
Endress+Hausers nyeste flowmåler, Teqwave, anvender overfladebølger til at kunne måle både densitet, temperatur, lydhastighed og koncentration med én og samme måler.
Kernen i Teqwave multisensoren er en ny type ”akustisk bølgeleder”, som kan bruges til at måle væskekoncentrationer med utrolig høj præcision og hastighed ved at kigge på overfladen i de akustiske overfladebølger (SAW-teknologi). Akustiske bølger – såsom Rayleigh- eller Lamb-bølger – er højfrekvente lydbølger, hvor bølgen svinger både på langs af bølgens udbredelsesretning og vinkelret på overfladen.
Når Teqwave anvendes, induceres disse overfladebølger via en piezoelektrisk konverter og bliver derefter spredt ud i bølgelederen. Et dobbelt arrangement med en transducer, som sender og en anden transducer, som modtager, kan udføre en yderst præcis evaluering af transmissionstiderne og amplituder af de målte overfladebølger. Hvis bølger induceret på denne måde, får kontakt med en væske, finder en afkobling af bølgerne i væsken sted, dvs. hvad der kaldes en ”bølgekonvertering” underlagt Rayleigh-vinklen. Denne vinkel (ΘR) afhænger af forholdet mellem lydhastigheden af overfladebølgen og væsken. Ved brug af transittiderne kan man fastslå lydhastigheden og temperaturen for væsken. Målingen af amplitudekurven anvendes samtidigt til at bestemme den akustiske impedans og dermed også densiteten af væsken. Kombinationen af alle disse karakteristiske værdier gør det muligt at bestemme sammensætningen og materialekoncentrationer i en blanding af stoffer meget præcist.
På denne måde får man et utroligt nøjagtigt instrument, som kan måle koncentration, densitet, lydhastighed og temperatur på samme tid og uden at komponenterne kommer i kontakt med mediet.
<