• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

DrikkevarerFoodserviceFrugt og grøntKød, fisk og fjerkræ02. 11. 2023 | Mikkel Bækgaard

Juletraditioner i forandring

DrikkevarerFoodserviceFrugt og grøntKød, fisk og fjerkræ02. 11. 2023 | Mikkel Bækgaard

Selvom den klassiske julefrokost lever i bedste velgående på de traditionsrige restauranter, blæser der også nye vinde over det danske julelandskab. Flere og flere ønsker at gå i en anden retning med noget helt andet på tallerkenen og i glasset.

Artiklen i magasinet Food&Drink

Af Rasmus Palsgård (artikel fra Food&Drink nr 9, 2023)

Juletid er traditionstid – også når det kommer til mad. Og traditioner, de kan være svære at lave om på. Det oplever blandt andet Martin Knudsen, tjener gennem mange år på den populære restaurant Kohalen i Aarhus, som er berømt blandt de lokale for sit klassiske smørrebrød og traditionelle danske retter:

– Vores julemad er, som den altid har været. Hvis vi prøver at lave noget om, så bliver folk nærmest lidt fornærmede. Prøver vi noget nyt af på vores stamgæster, så er svaret bare nej, siger Martin Knudsen.

Kohalen har gæster i alle aldersgrupper, og selv om eksempelvis de unge studerende ifølge Martin Knudsen er mere åbne over for nye tiltag, er det ikke noget, de efterspørger.

– Mange af vores yngre gæster er gennem tiden kommet med deres forældre og bedsteforældre, så de har også en klar ide om, hvad en julefrokost hos os skal indeholde, fortæller han. 

Kvaliteten hæves

Julefrokosten er og bliver en hjørnesten inden for det danske repertoire af traditioner. Hvad enten man kigger mod de større eller mindre byer, kan man sætte tænderne i det klassiske udvalg af sild, fiskefilet og flæskesteg. I takt med, at fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og lokale råvarer fortsat vokser, kan man som gæst også nyde de gode klassikere og samtidig vide, at man støtter lokale producenter. 

Sådan er det eksempelvis på Svogerslev Kro uden for Roskilde. Her har kokken Peter Møller stor succes med det klassiske julebord baseret på de bedste lokale råvarer. 

– Jeg hverken kan eller vil pludselig lave Svogerslev Kro, der har eksisteret siden 1727, om til noget andet, og derfor er vores julefrokost også traditionel. Men man kan lave traditionel julemad på mange måder, og min klare fornemmelse er, at mange vælger os til på grund af de værdier, vi tror på, fortæller Peter Møller, som gør en dyd ud af at vælge lokale råvarer af høj kvalitet. 

– To kilometer i fugleflugt herfra ligger Godis Grønt, som leverer eksklusivt til mig, en anden lokal restaurant og så Noma. Vi laver en såplan i begyndelsen af året, og så betaler jeg på forhånd, så de trygt kan stole på, at de kommer af med deres råvarer. Det gør, at vi stort set er selvforsynende med grønt fra dem. Ænderne og grisene er også nøje udvalgt. Jeg elsker eksempelvis at købe gris fra Birthesminde (i Vipperød, red.).

Tilgangen til gode, lokale råvarer er noget, som virksomhederne sætter pris på, når de skal reservere årets julefrokost. 

– Mange virksomheder vil gerne associeres med de rigtige værdier såsom fokus på bæredygtighed og kvalitet og vise over for deres medarbejdere, at de går op i, hvad vi putter i vores mave, fortæller Peter Møller. 

Plads til luksus

Retter vi blikket mod Sydfyn, finder vi en af dansk gastronomis gamle bastioner i form af Falsled Kro. Her har man ikke tidligere dyrket julefrokosten som koncept, men det er for alvor ved at komme ind under huden på kroen, der tidligere på året som det første overnatningssted uden for København har opnået status af femstjernet hotel. 

