Mindre frugt og grønt, dårligere madpakker og nej tak til sociale arrangementer. Det er virkeligheden for mange danske børn, viser ny undersøgelse fra Madkulturen.
Hver tiende børnefamilie i Danmark er så presset økonomisk, at de må gå på kompromis med kvaliteten og mængderne af den mad, der ender i familiens maver, viser en ny rapport fra Madkulturen. Det mærker børnene bl.a. i form af dårligere madpakker, færre grøntsager og afbud til sociale arrangementer med udgifter til mad.
”136.000 børn. Det svarer til to i hver skoleklasse, der er ringere stillet end deres kammerater, både i forhold til sundhed, gode madvaner og social deltagelse. Det vidner om et ret stort samfundsproblem,” siger direktør i Madkulturen Judith Kyst.
Hellere usund end sulten i seng
Ni ud af ti forældre på et hårdt presset madbudget må gå på kompromis med sundheden for at få enderne til at mødes. De prioriterer mad, som med sikkerhed ender i børnenes maver frem for i skraldespanden. Det betyder mindre frugt og grønt, fordi det ofte har kort holdbarhed og ikke altid er blandt børnenes favoritter. Halvdelen af de pressede børnefamilier får ikke grøntsager på en gennemsnitlig aften, og tre ud af fire spiser ikke frugt dagligt.
”Det er meget bekymrende tal, særligt når man holder dem op imod de stigende tal for både overvægt blandt børn og unge og ulighed i sundhed. Samtidig er det jo enormt forståeligt, at de her forældre prioriterer, at deres børn ikke går sultne i seng,” siger Judith Kyst.
Hun gør opmærksom på, at forældrene i de berørte familier går lige så meget op i sundhed som andre forældre. Der har bare ikke råd til at leve op til idealet om sund mad.
Ikke råd til gæster og fornøjelser
Det er ikke kun den fysiske sundhed, der bliver presset sammen med madbudgettet. Det gælder også trivslen og det sociale liv. Forældrene i de pressede familier fortæller om et liv uden råd til ferier, biografture og legeland, og hvor det at købe en is skal planlægges længe i forvejen.
To ud af tre af familierne undlader at invitere gæster af økonomiske årsager, og næsten lige så mange må takke nej til sociale arrangementer med udgifter til mad. Alt ud over det sædvanlige er med andre ord sparet væk.
Det efterlader familierne med netop det sædvanlige – hverdagen, hvor måltiderne er styret af datovarer og ugens tilbud. Forældrene har svært ved at finde overskud til madlavning, fordi de bruger mange timer på tilbudsjagten og alligevel ender med at skulle kokkerere ud fra utilfredsstillende få ingredienser. Derfor ender de oftere end andre familier med nemme måltidsløsninger som færdigretter.
Kalder på løsninger
Også spisningen hjemme i familien bliver påvirket, når økonomiske bekymringer fylder. Undersøgelsen viser, at mere end hver femte af de pressede familier spiser aftensmad på under et kvarter, og mange spiser hver for sig eller foran en skærm.
”Alt dette tegner et billede af, at spisningen for de her familier er mindre social. Det går både ud over selve spiseoplevelsen og følelsen af at tilhøre et fællesskab. Vi ser også i undersøgelsen, at halvdelen af de pressede forældre føler sig ensomme, og seks ud af ti er utilfredse med deres liv generelt. Vi har ikke målt på børnenes trivsel, men der er grund til at tro, at den også bliver påvirket af de her faktorer,” fortæller Judith Kyst.
Det kalder ifølge Judith Kyst på løsninger fra mange forskellige sider.
”Maden er en akilleshæl, når børnefamilier bliver presset socialt og økonomisk. Men maden kan også blive en del af løsningen. Det håber jeg på, at mange aktører vil tænke med på. Det kan være kommuner, organisationer, supermarkeder, skoler eller professionelle på det sociale område, som på hver deres måde kan være med til at lette presset på hverdagsmaden for de børnefamilier, som er i klemme.”
Madkulturens eget første skridt at nedsætte en tænketank med 25 nøglepersoner, som sammen kan få øje på de gode løsninger på tværs af fødevaredanmark og de sociale arenaer.
Læs rapporten her: https://www.madkulturen.dk/viden/med-maden-som-indsats/
Hovedresultater af undersøgelsen
- 136.000 børn lever i familier med et hårdt presset madbudget. Dette defineres ud fra den internationale standard for fødevareusikkerhed.
- 80 % af forældrene i disse familier har spist mindre, end de kunne, for at der var nok til børnene. Tre ud af fire har ligefrem sprunget måltider over.
- Forældrene går lige så højt op i sundhed som andre forældre. Alligevel må 89 % gå på kompromis med den sunde mad.
- Halvdelen af de pressede børnefamilier får ikke grøntsager på en gennemsnitlig aften, og tre ud af fire spiser ikke frugt dagligt.
- 66 % af familierne undlader at invitere gæster pga. økonomi.
- 33 % af børnene i de pressede familier har måttet undvære sociale arrangementer med mad.
- 50 % af forældrene i de pressede familier føler sig ensomme. 57 % oplever lav tilfredshed med livet.
