Forkortelsen BMO er næsten lige så kendt som klassikeren selv nemlig bolle med ost. Den har fundet sig godt tilpas hos de fleste bagerier, og ostens rolle bliver bestemt ikke overset. Spørger du BMO-anmelderne bag Instagram-kontoen @bolle.med.ost, mener de, at det er osten, som definerer smagen.
En bolle med ost – det bliver næsten ikke mere enkelt. Nogle vil måske ligefrem kalde det lidt kedeligt. Men sådan er det langt fra i dag. Det mener i hvert fald to af BMO-bevægelsens bannerførere: Kæresteparret bag Instagram-kontoen @bolle.med.ost, som anmelder landets bedste surdejsbagerier i en utrættelig jagt på landets bedste BMO-fix.
-En bolle med ost er jo så basal en ting, men når den bliver udført rigtig godt, så kan det virkelig være magisk, siger D., som er den ene halvdel af den anonyme duo bag Instagram-kontoen til Ostekultur magasinet, som udgives af Mejeriforeningen.
Den ultimative lakmustest af kvalitet
I sin essens er en bolle med smør og ost den ultimative lakmustest af produkternes kvalitet. Her er der absolut intet at gemme sig bag: Er bollen hård og tør og osten en gang smagsfattig gummi, så bliver det tydeligt fra første bid. Er der derimod tale om en sprød, sej og saftig surdejsbolle og en smagfuld ost med karakter og kvalitet, så er der tale om en helt anden oplevelse.
Et symptom på en renæssance
I virkeligheden er BMO-fænomenet sigende for den renæssance, som både den danske brødscene og den danske ostescene har været igennem. Kigger vi bare 10 år tilbage, har de fleste boller med ost måske nok været lidt kedelige. Sådan er det ikke dag. I løbet af de seneste 10 år har brødfaget været igennem en sand revolution, og danskerne har fundet ud af, hvor godt kombinationen af langtidshævet surdej, håndværk og høj kvalitet på råvarerne kan smage.
I samme periode har den danske ostekultur også været igennem en gevaldig opblomstring. Vi har længe lavet god ost i Danmark, men for omkring 20 år siden begyndte landets dygtige mejerister så småt at kigge op fra ostekarret med den folkekære gule skæreost. De begyndte at udfordre vanetænkningen, og pludselig skete der for alvor noget med den danske ostekultur.
Mejeristernes anstrengelser gav fornyelse på den danske ostefront, og i dag kan vi bryste os af en lang række håndværksoste med både høj kvalitet og unik karakter. Forbrugerne har budt forandringerne og variationen velkommen, og flere af de ostemæssige nybrud har med årene fået status af ”nyklassikere”, der sagtens kan måle sig med de universelt berømte udenlandske modstykker i køledisken.
Ifølge @bolle.med.ost er det da også den nye generation af faste danske oste, som for eksempel Gammel Knas, Havgus og Vesterhavsost med lang modning og stor smagsintensitet, der dominerer den danske BMO-scene.
-Ligegyldigt hvor god bollen er, så scores der som regel ret højt, hvis der er Gammel Knas, Vesterhavsost eller Ravost i. Der er ikke noget i vejen med en danbo, og vi ser det også indimellem, men jeg synes, at det bliver lidt for kedeligt og almindeligt. Der er mere luksuspræg over de andre oste, siger D.
Hyppigste BMO-varianter
Ifølge Bolle Med Ost er de hyppigste varianter:
• Topscoren: Surdejsbolle uden eller med hvid/sort birkes eller sesam, fast ost som fx Gammel Knas eller Vesterhavsost og pisket smør.
• Helsebollen: Surdejsbolle med lidt for mange forskellige kerner. Øko-ost. Havregryn eller græskarkerner på toppen.
• Morfar: Klassisk rundstykke med smør og traditionel skæreost.
Kilde: Mejeriforeningen.