– Klassisk julefrokost med fiskefilet og flæskesteg med rødkål har bare ikke rigtig ramt ind i det, vi står og laver lørdag aften, så det er ikke noget, vi tidligere har rykket på – men sidste år prøvede vi at give det vores eget twist. Det blev en stor succes, så vi gentager det i år med julefrokost hver søndag i advent, fortæller Kasper Hasse, direktør på Falsled Kro, om stedets julefrokost, som har fået et godt nyk opad på luksusbarometret. 

– Vi gør det på vores egen måde. Rødspættefileten er skiftet ud med pighvar, og vi serverer vores hjemmerøgede laks med æg royal og trøffel. Vi gør meget ud af at finde de helt rigtige lokale råvarer og serverer eksempelvis lokalt skudt vildand. Vi er virkelig glade for den modtagelse, vores julefrokost har fået, fortæller Kasper Hasse. 

Flere går i anden retning

Det ville med al tydelighed være forkert at påstå, at den traditionelle julefrokost er i fare. Når det er sagt, oplever en lang række restauranter, som ellers ikke slår sig op på julefrokost, at både privatpersoner og virksomhed i stigende grad efterspørger noget helt andet. Det gælder eksempelvis hos bøfkæden MASH, som i løbet af de seneste år har oplevet en stigning i antallet af selskaber i juletiden. 

– I bund og grund har vi siden åbningen af MASH taget afstand fra julefrokoster, som efter vores opfattelse ofte har handlet mere om at få en pind i øret end så meget andet. 

Derfor var vi i begyndelsen også en smule overraskede over, at mange begyndte at vælge os aktivt til, når de skulle holde julefrokost. En julefrokost hos os er lig med en god aften på MASH med godt kød og god vin, og så har vi med tiden gjort det en smule mere juleagtigt, eksempelvis med en cocktail med stjerneanis og mandler, siger Mikkel Glahn, partner og marketingchef hos MASH.

Man har dog her implementeret én meget klassisk juleservering, som gæsterne insisterer på at få. 

– Siden vi i 2009 lancerede risalamanden fra Le Sommelier, er det simpelthen blevet en fast del af vores julefrokost. Den vil gæsterne bare have, siger Mikkel Glahn. 

Mindre kød og alkohol

Mikkel Glahn peger også på, at man hos MASH ser en tendens i retning af mindre kød og alkohol. For en restaurant, der slår sig op på at sælge bøffer og rødvin, er det umiddelbart ikke opløftende, men sådan ser Mikkel Glahn ikke på det. 

– I dag vil både privatpersoner og virksomheder gerne dele en masse forskellige serveringer. De vil ikke længere have hver deres store bøf. I stedet for bestiller de mindre kød, men af højere kvalitet, og så får de smagt flere forskellige udskæringer. Vi oplever det samme på vinsiden. Folk drikker mindre, men bedre. Mange virksomheder ønsker i højere grad, at en julefrokost skal være en anledning til at få nogle gode snakke og så gå hjem, mens man stadig kan gå lige, siger han. 

Sushi i julegevandter

Fisk er ganske vist en fast bestanddel af en klassisk julefrokostmenu, dog sjældent i rå tilstand. Ikke desto mindre oplever sushikæden Sticks’n’Sushi en markant øget efterspørgsel på julefrokostarrangementer for virksomheder og private. 

– Vi ser en klar tendens i retning af en sundere og mere let form for julefrokost. Det er en tendens, vi for alvor har set udvikle sig på vores restauranter i London, og nu er det for alvor også kommet til Danmark. Vi hører især, at folk ikke orker at fylde sig med den tunge, fede julemad en hel måned – og så er sushi bare et godt og anderledes alternativ. Mange virksomheder vil især efter covid-19 også gerne gøre noget mere ud af julefrokosten, og dér passer vi også rigtig godt ind, siger Anders Kjørup, kommerciel direktør hos Sticks’n’Sushi.

