Fænomenale råvarer er vejen frem hvis flere skal udskifte hakkebøffen med plantebøffen og Danmark skal blive verdensførende i produktionen af plantemad. Et ambitiøst forskningsprojekt, som skal kickstarte landbruges avl af afgrøder skræddersyet til plantekost er skudt i gang på Københavns Universitet.
Det er på en mark i Taastrup, at forskere fra Københavns Universitet har indledt jagten på at finde de bedste råvarer til fremtidens plantemad. De plantebaserede fødevarer kan nedbringe vores udledninger af drivhusgasser, forbedre vores natur og miljø og gøre os sundere. Et af problemerne er dog, at plantekosten endnu ikke smager godt nok til, at forbrugeren velvilligt udskifter fx oksekødet med plantekød.
Det skyldes bl.a. at de råvarer, som i dag bruges til fx plantebøffer osv. oprindeligt er dyrket som foder til de husdyr, vi gerne skulle have lidt færre af for at forbedre vores klima. Men i et nyt forskningsprojekt tager forskere, sammen med landbruget og fødevareindustrien, fat om roden på problemet med en helt ny og mere radikal tilgang til plantebaserede fødevarer.
– For at lykkes med at få flere til at spise plantebaseret, har vi brug for at gå tilbage til start og udvikle planter, der egner sig til menneskekonsum og som både smager godt, har en høj ernæringsmæssig kvalitet og egner til det danske klima, siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet.
Bedre råvarer allerede efter ét år
Projektet løber i første omgang to år og starter ud med at undersøge de tre største afgrøder, der i dag anvendes til plantebaseret madproduktion og kan dyrkes i Danmark – nemlig havre, ærter og hestebønner. Første skridt bliver at teste 10 sorter af disse tre afgrøder for at udvælge de bedste.
– Vi tester sorterne på alle leder og kanter for at undersøge bl.a. smag og næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad, siger Christian Bugge Henriksen.
Til det arbejde indgår et stort mutationsbibliotek, som Carlsberg stiller til rådighed for forskerne. Ved hjælp af mutationsbiblioteket kan forskerne udpege, hvilke gener i fx hestebønnen, der skal optimeres videre på for at give den mest optimale smag fra starten.
– Fordi de tørrede ærter og hestebønner der anvendes til plantebaserede fødevarer er optimerede til at være dyrefoder har de ofte en bismag, som forbrugeren ikke kan lide. I dag prøver fødevareindustrien at maskere den smag i med kraftig forarbejdning og tilsætningsstoffer. Men det vil vi gerne væk fra, fordi fødevarer er sundest og mest klimavenlige, når de er mere skånsomt forarbejdede, forklarer Christian Bugge Henriksen.
Hvis alt går som det skal i projektet, kan landmændene allerede fra næste år begynde at dyrke de sorter, som forskerne udvælger, som der derefter kan udvikles videre på.
Danmark kan blive verdensførende
Ifølge Christian Bugge Henriksen kan de plantebaserede fødevarer meget vel gå hen og blive et område, som Danmark kan blive kendt for ude i verden, og han ser det som meget realistisk, at Danmark kan blive verdensførende inden for området, hvis der løbende investeres i området.
– Danmark har helt klart det, der skal til. Vi har nogle af verdens bedste landmænd, som er super omstillingsparate og gerne vil kaste sig over nye ting. Men det kræver, at der investeres massivt i det, så hele værdikæden, fra afgrøder, produktion, forarbejdning og forbruger, er tænkt ind og velfungerende, siger han.
Projektet hedder AQRIFood og er en del af Innovationsfondens Innomission-program 2022.
Ud over Københavns Universitet er følgende virksomheder og aktører en del af projektet:
Carlsberg A/S, DLG, Novozymes, Chr Hansen, Arla Foods, DAKOFO, Danish Crown, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, SEGES Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Sejet Planteforædling, Aarhus Protein A/S, Sicca Dania, DRYK, Crispy Food og Organic Plant Protein.
Kilde: Københavns Universitet
