Innovation, ny teknologi og adfærdsændringer skal alle spille en rolle i landbrugets grønne omstilling. Det var der bred enighed om blandt forskere, politikere og landbrugets organisationer til Mejeriforeningens konference om fremtidens klimaneutrale fødevaresektor – nu handler det om at skabe de rette incitamenter.
– Der skal være en incitamentstruktur, og den kommer kun med langsigtede politiske rammer, lød det fra fødevareordfører Anders Kronborg (S) i onsdags, hvor han sammen med klimaordfører Tommy Ahlers (V), Concitos direktør Christian Ibsen og Mejeriforeningens formand Steen Nørgaard var sat i stævne for at diskutere fødevaresektorens rolle i klimaregnskabet.
Debatten var en del af Mejeriforeningens konference om fremtidens klimaneutrale fødevaresektor, som tirsdag var blevet flyttet fra Christiansborg til et digitalt format pga Corona-situationen. Formålet med konferencen var at diskutere, hvordan den danske fødevaresektor igennem ny teknologi og smarte løsninger kan leve op til målet om at være klimaneutral i 2050.
Bred enighed om fælles tilgang
Selvom debatpanelet repræsenterede forskellige sider i klimadebatten, var der bred enighed at spore i diskussionen, for der blev både talt om behovet for at skabe stabile og langsigtede politiske rammer og mulighederne for at skabe nye eksporteventyr indenfor grønne fødevarer såvel som hvordan både det offentlige og forbrugerne kan påvirkes til at træffe grønnere valg igennem madkulturen.
– Vi skal turde bruge den offentlige sektors muskel offensivt og ikke kun se på prisen i offentlige udbud, lød det fra Tommy Ahlers (V), som blev mødt med enighed fra hans politiske modpart Anders Kronborg (S).
På trods af enigheden, kom der ikke mange konkrete forslag og løfter på banen. Fra Steen Nørgaard lød det dog, at sektoren er klar til at rykke, så snart den kan få et hjælpende skub fra politikerne i form af incitamenter og faste rammer. Ligeledes kaldte den grønne tænketank Concito på at omsætte den brede tilslutning til hurtig politisk handling på de områder, hvor der er klare forhold:
– Vi skal sætte gang i alle de ting, vi ved der virker, og det skal ske nu. Eksempelvis er der ingen grund til ikke at tage tørvejoden ud nu. Vi skal sætte ind, der hvor det batter, lød det fra Christian Ibsen.
Tang, teknologi og nye trends
Fra forskningens verden lød der også lovende toner på konferencen. Her kunne professor fra Aarhus Universitet Mette Olaf Nielsen fortælle, at nordiske tangarter muligvis er vejen til at skabe foder, der reducerer dannelsen af metan i køernes maver og dermed kan være med til at mindske klimaaftrykket betragteligt.
Ligeledes kunne Jens Elbæk fra SEGES fortælle, hvordan ny teknologi kan være med til at optimere dansk landbrug, fx ved at skabe grøn gødning på strøm fra vindmøller eller ved hjælp af kunstig intelligens kan sikre en målrettet gødning, der er tilpasset både vejret og jordens tilstand, så landmanden kan se markernes restbehov og forbrugerne kan få præcis information om produktets klimapåvirkning.
Selvom forbrugerne efterspørger netop information om, hvordan de kan leve mere bæredygtigt, er det ikke nok til at få os til at ændre adfærd, understregede professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet Jessica Aschemann-Witzel. Som forbrugere skal vi nemlig både motiveres til at ændre holdning, kunne se op til rollemodeller for indflydelse og blive præsenteret for flere positive muligheder i vores dagligdag, før vi gradvis ændrer vores sociale normer – og dermed vores adfærd.
Det betyder, at danskerne skal præsenteres for mere bæredygtige valg, og det er en tilgang, man har taget til sig i Netto. Det fortalte direktør Michael Løve, der påpeger, at man i den landsdækkende detailkæde arbejder med at vejlede kunderne og friste dem til at træffe grønnere valg ved køledisken. Han understregede dog, at et afgørende punkt for at få solgt flere bæredygtige varer handler om konkurrence:
– Hvis vi ikke får priserne ned, får vi ikke den ændring, vi gerne vil have.
For at skabe en mere bæredygtig fødevaresektor og få danskerne til at spise mere klimavenligt, kræver det altså en længerevarende indsats på flere parametre, men til afrunding på dagen var Mejeriforeningens direktør optimistisk for fremtiden:
– Vi har masser af projekter i Danmark, der bare venter på at blive iværksat, så vi skal nok få noget at lave i næste uge.
