I dag lanceres en ny rapport om, hvad der skal til for at ændre madvanerne i de nordiske lande. Rapporten viser, at skatter og subventioner er vigtige politiske værktøjer, og den indeholder desuden forslag om samarbejde, når det gælder mærkning og regler for markedsføring med henblik på at gøre det lettere for nordboerne at spise sundere og mere klimavenligt.
Rapporten Policy tools for sustainable and healthy eating – Enabling a food transition in the Nordic countries er et supplement til de nordiske næringsstofanbefalinger 2023 (NNR2023), som blev lanceret sidste år. For første gang nogensinde indeholdt NNR2023 videnskabelige anbefalinger i forhold til både sundhed og miljø, og det skabte stor opmærksomhed.
Den nye rapport ser på, hvad der helt konkret kan gøres politisk for at skabe forudsætninger for, at befolkningen vælger sundere og mere bæredygtige alternativer i en tid, hvor videnskaben gang på gang viser, hvordan både klimaet og folkesundheden er under pres.
“At forbedre vores madvaner er den mest effektive indsats, som vi kan gøre for både folkesundheden og klimaet i Norden. Den nye rapport giver os retning og værktøjer for de modige beslutninger og diskussioner, som vi skal tage for at gøre det lettere for vores borgere at leve bæredygtigt og sundt,” siger Karen Ellemann, generalsekretær i Nordisk Ministerråd.
Sukkerafgift, kødafgift, subventioner og mærkninger – hvad skal få os til at spise rigtigt?
Rapporten viser, hvordan de nordiske lande på forskellige måder kan styrke deres strategier for et forbedret madforbrug og skabe et miljø, som gør det muligt for borgerne at spise både sundt og bæredygtigt. Forbindelserne mellem en række politiske værktøjer fra nudging til regulering er blevet undersøgt i relation til adfærdsændringer.
Forskerne anbefaler en kombination af indsatser, som også tager hensyn til, at forskellige fødevarerelaterede, personlige og socio-miljømæssige faktorer påvirker, hvordan mennesker reagerer:
“Hvis man ønsker, at nordboerne skal ændre deres madvaner, er det vigtigt at overveje en kombination af policy-instrumenter og incitamenter. Skatter og subventioner spiller en afgørende rolle, men de skal suppleres med yderligere tiltag som informationskampagner og motiverende indsatser,” siger forskeren Leneisja Jungsberg, som er en af forfatterne til rapporten.
Fem anbefalinger til politiske indsatser for bæredygtigt fødevareforbrug
Anlæg et helhedsperspektiv – der er ingen isolerede løsninger
I alle indsatser, som handler om et bedre fødevaresystem, skal vi huske, at der ikke findes nogen lette løsninger. Vi skal gennemføre en række indsatser på samme tid for at skabe bæredygtige, sunde og modstandsdygtige fødevaresystemer.
Indfør kød- og sukkerafgifter samt subventioner til frugt og grønt
Forskning viser, at styremidler som afgifter og subventioner påvirker købsadfærden. Det kan for eksempel dreje sig om afgifter på visse former for kød, punktafgifter på drikkevarer tilsat sukker eller subventioner til grøntsager. Hvis de nordiske lande sammen indfører disse former for styremidler, kan det øge offentlighedens accept, hvilket ofte er en udfordring med disse styremidler.
Styrk offentlige indkøb og uddannelse
Norden har en unik mulighed for at kunne bruge de offentlige måltider som en effektiv løftestang for at påvirke forbrugerne til at tage bedre valg i det øvrige liv. De offentlige måltider skal styres for i højere grad at kunne fremme bæredygtige og sunde alternativer i tråd med NNR2023.
Indfør en nordisk fødevaremærkning for klimaet
Mærkninger på varer har en effekt på forbrugernes adfærd. I de nordiske lande har vi haft stor succes med Nøglehulsmærket, som blev udviklet i Sverige for at give vejledning om sunde valg. Nøglehulsmærket er siden blevet videreudviklet, og det er blevet implementeret i både Norge og Danmark. Danmark udvikler nu en klimamærkning for fødevarer, som vi sammen kan bygge videre på og sprede i Norden.
Udarbejd fælles nordiske retningslinjer for at reducere markedsføringen af usund mad
Flere af vores store fødevarevirksomheder findes i alle nordiske lande, og en harmonisering af reglerne vil gøre det lettere for virksomhederne. Det kan derfor give mening, at de styrkede retningslinjer og lovgivningen med henblik på at reducere markedsføringen af usund mad forberedes i et nordisk samarbejde. I dag er lovgivningen på området svag, og der er brug for nye greb for at reducere reklamer, som påvirker os, og ikke mindst børn og unge, til ubæredygtige og usunde vaner.
