I disse dage har Hørkram og over 160 stande budt ind til dette års store forårsmesse. Messen har budt på underholdning, mad og drikke i lange baner, og de mange gæster og besøgende, har kunne gå hjem rige på henholdsvis oplevelser og smagsprøver, og bugnende ordrebøger.
Af Kasper Mundt-Nielsen

Så er det igen tid til, at Hørkrams store foodservicemesse besøger Jylland, og Fredericia messecenter, beliggende kort efter broen fra Odense, har kunne byde velkommen til besøgende fra hele landet. Traditionen tro, byder udstillerne på smagsprøver, og Hørkram byder på information og inspiration, og ikke mindst et solidt underholdningsprogram. Onsdag har blandt andet budt på underholdning og foredrag af blandt andet entertainer Finn Nørbygaard og kok og tv-personlighed Thomas Hermann.

Udstillerne fremviste nyheder inden for den gastronomiske verden, og det var ikke kun inden for mejeri, vin, øl, fisk, kød, frugt, saft, konfekture, slik, convenience… osv, men også en masse spændende nonfood, heriblandt blandt andet service, emballage og rengøringsartikler. Kort sagt, var hele foodservice branchen dækket godt ind.

Udover smagsprøver og fremvisninger af sortiment, var udstillerne gode til, at dele ud af deres know-how. Der blev givet masser af inspiration til nye retter og nye fokus områder i køkkenerne. Hos Findus spurgte de for eksempel: “Hvor grøn er din menu?” og var derfor med til, at sætte fokus på en af de områder vi forudser vil være blandt de største i 2017: Mere protein skal komme fra vegetabilske kilder.

Hørkram har på vanlig vis sørget for bustransport fra hele landet, og har derfor haft mulighed for at invitere et bredt udvalg af kunder og studerende. De mange gæster er blevet bespist af produkter fra udstillerne – og vi forventer, at alle gæsterne er kommet hjem, både mætte og tilfredse.

Næste gang Hørkram holder messe, er den 1. og 2. november i Bella Center i København.