• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed
  • Link til Klimateknologi

Detailhandel og en grosØkologi og bæredygtighed13. 12. 2022 | Helle Friemann Nielsen

Klima Kvickly når Coops CO2-mål på seks måneder

Detailhandel og en grosØkologi og bæredygtighed13. 12. 2022 By Helle Friemann Nielsen

Med positiv kommunikation og fokus på kundeadfærd har Klima Kvickly i Aarhus på bare seks måneder nået det niveau for CO2-udledning fra salget af fødevarer, som i henhold til Coops klimaplan skal gælde alle Coops butikker i 2030. Butikken har blandt andet solgt 50 procent flere salater, mens f.eks. madspild i delikatesseafdelingen er reduceret med 60 procent. Butikkens omsætning, avance og indtjening er i perioden forbedret.

Masser af frugt og grønt i sæson; her med klimamærket. Foto: Coop.

I maj blev Kvickly i Aarhus erstattet af ”Klima Kvickly”. Et såkaldt klima-laboratorie, hvor Coop afprøver tiltag, der guider kunderne til at træffe klimavenlige beslutninger, når de handler. Nu er resultaterne efter seks måneder kommet, og tallene er opsigtsvækkende.
For Klima Kvickly har på bare et halvt år påvirket kunderne til at ændre på sammensætningen af varer, de køber, så klimaudledningen fra salget af fødevarer i butikken nu er lig Coops samlede mål for klimapåvirkningen fra fødevaresalget i alle butikker i 2030, i henhold til Coops klimaplan.

• Klimaudledningen per solgt vare er faldet 14 procent.
• Klimaudledningen per 1.000 kr. omsat er faldet 20 procent.

Målinger viser samtidig en stor stigning i antallet af kunder, som føler sig godt guidet i forhold til at vælge klimavenlige varer. I maj, inden butikken blev til Klima Kvickly, var det syv procent af kunderne, som svarede, at butikken guidede til klimavenlige valg. I starten af november er det 43 procent.
-De fleste danskere handler ikke ind for at redde klimaet, men for at lave aftensmad til familien eller madpakke til ungerne. Til gengæld betyder klima og bæredygtighed virkelig meget for langt de fleste af os, og tallene efter seks måneder viser, at hvis vi kommunikerer på en positiv facon, og hvis vi gør det let at træffe det klimavenlige valg på indkøbsturen, så handler danskerne bæredygtigt ind, siger klimachef i Coop, Jonas Engberg.
Den markante reduktion i klimapåvirkningen fra salget af fødevarer kommer af, at vi med de mange forskellige tiltag lykkes med at skubbe kunderne til at vælge lidt anderledes. Vi sælger mindre rødt kød, mere lyst kød og samtidig mere frugt og grønt. Det er værd af bemærke, at vi som følge af den generelle situation i samfundet ser nogle lignende tendenser som samlet dagligvarebranche, men at Klima Kvickly ligger markant stærkere til sammenlignet med resten af Kvickly-kæden. Derfor tør vi godt at tilskrive de positive klimaresultater de tiltag, vi har introduceret, og vi arbejder nu med flere af dem med henblik på at skalere dem ud til resten af Coops butikker, siger Jonas Engberg videre.

Klistermærket ”Tag den forreste for klimaets skyld”. Foto: Coop.

