Høj faglighed og loyalitet overfor kolleger er nogle af de kerneværdier, som HR-chef Sine Dolberg særligt kigger efter, når ’Årets elev’ skal udvælges blandt mange talentfulde kandidater.
– Gennem elevuddannelsen giver vi vores elever forudsætningerne for i fremtiden at lykkes som kernemedarbejdere og -ledere i vores butikker. En stor del af vores elever bliver allerede kort tid efter endt uddannelse forfremmet til salgsledere og/eller i gang med deres næste uddannelsesforløb, nemlig Souschefstrainee, siger Sine Dolberg, HR-chef i Lidl og tilføjer:
– Vi er en arbejdsplads i vækst, og med elevuddannelsen sikrer vi os en stærk intern talent pool, som er med til at skabe fremtidens Lidl Danmark, slutter hun.
Elevuddannelsen i Lidl giver mange karrieremæssige muligheder.”. Under uddannelsen tilbringer eleverne en kortere periode på hovedkontoret i Kolding samt får muligheden for at komme i praktik i et andet Lidl-land. Udover titlen som ’Årets elev’ modtog Pernille Holmkvist Kristensen og Medy Montoya Poulsen en check på 5.000 kroner hver.
Smittende humør og masser af ansvar hos årets elever
Pernille Holmkvist Kristensen fra Aalborg udmærkede sig allerede fra uddannelsens start ved at lægge et ekstremt højt fagligt niveau for dagen. Det til trods formåede hun at nå en stejl læringskurve samtidig med, at hun havde overskud til at hjælpe sine medstuderende. Det fortæller uddannelseschef i Lidl Vest, Thomas Mogensen. Pernille Holmkvist Kristensen er desuden lige blevet udnævnt som konstitueret souschef pr. 1. august i Lidls butik i Skalborg i Aalborg.
Medy Montoya Poulsen, som netop er blevet salgsleder i Lidl i Vordingborg, gjorde sig bemærket ved sit fantastiske humør, der smitter positivt på alle omkring hende. Det gælder også størstedelen af Vordingborg-butikkens stamkunder, som altid kommer hen til Medy og får en snak og et stort smil med på vejen. Samtidig har Medy gjort sig særligt bemærket ved at klare sig gennem en uddannelse på dansk kun kort tid efter at være kommet til Danmark fra Philippinerne. Det fortæller Kristoffer Nilsen, uddannelseschef i region Øst.
16 elever har de sidste to år dygtiggjort sig og gennemført Lidls elevuddannelse. Eleverne er særligt udvalgt blandt mange ansøgere, og i fredags fik de deres eksamensbevis overrakt af deres uddannelseschefer.