Det var konklusionen, da landets største madfestival, Food Festival, åbnede weekendens program med konferencen ‘Kommercialisering af bæredygtig fødevareproduktion’. Mange virksomheder bliver i første omgang overraskede over resultatet, men de rigtige tal sætter gang i både handlekraft og udvikling af løsninger, viser erfaringer.
Viktor Willemoes Larsen”Noget af det, der som regel kommer bag på virksomheder, når de kommer i gang med at opgøre deres CO2-aftryk, er størrelsen på den del, der stammer fra værdikæden – også kaldet scope 3. Det omfatter f.eks. de varer, man indkøber til videre forarbejdning, og det, der sker med produkterne, efter de forlader virksomheden,” fortæller Mette Gyde Møller, der var en af talerne på konferencen.
Som underdirektør i Dansk Industri er hun ansvarlig for projektet Klimaklar Produktionsvirksomhed, der støttet af Industriens Fond tilbyder alle danske produktionsvirksomheder hjælp med at komme i gang med at forstå og beregne deres CO2-aftryk
Klimatung værdikæde
Det store aftryk i værdikæden man hos Coop nikke genkendende til.
”I Coop står vores egen drift for bare 1,9 procent af kædens klimapåvirkning. Så selvom vi har et ambitiøst mål om at reducere den del med 75 procent, så er det ikke det, der for alvor flytter noget i det store billede,” siger Nicolai Houe, næstformand i Klima Kvickly.
Det samme gælder hos Meyers Madhus:
”Da vi besluttede os for at få overblik over vores klimabelastning, nåede vi frem til, at 95 procent af CO2-aftrykket kommer fra de fødevarer, vi indkøber for at kunne tilberede de mange tusind måltider, som vi hver dag tilbereder til kantiner, restauranter og butikker,” fortæller Peter Rønn-Petersen, direktør i Meyers Madhus.
Data skaber handlekraft
Ingen af de to virksomheder ville have undværet et solidt datagrundlag som udgangspunkt for det videre arbejde med at nedbringe CO2-aftrykket. Også selvom de hver i sær er endt med at gribe opgaven forskelligt an:
”Vi brugte i første omgang data som et forecast-værktøj. Ved at stille spørgsmål som ’Hvad sker der hvis vi eksempelvis øger brugen af bælgfrugter med så og så meget, eller skruer op og ned for mængderne af kød og grønt?’ kunne vi spore os ind på nogle konkrete og realistiske målsætninger, som vi forfølger. Det har bl.a. ført til, at vi næsten har fordoblet brugen af bælgfrugter og reduceret madspild fra kantinebuffeter med 48 procent,” siger Peter Rønn-Petersen og tilføjer, at Meyers som helhed i perioden 2018-2021 reducerede den samlede CO2-udledning med 20 procent.
I Klima Kvickly er det i høj grad kundernes valg af varerne i indkøbsvognen, der har indflydelse på kædens CO2-regnskab. Her bruger man data som udgangspunkt for at eksperimentere og teste løsninger, der skal gøre det nemmere for butikkens kunder at træffe en klimavenlig beslutning. Som et eksempel nævner Nicolai Houe kampagnen ‘Tag den forreste for klimaets skyld’.
”Mange af os har lært hjemmefra, at når man køber mælk, så gælder det om at få armen ind bagerst i mælkekøleren for at få fat i den med længst holdbarhed. Vi satte et lille skilt op, som opfordrede til at tage den forreste mælk. Det kan man jo sagtens gøre, hvis man alligevel har tænkt sig at drikke den i løbet af et par dage,” fortæller han.
Resultatet blev, at kassationer i mejeri blev reduceret med 50 procent, og Nicolai Houe er overbevist om, at der er stort potentiale at hente i den slags små adfærdsjusteringer, der ikke koster hverken butikken eller kunderne noget.
Bæredygtig omstilling kræver tillid – og dokumentation
Hos brancheforeningen Mærkevareleverandørerne glæder direktør Niels Jensen sig over erfaringerne fra Meyers Madhus og Klima Kvickly, hvor data og dokumentation er blevet brugt til at udvikle individuelle løsninger, der passer til virksomheden.
”Forbrugerne forventer i højere og højere grad, at vi som producenter og detailhandlende stiller informationer til rådighed, som hjælper dem med at træffe det valg, som de synes, er det rigtige. Det er afgørende, at der er tillid til virksomhederne, hvis vi skal have forbrugerne til at være med til at betale for en bæredygtig omstilling. Derfor er det vigtigt med gode eksempler på, at arbejdet med data og dokumentation skaber værdi og udvikling for virksomhederne,” forklarer Niels Jensen.
Anna Lund, direktør for FOOD-Aarhus og Food Festival, fulgte med begejstring oplæg og debat fra sidelinjen.
”Det har altid været en vigtig del af ambitionen bag Food Festival at have den her særlige BrancheFredag, hvor viden, inspiration, gode samtaler og idéer kan flyde frit og være med til at flytte fødevarebranchen fremad. Man kan jo kun være glad, når man ser det lykkes,” siger hun.
