At madpakken trofast bliver lagt ned i skoletasken, er lige så sikkert som amen i kirken. En ny undersøgelse fra Arla MADmovers viser, at mere end 8 ud af 10 børn i alderen 6-15 år har madpakke med mindst fire dage om ugen. ”Det er virkelig flotte tal,” siger professor. Alligevel føler mange børn sig sultne. Rammerne omkring skolemåltidet bliver ikke prioriteret højt nok, lyder vurderingen. Det vil undervisningsmateriale til 10.000 skolebørn gøre noget ved.
Godt 700.000 børn går i folkeskole Danmark og langt de fleste af dem pakker hver dag en madpakke ud og spiser den som frokost. Mere end 8 ud af 10 børn i alderen 6-15 år har madpakke med mindst fire dage om ugen, og for de yngste børn i 6-10 års-alderen er det 8 ud af 10, der har madpakke med hver dag.
Det viser en ny undersøgelse fra Arla MADmovers, der er gratis undervisningsmateriale udviklet af Arla i samarbejde med Arla Fonden.
Dermed holder danske familier med børn i skolealderen troligt fast i madpakken, på trods af at forbruget af convenience-produkter, såsom take-way og færdigretter, er steget markant de senere år ifølge en analyse fra Landbrug og Fødevarer fra 2018. Her fremgår det blandt andet, at 74 pct. af danske husholdninger i 2015 købte færdigretter i løbet af året, mens det var steget til 87 pct. i 2018.
Børn føler sig sultne i skoletiden
– Det er rigtig positivt, at så mange børn får madpakke med. Det er virkelig flotte tal, siger Karen Wistoft, der er er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
Men der er dog en sten i skoen. For selvom de fleste skolebørn har madpakker med, så føler en betydelig del af børnene sig stadigvæk sultne.
– Mange børn er glade for deres madpakker og de vil gerne spise dem. Men forskning viser, at godt en tredjedel af børnene føler sig sultne i løbet af skoledagen. Vi ved også, at sultne børn har svært ved at koncentrere sig, så vi har en stor udfordring, siger Karen Wistoft.
Problemet hænger ifølge Karen Wistoft sammen med, at rammerne omkring skolemåltidet ofte bliver underprioriteret.
– Rammerne for at spise madpakkerne i skolen er ofte meget lavt prioriteret på skolerne. Mange kan simpelthen ikke nå at spise deres mad i ro og mag. Fx har vi oplevet skolebørn spise madpakke mens de spiller fodbold. Og det er ikke den bedste måde at indtage skolemaden på, siger Karen Wistoft.
Hun anbefaler derfor, at skolerne prioriterer måltidet i endnu højere grad.
Finder selv på løsningen
Netop de rammer, hvor maden indtages, er omdrejningspunktet for ArlaMADmovers.
Med afsæt i de udfordringer, børnene selv oplever, bliver børnene rustet til selv at håndtere udfordringerne omkring rammerne og dermed selv tage ansvar for at skolemåltiderne bliver bedre, og at madpakken bliver spist. Konkret skal de blandt andet indsamle viden om og undersøge deres egen spisepause og måltidsvaner og senere i forløbet brainstorme og få ideer til, hvad de kan gøre for at forbedre rammerne om frokostpausen. Til slut i undervisningsforløbet skal de implementere de nye ideer og teste om de virker og om de kan holde fast i de nye vaner.
– Vi har udviklet undervisningsmaterialet, fordi vi vil gerne være med til at øge børnenes bevidsthed omkring sund og varieret kost. Men for at det skal lykkes, bliver vi nødt til at involvere børnene, så de både er med til at sammensætte de måltider, som de spiser i skolen, og f.eks. er med til at bestemme klassereglerne i forbindelse med frokostpausen. Og forhåbentlig giver det børnene nogle konkrete værktøjer, som de kan bruge resten af livet, siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Danmark for Arla.
I næste skoleår forventes 400 skoleklasser at arbejde med undervisningsmaterialet. Det svarer til godt 10.000 elever.
