Hvordan kan man producere fossilfri havmøllestrøm, og bæredygtige muslinger og tang i ét og samme havområde? Og hvilke effekter har det på havmiljø og biodiversitet? Det skal et nyt samarbejde mellem danske universiteter og virksomheder finde ud af.
Danmark er omgivet af hav med særdeles gode forhold for vindenergi. Dét potentiale vil et bredt politisk flertal udnytte fuldt ud for at skabe mere fossilfri energi: Gennem de næste syv år bliver Danmarks energiproduktion fra havmøller som minimum firedoblet.
Samtidig vokser efterspørgslen på fødevarer med lavt klimaaftryk, og de kan blandt andet produceres i havet. Men det er også kendt, at havmiljøet er under stærkt pres.
Kan man løse nogle af udfordringerne omkring fossilfri energiproduktion, fødevarer og havmiljø samtidig?
Dét spørgsmål skal et samarbejdsprojekt besvare, når Aarhus Universitet, energiselskabet Vattenfall, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, tang- og muslingeproducenten ’Kerteminde Seafarm’ og Kattegatcentret går sammen for at lave en model for, hvordan man kombinerer havvindmøller, tang- og muslingeproduktion og miljøovervågning i ét og samme havområde.
Hvilken rolle spiller tang- og muslingeproduktion?
Fra Institut for Fødevarevidenskab (KU FOOD) deltager professor Marianne Thomsen, der leder en forskningsgruppe, som beskæftiger sig med design af bæredygtige fødevareproduktionssystemer.
”Vores opgave i projektet er bl.a. at udvikle en model, der kan måle, hvilken værdi multi-use-platformen kan skabe for samfundet, herunder finde ud af, hvilken rolle tang- og muslingeproduktion kan spille i overgangen til mere klimavenlige fødevarer,” siger Marianne Thomsen.
Projektet har potentiale til at levere blå biomasse ved samdyrkning af blåmuslinger, sukkertang, søsalat og søl forankret i havvindmølleparken.
”Den blå biomasse kan bruges til fødevarer, men også til foder til akvakultur samt som foder-supplement til kvægproduktion. Samtidig ved vi, at dyrkning af blå biomasse fungerer som et instrument til fangst af udledningsgasser, herunder CO2, og i det hele taget kan bidrage med en regenerativ, cirkulær økonomi til gavn for et grønnere samfund. Spørgsmålet er så i hvor høj grad – og det skal vi opstille nogle modeller for at beregne,” siger Marianne Thomsen.
En anden vigtig opgave er at finde ud af, hvordan multi-use-platformen påvirker biodiversiteten i havet.
