Cirka 50% af den plastik, som man finder i husholdningsaffaldet, er fleksible film fra fx fødevareemballage. Heraf er halvdelen multilaminatfilm – plastik der er sammensat af forskellige typer af plast – hvilket gør det meget vanskeligt at genanvende til samme formål.
Udover at det er et stort miljømæssigt problem både lokalt og globalt, kommer det i fremtiden også til at koste dyrt for fødevareproducenter. Ifølge et EU direktiv, der træder i kraft i 2025, skal producenter til at betale for, at den plastik, de benytter til deres produkter, kan blive genanvendt.
I projektet Circular Mono Plastic Packaging skal der udvikles to teknologier, der muliggør produktion af fleksibel emballage fremstillet af én enkelt plasttype, så fødevareemballagen i højere grad kan genanvendes.
Dermed vil den danske afbrænding af plastik kunne mindskes væsentligt, og det vil samtidig være en konkurrencemæssig fordel, når danske virksomheder kan levere en løsning på de krav om genanvendelse, som fødevareproducenter til det europæiske marked snart bliver mødt med.
Innovationsfonden har investeret 11 millioner kr. i projektet.
Fødevareproducentens emballage-udfordring
– Som led i Arlas bæredygtighedsstrategi vil vi gerne udvikle mere genanvendelig emballage. Det er bare ikke lige til. På den ene side skal emballagen beskytte mod madspild, der har en negativ påvirkning på klimaet. På den anden side ser vi gerne, at vores emballager er genanvendelige. I dag pakkes en del ost i multilaminatfilm. Det ønsker vi at udskifte med den lettere genanvendelige plasttype monofilm. Vi håber derfor, at projektet gør det muligt både at beskytte vores produkter og sikre muligheden for at genanvende fremtidens emballager, siger Lise Berg Kildemark, direktør for bæredygtig emballage hos Arla Foods.
Teknologier der skal udvikles
Projektet vil udvikle to nøgleteknologier, der begge kan implementeres på de almindelige trykkelinjer, hvor emballagefilmen alligevel skal dekoreres.
Den ene teknologi er at kunne plasmacoate filmen, så den opnår den nødvendige tæthed til at beskytte fødevarerne. Dette skal ske ved almindeligt atmosfærisk tryk og med udstyr som i forvejen anvendes på trykkerier.
Den anden teknologi er at gøre den PET-film, som ofte anvendes ved plasmacoating, svejsbar på almindelige pakkelinjer. Dette skal også gøres på trykkeriet, hvor der påføres et tyndt svejselag lige netop på de steder, filmen skal svejses.
Cirkulær økonomi
Over de næste tre år skal projektet ikke alene udvikle disse to nøgleteknologier. Allerede tidligt i projektet skal de nye emballager anvendes i praksis på mejeriprodukter. Den samme mængde emballage skal simuleres indsamlet og derefter blæst til nye emballagefilm, som igen behandles og bruges til at pakke med. Under projektets forløb forventer parterne, at den samme plast genanvendes 3-5 gange, så eventuelle kvalitetsforringelser kan studeres.
En særlig udfordring ved at anvende genanvendt materiale er hygiejne og fødevaresikkerhed, som indgår i udviklingsprojektet helt fra starten.
Partnerne supplerer hinanden:
Arla Foods deltager i udviklingen med henblik på at gøre sine emballager mere bæredygtige. Arla Foods vil være projektets projektleder for at sikre projektets relevans for fødevareindustrien. Desuden vil Arla Food stille sine forsøgspakkelinier til projektets rådighed.
Teknologisk Institut deltager med sektionen for Plast og Emballage. Teknologisk Institut vil sammen med DTU forestå forskningsaktiviteterne og samtidig være projektets administrator.
Danmark Tekniske Universitet (DTU) deltager med to forskellige specialer. DTU Kemiteknik vil deltage med udvikling af trykbart svejseblæk. DTU Food vil deltage med henblik på at gøre genanvendt emballagefilm egnet til fødevarekontakt.
Nilpeter, der fremstiller trykmaskiner, har ansvaret for, at teknologierne kan integreres på fremtidens trykkerier, og stiller sit forsøgstrykkeri til rådighed for praktiske forsøg.
Resino Trykfarver har ansvaret for at udvikle og fremstille trykbart svejseblæk.
Trepko, der fremstiller pakkemaskiner, skal i dette projekt sikre, at emballageløsningerne fungerer på de allerede kendte pakkelinjer ude i industrien.
Vetaphone, der fremstiller maskiner til overfladebehandling i trykkerier, skal være med til at udvikle plasmacoatingsteknologien, så der tilføjes den nødvendige tæthed på monoplastfilm.
Damberg & Co. er leverandør af plastfilm til fødevareindustrien, og skal i dette projekt have ansvar for den cirkulære materialeøkonomi ved at fremstille nye film ud fra den genvundne plastemballage inkl. vask og blæsning af nye film.
Salling Group med bl.a. supermarkedskæderne Bilka, Føtex og Netto deltager og repræsenterer detailhandlen i projektet.
Dansk Affaldsforening er en forening af de danske affalds- og genbrugsselskaber, og skal i dette projekt sikre at løsningerne faktisk kan genvindes.
DI Fødevarer repræsenterer fødevarebranchen bredt i dette projekt.
