Ni ud af ti forbrugere mener, det er vigtigt, at vi har alsidig produktion af frugt og grønt i Danmark. Alligevel er kun en fjerdedel af vores grøntsager danske, og udfordringerne hober sig op for de hårdt pressede producenter. Derfor går 31 aktører fra hele værdikæden nu sammen for at få mere dansk frugt og grønt på tallerkenen.
Frugt og grønt har en birolle i madkulturen i Danmark, mens kødet som regel indtager rampelyset. Vi spiser langt fra de anbefalede seks om dagen – og for hver fire grøntsager på tallerkenen er kun én produceret herhjemme, viser en ny analyserapport fra Madkulturen, der belyser de mange udfordringer, dansk frugt og grønt står overfor fra jord til bord.
Et stort flertal af forbrugerne foretrækker ellers at købe dansk frem for importeret grønt. Samtidig synes ni ud af ti, at det er vigtigt, at vi dyrker grønt i Danmark, fordi det indeholder færre pesticider, har en lavere klimabelastning fra transport, skaber arbejdspladser og sikrer forsyningen af mad, hvis importen en dag skulle svigte.
Alligevel er de danske råvarer langt fra sikret en plads i indkøbskurven, hvilket skyldes både vaner og pris. Godt nok er to tredjedele af forbrugerne klar til at betale lidt mere for danske varer, men det er ikke altid nok.
”Når vi står i grøntafdelingen, tænker vi ikke nær så meget på de gode grunde, der er til at vælge dansk grønt. Her bliver prisen vigtigere, og den er typisk noget højere for de danske råvarer. Samtidig har vi vænnet os til et stabilt udvalg, så vi følger vanen med at købe ind til de samme retter året rundt – uden at skæve til grøntsagernes sæson herhjemme,” fortæller Judith Kyst, som er direktør i Madkulturen.
Forbrugerne kan ikke løse det alene
Andre væsentlige årsager til den lave andel af dansk frugt og grønt i indkøbskurven skal findes hos detailhandlen og producenterne. Annoncer for frugt og grønt udgør fx kun en tyvendedel af annoncerne for fødevarer i detailkædernes tilbudsaviser, og i ydersæsonerne udgør dansk grønt kun en lille del af dette, viser rapporten.
”Selv hvis man går specifikt efter dansk grønt, er udvalget ret begrænset om vinteren og foråret. Samtidig er næsten alle frostvarer og convenienceprodukter lavet med udenlandsk grønt. Skal vi have mere dansk grønt på tallerkenen, skal der derfor ske noget i forskellige led i værdikæden”, forklarer Judith Kyst.
Hun har derfor taget initiativ til at samle 31 centrale aktører fra hele værdikæden i tænketanken, Madtanken. De mødes for første gang i dag, 11. marts, for at drøfte den fælles udfordring og mulige løsninger.
Svært at konkurrere med import
Nogle af de største udfordringer ses hos producenterne af frugt og grønt i Danmark. De er i hård konkurrence med gartnerier i bl.a. Polen, hvor lønniveauet er meget lavere. Det kan ses på bundlinjen hos danske gartnere. Mange har svært ved at finansiere nye investeringer i fx drivhuse, og ny teknologi, hvilket gør det endnu sværere at klare sig i konkurrencen.
”Det er få, meget store og specialiserede bedrifter, som leverer en meget stor del af den danske produktion, vi finder i supermarkederne. Hvis bare et par af dem forsvinder, vil det kunne mærkes på udvalget, som i forvejen er begrænset”, siger Judith Kyst.
I dag udgør gulerødder og løg 45 pct. af den samlede produktion af frugt og grønt i Danmark, og for disse to råvarer har produktionen en skala, som også gør det muligt at eksportere. Ellers er mønsteret, at selv typiske nordiske grøntsager som fx rosenkål, nu primært fås fra store producenter i udlandet, ifølge Madkulturens nye rapport.
Det billede kan snart blive endnu mere udtalt, hvis ikke det lykkes at gennemføre et generationsskifte på de danske grøntsagsgartnerier, hvor gennemsnitsalderen blandt ejerne er 60 år – og stigende.
“Det er en svær opgave, vi har foran os, men den er vigtig. Derfor er jeg også glad for, at vi er lykkedes med at samle en så stærk kreds af aktører til samarbejdet om at sikre mere dansk frugt og grønt både på forbrugernes tallerkener”, siger Judith Kyst.
