Alexandra Instituttet har i samarbejde med Force Technology og Kold College i Odense bygget en digital tvilling af et pasteuriseringsanlæg i et mejeri. Det gør op med den traditionelle måde at interagere med produktionen. I stedet for at man styrer maskinen via en skærm med knapper, så kan man gå rundt i produktionen i augmented reality og tage status på maskinernes tilstand.
Vi kender allesammen displayet på kopimaskinen, der viser, hvad det er for en skuffe, der er paper-jam i. Det samme gør sig gældende for større industrimaskiner i en produktion. Her foregår styringen også via et display.
Men i fremtiden kan det lille display måske erstattes med en teknologisk løsning, der gør det muligt at få informationen på den del af maskinen, hvor fejlen er opstået. Og dermed nemmere vejlede, hvordan man løser problemet. Teknologien er augmented reality.
Alexandra Instituttets og Force Technologys eksperter har netop taget første skridt på denne form for interaktion. I samarbejde med Kold College, der har et træningsmejeri for mejerielever, har de bygget en prototype på en digital tvilling af mejeriets pladevarmeveksler, som står for at varme mælken op, så man opnår pasteurisering.
-Det er et godt eksempel på, hvordan man kan tage data med ud i produktionen og vise det på en helt anden måde, forklarer Allan Hansen, leder af Digital Experience and Solutions Lab på Alexandra Instituttet.
-Prototypen er vores første ”take” på at bygge en digital tvilling, hvor man med augmented reality kan interagere med de her forskellige data-inputs. Det gælder både data fra IoT-sensorer og simuleret data. Det betyder, at i stedet for at du har et dashboard med knapper, så kan du med augmented reality stå og kigge på maskinen og udpege, hvad det er for nogle skuffer, du skal tage fat på, fortæller han.
Optimerer produktionen
I samarbejdet har Force Technology og Alexandra Instituttet lavet en digital tvilling af et pasteuriseringsanlæg, som er koblet til en IoT-toolbox, der indsamler forskellige data, herunder alle temperaturer, fra en pladevarmeveksler. Dataene bliver sendt til en simuleringsmodel, der genererer en punktsky, som kan vises ovenpå den fysiske maskine med en tablet eller en AR-brille. Ud fra den simulering kan man se, hvor der danner sig biofilm, der er noget, som man rigtig gerne vil undgå, når man producerer mejeriprodukter.
Kold College er netop gået med i samarbejdet for at demonstrere brugen af de her nye visualiseringsværktøjer, fortæller Lajla Bøtter-Jensen, der er tidligere driftskoordinator hos Kold College og i dag er ansat hos Force Technology.
-Det er oplagt at introducere teknologien til mejerist-eleverne, allerede inden de kommer ud i praktik. Det bliver allerede brugt i industrien, ved at man kan sætte forskellige parametre ind og undersøge, hvordan man kan optimere en proces og dermed spare penge, siger hun.
Det handler også om bæredygtighed, da de rør, man anvender i mejeriet, bliver skyllet igennem med noget syre, og her er det vigtigt at forudsige, hvornår man skal sætte ind med den her rengøring. Modellen kan hjælpe med at forudsige det rigtige tidspunkt.
Bygger AI ovenpå
For Alexandra Instituttet er det første ”take” på at bygge en digital tvilling med augmented reality, forklarer Allan Hansen:
-Det viser, hvad augmented reality kan bruges til. I stedet for at man på Kold College har en skærm, der viser et skitseret billede af, hvordan en proces ser ud, så kan man med vores løsning gå rundt ude i produktionshallen. Man kan tage data med og reagere på stedet overfor eksempelvis alarmer, hvis der er brug for det.
Løsningen er dynamisk, så selv ældre anlæg, hvor man har sat IoT-sensorer på eller laver noget måling på bagefter, at der vil man kunne trække det ud i et 3D-miljø.
Dataplatformen giver samtidig mulighed for at bygge AI og dataanalyser ovenpå en motor, pumpe eller andet, som man har IoT-data fra.
Det giver mulighed for at have nogle AI-algoritmer, som står og kigger efter afvigelser på data. Hvis der pludselig er noget, der afviger, så kan man have nogle analyser, der sikrer, at der rent faktisk rejser sig en alarm, som man kan få tilbage i augmented reality.
Derudover er det muligt at lægge proces-information, instruktioner eller samlevejledninger ind til mejeristen af et anlæg. Som i casen med Kold College kan det fx være, hvordan man kører en rengøringsprocedure.
-Det interessante er, at vi her har et samlet system, som understøtter datadrevet produktion. Hvis der er fejl, så kan man bruge det til fejlfinding og beslutningsstøtte, fordi man får alarmerne, mens man står derude, og får vist, hvor fejlen er. Man hjælper operatøren med at vurdere, hvad det er for en tilstand, som anlægget er i på et givet tidspunkt.
IoT-toolbox og AR-platform giver indsigter i produktionsdata
Kernen i systemet består af Alexandra Instituttets IoT-toolbox, der opsamler produktionsdata samt en platform (kaldet ARNotation) til at lave augmented reality og anden visualisering. Med sidstnævnte kan man vise punktskyer, 3D-modeller, fejlkoder og samlevejledninger ovenpå den fysiske verden. Det blander den fysiske og digitale verden og betyder, at brugeren får de relevante informationer og vejledninger på stedet på en letforståelig måde.
Platformen er blevet brugt i flere projekter og er samtidig en prisbillig løsning, der gør det nemt at komme i gang med at opsamle data fra IoT-sensorer og visualisere dataene med augmented reality.
