Ny serie termoformere vil blive en gamechanger inden for pakkemaskiner

 

Nemco, der er førende leverandør af udstyr og emballage til fødevareindustrien, lancerer nu den nye F-serie inden for termoformere fra SEALPAC. F-serien er en helt nydesignet termoformer, der vil sætte banebrydende standarder inden for pakkemaskiner.

F-serien er et resultat af mange års forskning og udvikling, og Nemcos CEO Lars Olsgaard er ikke i tvivl om, at serien vil blive en gamechanger inden for pakkemaskiner.

– F-serien er et tydeligt tegn på, at kunstig intelligens er godt på vej til at blive en del af vores virkelighed også inden for fødevareindustrien. SEALPAC F termoformeren er en epokegørende løsning, hvad angår automatisering og digitalisering, og den vil give en markant styrket konkurrencefordel inden for emballering af fødevarer, siger Lars Olsgaard.

Maskinen tænker selv

SEALPAC F termoformeren er baseret på et koncept, der går langt ud over konventionelle markedsstandarder. Maskinen er udviklet som en selvtænkende termoformer, der kontinuerligt analyserer egne processer. Den bruger algoritmer til at optimere ydeevne, energiforbrug og vedligeholdelse, eksempelvis gennem fuldautomatiseret filmjustering og kædespændingskorrektion. Dermed opnår man maksimal pålidelighed i produktionsprocessen og minimerer behovet for manuel indgriben.

Dertil kommer, at F-serien lige som SEALPAC’s øvrige maskiner er meget let at forbinde ved hjælp af en kommunikationsstandard, som kaldes OPC UA. Det betyder, at F-serien kan ”tale” med andet udstyr. F-serien kan også integreres med de softwareløsninger, som man har i sin virksomhed.

– Det betyder, at man lettere kan optimere sine processer for at få mest muligt ud af sine maskiner, påpeger Lars Olsgaard.

Understøtter grøn omstilling

SEALPAC F termoformeren repræsenterer ikke alene et stort skridt i den teknologiske udvikling. Den understøtter også den grønne omstilling. F-serien håndterer med stor fleksibilitet et stort udvalg af materialer, heriblandt monomaterialer. Med SEALPAC F termoformeren kan man både reducere sit plastforbrug og fremme brugen af genanvendelige materialer. Dermed er F-serien fremtidssikret, ikke mindst når det handler om at opfylde reglerne om det udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald.

– F-serien er best in class ved anvendelse af monofolier, bl.a. ved produktion af store volumener, og også målt over tid på grund af den meget robuste og avancerede konstruktion. At maskinen desuden er unik i sit design og kræver minimal vedligeholdelse, er jo endnu et plus, fastslår Lars Olsgaard.

Øvrige fordele ved SEALPAC F termoformere punkt for punkt

  • Håndterer både fleksible og stive folier
  • Hygiejnisk og rengøringsvenligt design
  • Intuitiv betjening via brugervenlig touchskærm
  • Sikrer lavere produktionsomkostninger gennem effektiv drift

Læs mere om SEALPAC F termoformere her:

https://nemco.dk/produkter-og-loesninger/dybtraekkere/