Resultaterne af en undersøgelse af kartoffelskimmel viser 100 pct. resistens overfor et af de vigtigste fungicider i kartoffelproduktionen. Forskere finder udviklingen af den nye variant af kartoffelskimmel bekymrende i forhold til fremtidig bekæmpelse på danske marker.
I august 2022 rapporterede SEGES Innovation, at kartoffelskimmel var svært at bekæmpe flere steder i Danmark. Virkningen af bekæmpelsesmidlet REVUS (mandipropamid) var af varierende karakter og i mange tilfælde lavere end forventet.
Det fik alarmklokkerne til at ringe. REVUS er nemlig et meget vigtigt fungicid til forebyggelse af alvorlige angreb af kartoffelskimmel, og der findes kun et begrænset udvalg af fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler. Hvis REVUS ryger ud af ligningen, så vil bekæmpelsesmulighederne begrænses, og der er risiko for udvikling af resistens over for flere af de resterende fungicider.
Resistens i en bestemt genotype
Aarhus Universitet har forsket i bekæmpelse af kartoffelskimmel i mere end 25 år. Seniorrådgiver Jens G. Hansen fra Institut for Agroøkologi er en af koordinatorerne for EuroBlight – et Europæisk netværk for forskere om kartoffelskimmel. Her har man siden 2007 overvåget udviklingen af nye varianter af kartoffelskimmel i samarbejde med forskningsinstitutioner, rådgivningstjenester, kartoffelindustrien og den agrokemiske industri.
-Vi har nu identificeret den genotype, der er resistent over for mandipropamid. Der er sandsynligvis sket en mutation i en tidligere kendt genotype ved navn EU43, som har udløst den nedsatte følsomhed overfor mandipropamid, fortæller Jens G. Hansen.
-EU43 blev først fundet i et lavt niveau i Danmark i 2018, men frem til 2021 er forekomsten af denne genotype steget gradvist op til 21 pct. af den samlede population. I 2022 indsamlede vi i alt ca. 250 isolater, nogle indsamlet strategisk i mange marker som DNA på FTA-kort til genotypebestemmelse, ligesom vi har gjort tidligere år. Andre blev udtaget fra primært problemmarker og -forsøg, som levende prøver til testning af fungicidresistens. DNA-resultaterne viste, at mellem 2021 og 2022 er forekomsten steget dramatisk fra 21 pct. til hele 45 pct. i 2022. Når vi ser en så hurtig stigning og på samme tid modtager flere rapporter om en reduceret effekt af REVUS, så bliver vi meget bekymrede. Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvorfor denne variant har en fordel i forhold til andre typer af det samme patogen, fortsætter han.
Bekymrende resultater
Sammen med rådgivningstjenesterne og partnere fra industrien har forskerne indsamlet prøver af kartoffelskimmel. I 2022 indsamlede de ca. 85 levende isolater af kartoffelskimmelsvampen fra marker, der havde problemer med kartoffelskimmel, og hvor REVUS blev brugt som en del af bekæmpelsesstrategien.
-Blandt de første 47 levende isolater var 85 pct. af genotypen EU43. Det rapporterede vi til landbruget på en workshop den 8. december 2022. Vi har efterfølgende testet fem af isolaterne for følsomhed over for Revus, og de var alle 100 pct. resistente, siger Postdoc Isaac K. Abuley fra Institut for Agroøkologi. De fem isolater blev alle indsamlet fra vigtige kartoffelområder i Jylland. Vi er kun halvvejs igennem analysen, så dette er kun et første indblik i resultaterne.
Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med kolleger på James Hutton Institute i Skotland. De foretager genotypning af de fleste isolater, der er indsamlet i Europa via EuroBlight-netværket. I 2021 blev i alt 2.667 isolater fra 27 forskellige lande genotypet. Indtil 2021 blev EU43-varianten kun fundet i Danmark, men EuroBlight-netværket vil følge udbredelsen og udviklingen af denne nye variant i en europæisk kontekst.
