
Nisseøl og risengrød er en klassiker, måske ikke ligefrem en megasucces, men dog en klassiker. Hører du til den lille, men trofaste fanskare af nisseøl, er der nu en ny drikkevare, der formentlig falder i din smag. Coca-Cola lancerer nemlig en Coca-Cola med kanelsmag.
Den nye Coca-Cola er sukkerfri og lanceres som en limited edition, hvilket betyder, at den kun sælges i en begrænset periode frem til jul – hvor den er et oplagt valg til risengrøden, julefrokosten eller andre festlige og hyggelige anledninger i de vintermørke måneder.
– Coca-Cola Zero Sugar Kanel er en helt ny smag til vores danske fans og forbrugere. Det er den velkendte smag af Coca-Cola med et lille drys jul i form af kanelsmag. Forbrugertests og erfaringer fra andre lande har vist, at denne usædvanlige smag har været virkelig populær, og derfor er vi glade for at kunne tilbyde den i Danmark, siger Philip Wedgwood, Senior Brand Manager for Coca-Cola i Danmark.
Coca-Cola har tidligere i år haft to andre sukkerfri smagsvarianter, nemlig Coca-Cola Zero Sugar Hindbær lanceret i starten af året og senest Coca-Cola Zero Sugar Citron, som danskerne tog rigtig godt imod.
– Vi ved, at de danske forbrugere hele tiden efterspørger nye, spændende smagsoplevelser, og vi arbejder derfor hele tiden på at finde de helt rigtige kombinationer. Det mener vi at have ramt med Coca-Cola Zero Sugar Kanel, der jo også passer perfekt til julen, siger Philip Wedgwood.
Coca-Cola Zero Sugar Kanel vil kunne købes i 1,5 l flasker. Smagsvarianten vil kunne findes i butikkerne, så længe laver haves.