Han fortæller også, at restaurantkæden blandt andet har lavet en menu ved navn Sticks’n’Santa, der serveres i juletiden. Han tilføjer ogsp, at kæden udvikler flere og flere grønne alternativer til deres traditionelle stykker sushi, heriblandt en vegansk stick, som er blevet så populær, at den er blevet en del af den faste menu. 

Grøn cateringbølge

Det er ikke kun på restauranterne, at mængden af kød bliver mindre, mens antallet af grønne serveringer stiger. Hos Meyers, der sælger rigtig mange kuverter julefrokost ud af huset, ser de en stor stigning i efterspørgslen på grønne alternativer. 

– Der skal ikke herske tvivl om, at de klassiske traditioner fortsat er vigtige for vores kunder, og det prøver vi ikke at ændre på. Men vi arbejder hele tiden på at finde spændende og velsmagende alternativer, som kan supplere og til tider erstatte nogle af de klassiske kødelementer. Som alternativ til vores andemedister med æble og salvie, som vi steger i brunet smør, har vi arbejdet intenst på at udvikle en vegetarisk medister, og den er blevet virkelig god. I det hele taget har vi gjort menuen meget grønnere og mere frisk. Julefrokosten har efter vores mening brug for noget mere friskhed og syrlighed, siger Jonas Boelt, ansvarlig for Meyers cateringkøkken.

Han ser en stor stigning i bestillingerne af vegetariske julefrokostmenuer. 

– Sidste år fik vi udsolgt af vores vegetariske julemenu, og i år forventer vi at sælge flere end sidste år. Der er virkelig stor efterspørgsel på det, og vi oplever, at mange selskaber bestiller 50/50 normal og vegetarisk menu for simpelthen at prøve begge dele, fortæller Jonas Boelt og fortsætter: 

– Det er en ekstremt spændende tid, og vi udforsker hele tiden, hvordan vi kan udforske og bidrage til den. Der er slet ingen tvivl om, at rigtig mange virksomheder i dag vil have mere bæredygtighed, dyrevelfærd og mindre madspild.

Skrevet i: Drikkevarer, Foodservice, Frugt og grønt, Kød, fisk og fjerkræ

Seneste nyt fra redaktionen

Banan, chai og ekstra crunch: Toms giver klassikerne nye smage

Konfekture13. 10. 2026

Der bliver skruet op for både smag og sprødhed, når Toms Gruppen sender tre nye varianter af velkendte chokoladeklassikere på markedet. Med banan i Yankie, mandler i Guld Barre og chai i Anthon Bergs marcipanbrød vil chokoladeproducenten have en større bid af danskernes voksende appetit på

Grundlæggeren af Holte Vinlager, Karlin Nielsen, er død, 83 år gammel

Detailhandel og en grosDrikkevarer13. 10. 2026

Karlin Nielsen, bedre kendt som Kalle, sov ind onsdag den 7. oktober på Herlev Hospital efter en måneds sygdom. Han efterlader sig sin kone, Vivi, sine tre børn, 10 børnebørn og seks oldebørn. "Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores far, farfar og oldefar sov stille ind i onsdags

Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus

AktueltFrugt og grøntMesser og konferencerMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed13. 10. 2026

Mere end 1.000 billetter er allerede afsat til Plant Food Festival, der vender tilbage til Aarhus den 7. og 8. november. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt mere end 30 udstillere, lokale madboder, smagsprøver og workshops, og der er gratis adgang. Når Plant Food Festival slår dørene op

Økologisk Landsforening kritiserer finanslovsforslag: Grønne ambitioner mangler penge

AktueltLandbrugMiljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed13. 10. 2026

Regeringens forslag til finansloven for 2027 lever ikke op til ambitionerne om at fordoble økologien i Danmark. Det mener Økologisk Landsforening, der blandt andet efterlyser permanent finansiering af Det Økologiske Spisemærke og flere midler til at styrke salget af økologiske fødevarer. Der

