Plejecentrene i Herning Kommune arbejder strategisk med at undgå madspild. Indsatsen giver en mere bæredygtig madproduktion og sparer på ressourcer, som gavner de ældre på anden vis.
Siden 2016 har køkkenpersonalet sammen med nogle procesteknologistuderende fra Erhvervsakademi Midtvest periodevist registreret hverdagens madspild på udvalgte af kommunens plejecentre. Deres undersøgelser og analyser har vist, at der er noget at komme efter, hvis madspild i højere grad kan undgås på plejecentrene. Det har ført til, at Herning Kommune nu registrer madspildet på samtlige af de 10 kommunale plejecentre. Arbejdet med bæredygtighed i madproduktionen er blevet en kontinuerlig og fast del af driften i køkkenerne.
– Vi vil lave den bedst mulige mad til beboerne. Det skal være mad, som passer til beboerne, og som de kan lide at spise. Metoden her hjælper os med at få overblikket over eventuel overproduktion og madspild, og ved hjælp af løbende opfølgning får vi gode resultater ud af det her, siger Gitte Rasmussen, der er chef for kommunens plejecentre.
I Herning Kommune står bæredygtighed højt på dagsordenen. Derfor arbejder kommunen med et strategisk fokus på at reducere madspild. Udvalgsformand Anne Marie Søe Nørgaard (V) fra Social- og Sundhedsudvalget peger på, at arbejdet i høj grad handler om almindelig sund fornuft.
– I byrådet arbejder vi målrettet med FN’s Verdensmål. Når vi på den her måde registrer madspildet, så bidrager vi til målsætningen om at være med til at passe godt på miljøet. Vi udnytter simpelthen vores ressourcer bedre ved hjælp af en god sund husholdningstankegang, siger udvalgsformand Anne Marie Søe Nørgaard.
Kageskorper bliver til romkugler
Køkkenpersonalet registrer den mængde mad, der bliver overproduceret. Den viden bliver brugt fremadrettet, sammen med et stort fokus på at anvende madresterne.
– Alle de rester, der er, de bliver brugt. Hele tiden optimerer vi vores produktion og opskrifter. Vi vil kun have en overproduktion, som er mulig at anvende til noget andet. Man skal ikke tro, at det er en spareøvelse. Det handler ganske enkelt om at få det bedst mulige ud af vores penge. Så borgerne får det, der er allerbedst for dem, siger Gitte Rasmussen.
– Når vi for eksempel bager en kage, og skærer kanterne af den, så bliver kanterne ikke smidt væk. De bliver frosset ned, og når vi så kan se, at vi har en god pose af dem, så bliver de lavet til romkugler. På den måde bruger vi alle resterne. Det samme gør vi med for eksempel kartofler og alt muligt andet, fortæller Gitte Rasmussen.
Bæredygtighed bliver til konkrete tiltag
I 2021 vil plejehjemmenes overproduktion blive målt og analyseret fire gange som grundlag for løbende forbedringer. Allerede nu er madspildet formindsket.
– Det her er et rigtig godt eksempel på, at Verdensmålene bliver brugt. Det er et konkret jordnært tiltag, som vi tænker ind i den måde vi arbejder på. Det er det, som Verdensmålene i virkeligheden handler om. Når vi kan få dem udmøntet i, at man helt konkret arbejder med dem ude hos borgerne, så lykkes vi med noget, siger udvalgsformand Anne Marie Søe Nørgaard.
FN’s Verdensmål nummer 12 har særligt fokus på “Ansvarligt forbrug og produktion”. Det skal sikre bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer i fremtiden.
