Laboratorieanalyser er en omkostning for fødevareproducenter, når de skal opretholde fødevaresikkerheden og undgå f.eks. Salmonella- eller Listeriaudbrud. Derfor vil et nyt samarbejde mellem DTU, Dianova, Danish Crown og Dansk And introducere et analyseredskab, der skal gøre det muligt for en fødevareproducent selv at teste fødevarerne for bakterier og dermed spare dyr laboratorie- og transporttid.
NaturErhvervstyrelsens støtteordning GUDP (Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram) støtter projektet, der løber over en tre-årig periode.
Den danske fødevaresikkerhed er meget høj. Alligevel hører man med mellemrum om f.eks. Salmonella- eller Listeriaudbrud. Det kan der være mange årsager til, men ifølge virksomheden Dianova er en af de væsentligste årsager, at kontrol af både råvarer og færdige produkter begrænses af tiden til laboratorieanalyser.
”Når en fødevarevirksomhed indgår en aftale med et supermarked om at levere kylling, så kan supermarkedet kræve en garanti på, at kyllingen er uden Salmonella og lignende. Det fører til, at fødevareproducenten bruger op til tre dage på at få kødet testet, indtil det kan frigives og lægges i kølediskene hos supermarkedet. Og når en typisk kylling kun har en holdbarhed på syv dage, så ender kyllingen i sidste ende jo kun med at have fire dages holdbarhed og bliver derfor mindre konkurrencedygtig i forhold til kyllinger uden test,” siger adm. direktør, Mogens Madsen fra rådgivningsvirksomheden Dianova.
Så for at højne incitamentet til at teste fødevareprodukter til fordel for fødevaresikkerheden, har projektets partnere startet et projekt, der skal gøre fødevarevirksomhederne i stand til at teste deres egne produkter. På den måde undgår de dyr laboratorie- og transporttid, der sænker virksomhedernes konkurrenceevne.
Projektets partnere er DTU Fødevareinstituttet, DTU Nanotech, Dansk And, Danish Crown og Dianova.
Et meget kompakt laboratorium
Normalt udføres analyser i et stort laboratorium. Men DTU og Dianovas projekt vil udvikle et analyseredskab, der gør det muligt at lave analyser uden et decideret laboratorium. Analyseredskabet skal indeholde laboratoriets komponenter, blot i en miniudgave, der skal stå hos produktionsvirksomheden.
”Analyseredskabet kommer til at bestå af en chip, der fylder ca. 2 gange 8 centimeter, og som indeholder en teknik, der kan teste produkterne, som i et rigtigt laboratorium. Chippen skal fungere som et slags reaktionskammer, som man f.eks. kan putte kødsaft, mælk eller lignende ned i. Chippen skal så lægges ind i en større blok med varmekilde, og som kan sende data fra chippen til en tilkoblet computer. Og det er jo noget, man sagtens kan stå med i et slagteri, uden at have en 4-årig uddannelse som laborant – det tager faktisk kun en halv time at lave testen,” siger Mogens Madsen.
