Nemco har nyt med hjem fra Europas største fødevaremesse

Nemco, der er førende leverandør af udstyr til den nordiske fødevareindustri, har spændende nyheder med hjem fra IFFA, Europas største fødevaremesse. IFFA afholdes i Frankfurt den 3.-8. maj, og fra Nemco deltager et team af eksperter og specialister inden for salg, service og projektledelse. Nemco-teamet forventer at kunne hente masser af ny inspiration til den nordiske fødevarebranche på messen.

Blandt trækplastrene på IFFA kan Nemco allerede nu fremhæve to løsninger, som vil være interessante for en række nordiske fødevarevirksomheder.

Fleksibel traysealer
Den ene af de to løsninger er den ekstraordinært fleksible traysealer/topforsegler M-Flex fra SEALPAC. M-Flex har en unik tilpasningsevne til pakkematerialet, der anvendes til den specifikke emballage. Man kan tilkøbe supplerende værktøjer til maskinen, Den kan håndtere alle typer materialer, fx pap, plast og aluminium. M-Flex er særligt egnet til cateringleverandører, laboratorier, startup-virksomheder og værksteder. Hvis man gerne vil spare plads i sit produktionsmiljø, er M-Flex den perfekte løsning.

M-Flex er bygget med afsæt i et sofistikeret hygiejnisk design, hvilket fremgår af dens afrundede former, vanddrænende fødder og integrerede knapper. Maskinen leveres med et brugervenligt, intuitivt touchscreen-display.

Ny generation inden for vacuumfyldere
Den anden løsning, som Nemco kan fremhæve fra årets IFFA-messe, er vacuumfylderen HPnx fra VEMAG. HPnx indgår i en ny generation af vacuumfyldere, hvor VEMAG i udviklingsprocessen har udbygget og forbedret de fordele, som er kendte fra firmaets HPE-maskiner.

Med HPnx opnår man en meget nænsom og præcis portionering med et minimalt spild til følge. Maskinen er let at vedligeholde og vil dermed i stor udstrækning være tilgængelig for produktion. Hygiejne- og sikkerhedsmæssigt er HPnx udviklet efter de nyeste standarder. Maskinen er let at betjene, effektiv og økonomisk.

Yderligere information
Læs mere om SEALPAC M-Flex her.

Læs mere om VEMAG HPnx her.