Ifølge redaktionens oplysninger var der flere kreditorer, der ikke vil vente længere på en køber og derfor begærede bryggeriet konkurs.
Kurator i boet kan endnu ikke fortælle om aktiverne sælges særskilt, eller om hele bryghuset kan blive solgt samlet. Bestyrelsesformanden i Mylius-Erichsen Bryghus, Ebbe Bøgh Dahl håber på, at det lykkes at finde en køber til hele bryghuset.
– Selv om jeg ikke længere har noget med det at gøre, håber jeg, at det kan fortsætte under en eller anden form, siger han til Jyske Vestkysten, og tilføjer, at man var tæt på at finde en køber, da kreditorerne blev utålmodige.
Bestyrelsesformanden indrømmer, at det ikke er så overraskende, at det gik som det gik, da bryggeriet aldrig har givet overskud og har manglet kapacitet indtil for nylig.