-Vi har nu gjort status for de første seks måneder. Her har vi haft fokus på fødevarerne. Vi vil kontinuerligt udvikle videre på det område, men vil over den kommende periode også kaste fokus på hele non-food-området. Det glæder vi os meget til at arbejde videre med, for her ligger der også store potentialer for at guide til nemme, positive klimavalg, fortsætter han.
Ud over reduktionen af klimaudledning har butikkens delikatesseafdeling, MadCooperativet, solgt 50 procent flere salater og vegetariske færdigretter, end den tidligere Kvickly gjorde i samme periode året inden. Og så har delikatesseafdelingen reduceret sit madspild med 60 procent.
Og det er ikke kun på klimasiden, der er gode nyheder. For mens klimaudledning og madspild er reduceret, og salget af frugt og grønt er steget, er regnskaberne i butikken også blevet grønnere. Omsætning, avance og indtjening er forbedret i forhold til sidste år.
-Butikken har et bredt sortiment og rette priser, men der er samtidig fokus på det gode klimavalg. Vi er lykkedes med at skabe et varehus i balance, og det har kunderne kvitteret for. Det giver nogle spændende perspektiver for kerneforretningen i Coop, hvor god økonomi og sund forretning skal gå hånd i hånd med udviklingen af bæredygtige butikker i fremtiden, fortæller koncerndirektør i Coop, Per Thau.


Skrevet i: Detailhandel og en gros, Økologi og bæredygtighed

Seneste nyt fra redaktionen

Medaljeregn til Slagter Lampe

FødevareproduktionKød, fisk og fjerkræMesser og konferencer15. 05. 2025

Det blev til hele 22 medaljer - 21 af guld og sølv - da Slagter Lampe deltog med deres produkter ved fagkonkurrencen på IFA-messen i Frankfurt. Kvaliteten er i fokus i det sønderjyske, familiedrevet pølsemageri i Hammelev, og produkterne testes løbende i fagkonkurrencer i ind- og udland. I en

Ukraine og Danmark udbygger samarbejdsaftale på landbrugsområdet

FødevareproduktionLandbrugPolitik og eksport15. 05. 2025

Fødevareminister Jacob Jensen (V) og den ukrainske landbrugsminister Vitalii Koval har på et møde i København underskrevet en aftale, der skal udbygge det samarbejde, som landene etablerede i 2023. Aftalen styrker det gode forhold mellem Danmark og Ukraine og samarbejdet om landbrug, fiskeri og

Simon Mosegaard Fibiger bliver ny CEO for Orkla Danmark

AktueltFødevareproduktion15. 05. 2025

Orkla Danmark har ansat Simon Mosegaard Fibiger som ny administrerende direktør med tiltrædelse den 1. august 2025. Simon Mosegaard Fibiger kommer med solid ledelseserfaring og har arbejdet med nogle af de allerstørste FMCG-brands, senest som direktør for Carlsberg Tyskland. Tidligere har Simon

Her er de danske mejeriprodukter med mest x-faktor 2025

MejeriTop15. 05. 2025

Årets vindere af Mejeriforeningens Gourmetprisen er Syrnet fåremælksfløde fra Hårbølle Mejeri, Fyrtårnsost fra Thise Mejeri og Sølvræv fra Arla Unika samt Gammeldags kærnet smør med Læsø sydesalt og flødeis med pistacie begge fra Aabybro Mejeri. Vinderne blev fundet af en stærk dommertrio bestående

Det er blevet dyrere at spise varme hveder

AktueltBrød og kagerDetailhandel og en grosMejeriRåvarer og ingredienser15. 05. 2025

Selvom Store Bededag ikke længere er en helligdag, så ynder danskerne fortsat at spise varme hveder aftenen inden. Men med stigende fødevarepriser er denne tradition blevet dyrere at holde i hævd. En krydderbolle med smør er tradition for mange dagen inden Store Bededag. Men med stigende

Alternativ til amerikansk cola: Hallernes Smørrebrød lancerer BRØL Kola Kola

DrikkevarerFoodservice13. 05. 2025

I maj måned siger Hallernes Smørrebrød farvel til Coca Cola og byder i stedet velkommen til BRØL Kola Kola – en danskproduceret, økologisk og cirkulær cola, som matcher både smag og værdier bag Hallernes Smørrebrød. BRØL Kola Kola er brygget lokalt på genanvendte kaffekirsebær, der er et biprodukt

