Et studie fra DTU Fødevareinstituttet giver et overblik over forskning i byrden af fødevarebårne sygdomme i Danmark og rangordner for første gang sygdomsrisici fra både fødevarebårne bakterier og kemikalier. Forskningen viser, at campylobacter har den højeste sygdomsbyrde i forhold til de øvrige fødevarebårne sygdomme i Danmark.
I 2015 lancerede DTU Fødevareinstituttet et nationalt initiativ til at rangordne risikoen for fødevarebårne sygdomme fra både bakterier og kemikalier i maden alt efter, hvor meget de belaster folkesundheden.
Projektet blev lanceret efter et initiativ fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der samme år udgav de første skøn over globale fødevarebårne sygdomsrisici. Nu kan forskere fra DTU Fødevareinstituttet for første gang svare på, hvordan fødevarebårne sygdomme i Danmark påvirker folkesundheden i forhold til hinanden, uanset om de skyldes kemikalier eller sygdomsfremkaldende bakterier.
Forskningen viser byrden af sygdomme som følge af 14 forskellige sygdomsrisici, der samlet set blev estimeret til at føre til 133.388 tilfælde af sygdom og 90 dødsfald i 2019.
“Vores skøn viser, at campylobacter har den højeste sygdomsbyrde i forhold til de øvrige fødevarebårne sygdomme i Danmark,” siger seniorforsker Sara Monteiro Pires fra DTU Fødevareinstituttet.
Campylobacter er værst
Campylobacter er efterfulgt af bly, jordnøddeallergi og kviksølv, og dernæst følger salmonella, listeria, E-coli (STEC) og medfødt toxoplasmose.
Tallene er fra 2019, som er det seneste år uden forstyrrelse af data fra Covid-19-pandemien
Rangordningen af fødevarebårne sygdomme kan bruges af politikere og myndigheder, herunder Fødevarestyrelsen, til at prioritere forskellige initiativer til at nedsætte befolkningens risiko for fødevarebårne sygdomme.
At de mest tungtvejende årsager til fødevarebårne sygdomme i Danmark både stammer fra sygdomsfremkaldende bakterier og kemikalier peger i retning af, at politikere og myndigheder bør overveje forskellige tilgange til at nedbringe sygdomsforekomsten. Derudover kan forskningen bruges til at overvåge effektiviteten af de indsatser, politikere og myndigheder vælger at prioritere.
“Hvis man vælger regelmæssigt at beregne, hvordan de fødevarebårne sygdomme belaster folkesundheden, vil det også være muligt løbende at vurdere, om de forebyggende initiativer, myndighederne sætter i værk for at nedbringe sygdomsbyrden, er effektive,” siger Sara Pires.
Sygdomsrisici rangordnes med særlig metode
Byrden af fødevarebårne sygdomme måles i sygdomsjusterede leveår (disability-adjusted life years, DALYs). DALY er en måleenhed for, hvor mange leveår en befolkning mister, når en del af befolkningen må leve med nedsat livskvalitet og/eller dør tidligere end forventet på grund af sygdom.
“Sygdomsfremkaldende bakterier og kemikalier i fødevarer kan føre til mange forskellige helbredsudfordringer, fra milde og kortvarige som diarré, over kroniske og livslange som f.eks. visse neurologiske sygdomme, til meget alvorlige som kræft eller endda død. Alle de omtalte tilstande er indarbejdet i DALYs, som er en international accepteret enhed til at beregne sygdomsbyrden generelt – ikke kun for fødevarebårne sygdomme,” forklarer Sara Pires.
“Vi estimerede, at campylobacter førte til tabet af 1.285 sunde leveår på et enkelt år i 2019, hvilket primært skyldes et stort antal tilfælde i befolkningen. Andre sygdomskilder forårsagede et lavt antal tilfælde, men førte til meget alvorlig sygdom, hvilket også betød en høj byrde på individ- og befolkningsniveau,” tilføjer Sara Pires.
Usikkerheden ved alle målinger blev beregnet, og det viste sig, at skøn over sygdomsbyrden forårsaget af kemikalier i maden er mere usikre end skøn over sygdomsbyrden forårsaget af sygdomsfremkaldende bakterier. Forskere ved DTU Fødevareinstituttet arbejder på at forbedre metoder til at måle, hvordan kemikalier i maden påvirker folkesundheden.
“Flere andre lande er interesserede i at gennemføre nationale undersøgelser af sygdomsbyrden fra fødevarebårne sygdomme for at sætte myndighederne i stand til at prioritere forebyggelsesindsatser. Her kan DTU Fødevareinstituttets studie være nyttigt,” siger Sara Pires.
