. november mødtes 150 madprofessionelle til Plantetopmøde i København for at blive inspireret til at bruge flere planter, grøntsager og bælgfrugter i landets offentlige og private køkkener. Årets tema var ledelse, og topmødet blev åbnet af sundheds- og kirkeminister Ida Auken.  For

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • Ardo NV Denmark Office

    Har du prøvet dine grøntsager sådan her?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Hurtigere indkøb, mere tid til maden: Dagrofa Foodservice vinder to Rambuk-priser

  • Ardo NV Denmark Office

    Roger Karlsson bliver ny Account Manager for Ardo i Sverige

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuum reducerer vedligeholdelsesarbejdet og energiforbruget i osteproduktion

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Cash & Carry-kæden har fået mobile fadølsanlæg i sortimentet

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Kaffe ser ud til at ændre, hvordan tarmen fungerer

    12.11.2026

  • Danmarks økologieksport falder

    12.11.2026

  • Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København

    12.11.2026

  • Skandinaviens største kaffefestival vender tilbage

    12.11.2026

  • Danmarks bedste firmafrokost er også en Gazelle

    12.11.2026

  • Wolt bliver del af national madspildsløsning

    10.11.2026

  • Verdensmester for 14. år i træk: Dansk chokolademager henter tre guldmedaljer ved VM

    10.11.2026

  • Fire restauranter hædret for retter med grønt, fisk, gris og ost

    10.11.2026

  • Ny kogebog sætter smag på frokostbordet hos op til 100.000 danskere

    10.11.2026

  • Minister: Madkulturen bliver skabt i køkkenerne

    10.11.2026

  • Ny restaurant vil løfte dansk aftensmad ind i Michelin-guiden

    05.11.2026

  • Bagerfamilien bag Ejvinds er i finalen til Årets Temapris

    05.11.2026

  • Københavns Slagterlaug fylder 575 år

    05.11.2026

  • Julen er i gang: Food&Drinks julenummer er på gaden

    05.11.2026

  • Alchemist kåret til verdens tredjebedste restaurant – tre danske i top 50

    05.11.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}