Mejeriprisen 2025: Nu med nyt koncept og forbrugerperspektiv

Detailhandel og en grosMejeri13. 05. 2025

I 2025 relanceres Mejeriprisen med et nyt og styrket koncept. For første gang bliver prisen landsdækkende - og det er nu hele butikskædens mejeriafdeling, der vurderes og kan vinde – ikke blot én enkelt butik. Samtidig får forbrugerne en større stemme i bedømmelsen. Landbrug & Fødevarer

Fra startup til storkøkkener: FÆRM vinder Mavens Hule og sikrer foodservice-samarbejde

AktueltFoodserviceFødevareproduktionMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed13. 05. 2025

Det plantebaserede mejeriprodukt FÆRM er blevet kåret som vinder af Mavens Hule 2025 – en innovationskonkurrence for grønne fødevareiværksættere, arrangeret af Compass Group og Dagrofa Foodservice. Sejren åbner døren til et skræddersyet udviklingsforløb og muligheden for at få produktet ud og leve

Nyt liveformat bringer kvæget direkte ind i de professionelle køkkener 

AktueltFoodserviceFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræLandbrug13. 05. 2025

Hvordan taler vi om kvæg, bæredygtighed og ernæring på en måde, der giver mening både for dem, der passer dyrene, og dem, der laver maden til tusindvis af danskere hver dag? Det spørgsmål undersøger en ny webinar-serie for madprofessionelle.   Oksekød og mejeri står ofte for

Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker

EmballageFoodserviceFødevaresikkerhedMiljø og sundhedTop13. 05. 2025

Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol. PFAS kan bruges til at gøre pap og papir fedt- og

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    centrotherm clean solutions bliver til Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions lancerer den nye HiCube Neo RGA

  • DENIOS ApS

    Ved du, hvornår det er tid til at vedligeholde, udskifte eller flytte dit opsamlingskar?

  • Spirax Sarco Danmark

    Blog: Damp er naturlig teknologi

  • Nemco Machinery A/S

    Nemco har nyt med hjem fra Europas største fødevaremesse

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch på IFFA 2025: Vacuum Diagnostics til intelligente vakuumløsninger til kødforarbejdning

  • DENIOS ApS

    3 sikkerhedsfunktioner, du skal kigge efter på dit opsamlingskar

  • Spirax Sarco Danmark

    Steam Insight: En digital forbindelse til optimering af dit dampsystem

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Vakuumsystemer: En guide til turn-key projekter

  • DENIOS ApS

    Service og vedligeholdelse – overholder du loven?

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Medaljeregn til Slagter Lampe

    15.05.2025

  • Ukraine og Danmark udbygger samarbejdsaftale på landbrugsområdet

    15.05.2025

  • Simon Mosegaard Fibiger bliver ny CEO for Orkla Danmark

    15.05.2025

  • Her er de danske mejeriprodukter med mest x-faktor 2025

    15.05.2025

  • Det er blevet dyrere at spise varme hveder

    15.05.2025

  • Alternativ til amerikansk cola: Hallernes Smørrebrød lancerer BRØL Kola Kola

    13.05.2025

  • Mejeriprisen 2025: Nu med nyt koncept og forbrugerperspektiv

    13.05.2025

  • Fra startup til storkøkkener: FÆRM vinder Mavens Hule og sikrer foodservice-samarbejde

    13.05.2025

  • Nyt liveformat bringer kvæget direkte ind i de professionelle køkkener 

    13.05.2025

  • Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker

    13.05.2025

  • Ny institutdirektør på DTU Aqua

    08.05.2025

  • Rynkeby Foods udvider med Valsølille Vitamin Water

    08.05.2025

  • Dragsbæk: Nordens olivenolie skal være økologisk

    08.05.2025

  • Nyt millionprojekt reducerer madspild og giver restprodukter større værdi

    08.05.2025

  • Lagkagehuset indgår omfattende partnerskab med Dagrofa

    08.05.2025

Alle nyheder ›

Læs også TechMedias 2 fødevaremagasiner online

Annoncering i TechMedias 2 fødevaremagasiner

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK – 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik