
En minimælk fra et målbart C02-neutralt landbrug præsenteres som første af sin slags i Danmark, og skal vise vejen for fremtidens mejeriproduktion.
Køer prutter. Det er et faktum, forskerne endnu ikke har fundet en løsning på. Så hvordan skal et erhverv som landbruget med sine mange drøvtyggere nogensinde nå i mål med en klimaomstilling, hvor sigtet er et stort rundt nul, når det kommer til CO2-udledninger?
Svaret er hårdt, målrettet og målbart arbejde, hvis man spørger landmand Jens Krogh fra gården Kroghsminde ved Ølgod i Sydvestjylland. Siden han i 1995 omlagde til økologi, har Jens arbejdet aktivt med at mindske gårdens klimaaftryk. Et arbejde, der i efteråret 2019 fik fødevareminister Mogens Jensen (S) til at kalde Kroghsminde ”et billede på fremtidens landbrug.”
– Vi får et fagligt og menneskeligt boost af at arbejde med nogle af samfundets og landbrugets udfordringer. Herunder spørgsmålet om klimapåvirkning. Vi bliver klogere dag for dag, og for os er det væsentligste at flytte sig. Når man flytter sig, går man fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen, siger Jens Krogh.
Første skridt i en ærlig læreproces
Netop idéen om at flytte sig og blive bedre dag for dag, vækker genklang hos Løgismoses direktør, Charlotte Nilsson Norby:
– Som ambitiøs fødevarevirksomhed arbejder vi for et klimaneutralt landbrug. Vi tror på, at vi kan inspirere både kunder, medarbejdere og branchen som helhed ved at tage et konkret skridt i den rigtige retning, som vi kan lære af i fællesskab. Derfor lægger vi også alle tal åbent frem.
Tallene, der nævnes, er et udførligt klimaregnskab foretaget af ØkologiRådgivning Danmark. Her indregnes alle klimatiltagene på Kroghsminde – lige fra et lettet dæktryk i traktoren til eget biogasanlæg og græsmarker med særligt kulstofbindende og biodiversitetsfremmende planter og urter. Udledninger fra køernes vomgæring kompenseres der for med grøn energiproduktion fra gårdens egen vindmølle. Selvsamme vindmølle er blevet en del af logoet på den nye minimælk.

Mangeårig drøm hos Naturmælk
– Naturmælks landmænd har altid været på forkant med den bæredygtige udvikling, og for os er det en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse, fortæller Naturmælks direktør Leif Friis Jørgensen.
– At vi nu kan tilbyde en mælk fra et CO2-neutralt landbrug er resultatet af en målrettet indsats i tæt samarbejde med mejeriets dygtige mælkeleverandører. Jeg er dybt imponeret af den viljestyrke og det engagement, som der er blevet lagt i de her processer de seneste 8-10 år. Og at vi lykkes med at være det første mejeri, som kommer på markedet med et reelt klimavenligt dansk mælkeprodukt, siger jo noget om den indstilling og idealisme, som kendetegner Naturmælk, lyder det fra direktøren.
For Jens Krogh er klimamælken den foreløbige kulmination på 25 års dedikeret arbejde med bæredygtig mælkeproduktion. Kroghsminde har været drevet økologisk siden 1995, og de senere år har fokus ligget på reduktion af gårdens klimabelastning. Den er opnået gennem et systematisk arbejde med mange små og store indsatsområder fra kulstofbinding i marken og plantning af træer og urter til omlægning af foder og effektivisering af transport og maskiner og en række andre processer.
Biogas og vindenergi
For at nå målet om en klimaneutral produktion har Jens Krogh opsat en vindmølle på gården og etableret et økologisk biogasanlæg. Biogasanlægget har en række positive effekter i driften, herunder afgasning af gylle og planterester og en deraf følgende energiproduktion. Og med en sund effekt fra møllen i den jyske vestenvind producerer gården nu så meget grøn energi, at det samlede regnskab for CO2-ækvivalent går i minus.
Erik Kristensen er klimaspecialist hos konsulentvirksomheden Økologirådgivning Danmark, som har foretaget klimaberegningerne for Naturmælk og Kroghsminde. Han påpeger, at energien fra biogasanlægget og vindmøllen selvfølgelig ikke mindsker den metan-udledning, der kommer af køernes vomforgæring, men understreger, at indtil det lykkes forskerne at finde måder til markant at reducere metanen på, er etableringen af en grøn energiproduktion til eget brug den mest reelle metode til at opnå en klimaneutral mælkeproduktion.
Klima er kun en del af forandringen
Selv ser Jens Krogh sit arbejde med klimaforbedringer som en del af en bredere indsats:
– Det her er en naturlig udvikling af, at jeg nu har været økolog i 25 år, hvor den økologiske bevægelse hele tiden har udviklet sig. Og der har klima været et helt naturligt næste skridt. Men klima er jo ikke den eneste udfordring, vi har, og derfor er det vigtigt at få det sat ind i en økologisk sammenhæng, hvor klima, bæredygtighed, biodiversitet og dyrevelfærd alt sammen er dele af den forandring, der skal til, hvis næste generation også skal have en verden at operere i på samme vilkår som mig selv.
– Jeg har det meget tæt på, for jeg har en søn, der er i gang som landmand og gerne vil overtage gården. Han har en masse idéer og planer om, hvad der skal ske, og også for hans skyld giver det utroligt god mening for mig at være med til at tage hånd om tidens største udfordringer, fortæller Jens Krogh, der fik lavet sin første klimahandlingsplan tilbage i 2012:
– Det har været en super god ting, for det øjeblik man får nogle tal og nogle ord på, hvor man er henne i dag, og hvad man kan gøre, så kan man begynde at udstikke en retning og arbejde på den måde, som det nu er påkrævet.
Et fælles anliggende
Hos Naturmælk ser man Jens Kroghs CO2-neutrale mælkeproduktion som eksponent for en større bevægelse i virksomheden og i vores landbrugs- og mejerikultur i det hele taget, som kun lige er begyndt. Det er den sydvestjyske landmand enig i:
– Jeg har en stærk tro på, at de mange aktiviteter, vi sætter i gang, og med de mange besøgende, vi har, at vi der er med til at påvirke både kollegaer, men i høj grad også dem, der køber vores produkter. Det er vigtigt, at de også tænker, at de er en del af den her udvikling. En stor del af den historie er jo også, at jeg selvfølgelig kan gøre det, jeg kan, men også, at alle, der møder vores projekt, overvejer ”hvad kan jeg gøre?”. Klimaet og forandringerne af verden er ikke et personligt anliggende – det er et fælles anliggende for os alle sammen, slutter Jens Krogh.