På Idrætsefterskolen Oure er det ikke nok at dyste i sportsdiscipliner. Da skolen opdagede det enorme ressourcespild deres madaffald udgjorde, var målsætningen klar: De ville tage kampen op mod madspild!
Oure mistede en kvart million kroner årligt på madspild!
For syv år siden opdagede køkkenpersonalet på Oure Efterskole, at blot transport af madaffald væk fra skolens område kostede op imod en kvart million kroner om året. 250.000 kroner fossede altså ud af skolens budget til den simple opgave at komme af med madaffaldet, og det var Jonathan Sales, medlem af Spisehusets ledelse på Oure, overbevist om, at de kunne gøre bedre.
Selv fandt han en motivationskilde i den enorme besparelse det at reducere madspildet, ville give skolen, og han gik straks i gang med arbejdet.
– Dagligt blev madaffaldet vejet, registreret og noteret, men det var som om, at der ikke skete nogen forandring, forklarer Jonathan.
En sund konkurrence i madspildsreduktion
Det var et mindretal af køkkenpersonalet, som fokuserede på nedbringelse af madspild, og det var netop her, løsningen på problemet skulle findes: budskabet skulle spredes. Og ikke bare til skolens personale – efterskolens elever skulle også indvies i de fordele, reduktion af deres madaffald har.
Snart havde samtlige lærere fokus på at formidle budskabet i undervisningen, og de nyligt engagerede elever satte for alvor fart på projektet.
– Det er en meget vigtig sag for eleverne, og vi er jo en sportsefterskole, så der er gået lidt konkurrence i, hvem der kan have mindst spild, fortæller Jonathan om inddragelsen af eleverne i arbejdet med madspild.
Nye metoder kom på menukortet
Spredningen af det gode ord var dog ikke nok til at få efterskolens madspild helt i bund. Køkkenpersonalet gik i tænkeboks, og begyndte hurtigt med nye tiltag ved måltiderne:
De så på, hvordan anretningen af de daglige buffeter kunne optimeres til at fremstå endnu mere indbydende.
De store spande til elevernes madaffald blev skiftet ud med markant mindre for at vise dem, hvor hurtigt deres tallerkenrester løb op i kilovis af madspild.
Rester blev et fokuspunkt i køkkenets kamp mod madspild. Hvordan kan vi bruge resterne fra i dag til at skabe nye smagsoplevelser i morgen, blev blot én af personalets nye grubler.
– Det er vigtigt at ”pushe” resterne frem på buffetbordet, fortæller Jonathan og fortsætter:
– Er der en rest, der ikke bruges optimalt den ene dag, giver det blot en rest den næste, uddyber han, og understreger, at det ikke virker blot at sætte samme ret på bordet dagen efter, den skal nytænkes!
At veje madspild giver mindre madspild
Til at registrere og veje det daglige madaffald, benytter Oure eSmileys digitale FoodWaste-løsning. Her kan de se tal på, hvordan madspildet fordeler sig, og det kan Jonathan se en klar fordel ved.
Han mener, at der er en direkte sammenhæng mellem at veje sit madspild og at nedbringe det.
– For det første giver systemet faktuelle data om vores spild. For det andet kan vi måle vores overproduktion, og for det tredje gør dét, at man måler madspild hver dag, at man rent faktisk forholder sig til spildet hver dag.
Den oplevelse har Mette Toftegaard Rasmussen, fødevarefaglig chef hos eSmiley, hørt mange gange fra andre af eSmileys kunder.
– Måling af madspild bidrager positivt til køkkenets fælles arbejde med at reducere spildet, da det ikke bliver et spørgsmål om, hvad vi tror – men hvad vi ved. Og det vi ved, kan vi gøre noget ved.
– Rent lavpraktisk er systemet let at benytte, fortæller Jonathan, som førhen oplevede, at størstedelen af de danske industrikøkkener gerne ville have del i det positive ry det at arbejde målrettet med madspild giver, men at opgaven i praksis var besværlig og uoverskuelig. Der var meget snak, ikke så meget data.
Det problem ser Jonathan nu som løst, og han giver digitaliseringen æren for det.
– Nu er det let at få overblik og let at sammenligne sig med andre køkkener rundt i landet, hvilket giver blod på tanden til yderligere forbedringer, mener Jonathan.
Sparede 125.000 kroner
Oure har med madspildsindsatsen oplevet store forbedringer på området, og deres resultater med at reducere madspild taler for sig selv: Den kvarte million kroner, der før i tiden blev brugt på at transportere madaffald fra skolen, er blevet halveret, og 97 procent af køkkenets råvarer er nu økologiske.
Pengene til mere økologi i køkkenerne er taget fra besparelsen ved at reducere madspildet.
– Ligningen er sådan set meget let: Jo flere penge vi sparer på at kyle ting ud, jo flere penge kan vi bruge på bedre råvarer, siger Jonathan smilende.
Oure er altså ved en målrettet indsats kommet tættere på deres vision om aktivt at bidrage til FN’s 17 verdensmål. De har sparet 125.000 kroner på transport af madaffald og brugt pengene på at finansiere et nu 97 procent økologisk køkken.
Efterskolen stopper ikke kampen mod madspild her
Oure er dog langt fra færdige.
– Vi søger konstant at give vores madaffald en endnu større værdi, siger Jonathan, som blandt andet forestiller sig, at dette kan realiseres ved at benytte madaffaldet som dyrefoder i fremtiden.
Han reflekterer over, hvordan arbejdet med madspild ikke blot er en kortvarig indsats, men et livslangt projekt, som Oure nu har taget del i.
– I år er vores mål en yderligere halvering af vores madspild frem til næste år, og vi vil konstant forsøge at forbedre os i kampen mod madspild, afslutter han.
