Mobiltelefonen tager i stor stil plads ved middagsbordet, og vi byder gerne gæster på takeaway i sofaen. Men selvom udviklingen går mod mere uformelle rammer, har måltidet stadig en samlende kraft, viser en ny undersøgelse fra Madkulturen.
Måltidskulturen forandrer sig i øjeblikket hurtigt som en spejling af samfundets stigende livstempo og digitalisering. Det viser undersøgelsen Madkultur24, som kortlægger måltidsvanerne i Danmark.
“Mange af os oplever at skulle nå stadig mere i løbet af en dag, og vi gør det meste med mobilen i hånden. Det har allerede aflejret sig i hurtigere madlavning, flere færdiglavede løsninger og en større distance til råvarerne. Nu slækker vi også på rammerne for det fælles måltid, hvor bl.a. skærmene får plads ved det fælles bord”, fortæller direktør Judith Kyst fra Madkulturen, som står bag undersøgelsen.
Tre gange så mange mobiltelefoner ved bordet
Det er nu hver ottende, som tager mobilen frem under et aftensmåltid – en tredobling siden 2017. Tendensen ses især ved fælles måltider og endda, når vi har gæster. Hvis det bliver mere udtalt, kan det få betydning for måltidet som en vigtig institution, mener minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen:
“Måltidet er en vigtig social ramme, hvor vi skaber nærvær og får talt sammen i en travl hverdag. Når vi laver mad og spiser den sammen, får vi ikke bare bedre måltider, men også stærkere relationer. Og selvom jeg anerkender, at hverdagen kan være travl, er det bekymrende, hvis vi gradvist skubber nærværet i baggrunden med hurtige løsninger og skærme ved bordet. Jeg ser den her undersøgelse som en påmindelse om, at vi skal værne om måltidsfællesskabet som et rum, hvor vi får talt med vores nærmeste – og ikke mindst med vores børn – om råvarerne, retterne, smagene og alle de historier, som knytter sig til familiens og vores fælles madtraditioner”, siger han.
Vanen med at spise med mobiltelefon er blevet mere udbredt i alle aldersgrupper, men er stadig mest dominerende blandt unge, hvor næsten hver tredje nu har telefonen fremme under aftensmåltidet på en typisk aften.
Det tager ni minutter længere at spise sammen
Selvom vi giver efter for mobilvanerne og går mindre op i bordskik, er det stadig er syv ud af ti, der spiser aftensmad med andre på en typisk dag i 2024. Når vi gør det, vægter vi hyggen højt som en vigtig værdi ved måltidet.
”Det understreger, at et måltid er meget mere end bare maden. Selskabet er en stor drivkraft, og derfor gør vi også meget mere ud af måltidet, når vi spiser sammen”, forklarer Judith Kyst.
Det viser sig bl.a. ved, at vi oftere sidder ved et bord og vi bruger 9 minutter længere på at spise aftensmad, når vi har selskab. Samtidig er maden mere hjemmelavet, har bredere råvaresammensætning og er mere tilfredsstillende ved det fælles måltid, end det er, når vi spiser alene.
585.000 spiser alene hele dagen igennem
Madkultur24 afslører også, at 585.000 voksne danskere – svarende til hver ottende – på en typisk dag spiser alene ved alle dagens måltider. Det gælder særligt blandt dem, der bor alene, eller som står uden for arbejdsmarkedet.
“Børnefamilier og ældre ægtepar er gode til at holde fast i en fælles måltidsrytme. Men dem med færrest sociale relationer er mere udsat for et skred i måltidskulturen. Det understreger vigtigheden af at styrke både de nære og de større måltidsfællesskaber,” påpeger Judith Kyst.
Derfor glæder det hende også, at særligt nogle unge er gode til at finde måltidsfællesskaber på kryds og tværs, fx i form af fællesspisning eller folkekøkkener, som hver tredje unge under 25 år har deltaget i inden for de seneste tre måneder.