Den danske vinhøst 2026: Rekordhøst hos nogle vinbønder – andre får færre, men mere koncentrerede druer

DrikkevarerLandbrugTop13. 10. 2026

Trods nattefrost, tørke og en regnfuld sensommer melder danske vinbønder om sunde druer og forventninger til vine af høj kvalitet. Mens nogle vingårde oplever rekordhøst, har andre fået et mindre udbytte. Årets høst viser både mulighederne og udfordringerne i en dansk vinindustri, der sidste år

Hytteost hitter så meget, at mejerierne nu må skrue op for produktionen

Mejeri08. 10. 2026

Vi er vilde med hytteost - så vilde, at mejeriernes produktionskapacitet igen må udvides for at kunne følge med. Den store trend afspejles også på some og i tre nye kogebøger med opskrifter med hytteost. Hytteost bliver bare mere og mere populær. Det viser tal for, hvad danskerne køber ind i

Lavazza investerer i Danmark med nyt center for kaffefaglighed og innovation

Drikkevarer08. 10. 2026

I dag, torsdag den 8. oktober, åbner Lavazza et nyt Training Center i København. Med investeringen rykker Lavazza tættere på sine kunder, kaffemiljøet og kaffeelskerne i Danmark og skaber et sted, hvor klassisk kaffehåndværk møder nye trends og idéer. Ambitionen er at styrke fagligheden i en branche

Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat

AktueltKød, fisk og fjerkræLandbrugMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed08. 10. 2026

Forbrugere og indkøbere må tage et større ansvar for dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Det mener de to sydfynske fødevarevirksomheder, BK-Oks og Svendborg Slagtehus, der står bag den lokale ’Svendborg Gourmetgris’. Den seneste tids politiske debat om griseproduktion og dyrevelfærd

Food&Drink har fokus på frokostbordet

AktueltFoodservice08. 10. 2026

Der er alt godt til frokosten i det nyeste nummer af Food&Drink, der er nu er på gaden. I bladet ser vi på nyheder og produkter til frokostbordet ude i de professionelle køkkener, ligesom vi har været en tur forbi Krenkerup Bryggeri på Lolland for at høre om deres frokostøl. Vi har

Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

LandbrugMiljø og sundhedTopØkologi og bæredygtighed08. 10. 2026

Verdens produktion af fødevarer er den største drivkraft bag tab af økosystemer og arter over hele kloden. Sammen med energi og finans skal landbrugs- og fødevaresektoren transformeres for at vende tilbagegangen i biodiversitet, lyder det i WWF’s flagskibsrapport Living Planet, der fremhæver Danmark

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Besøg Busch Vakuumteknik på FoodTech 2026

  • Sponsoreret indhold

    Den danske fødevaresektor er internationalt anerkendt for sin høje standard inden for kvalitet, hygiejne og fødevaresikkerhed

  • DENIOS ApS

    Vil du opvarme dine materialer effektivt?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Reduktion af energiomkostninger og forlængelse af vakuumpumpens levetid i fødevarepakning

  • Ardo NV Denmark Office

    Mere økologi under Ardo

  • Nemco Machinery A/S

    Fødevarevirksomheder efterspørger rådgivning som aldrig før

  • Dagrofa Foodservice A/S

    FødevareBanken hentede 1,5 tons overskudsvarer efter Madscenen

  • DENIOS ApS

    Hvilke risici skal du være opmærksom på ved tekniske gasser?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Forudkonfigurerede R&D-pakker fra Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions til forenklet opsætning af undersøgelser

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Akademisk Boldklub indgår strategisk partnerskab med Dagrofa Foodservice og Grambogård

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Banan, chai og ekstra crunch: Toms giver klassikerne nye smage

    13.10.2026

  • Grundlæggeren af Holte Vinlager, Karlin Nielsen, er død, 83 år gammel

    13.10.2026

  • Alle standpladser solgt: Danmarks største grønne madmesse vender tilbage til Aarhus

    13.10.2026

  • Økologisk Landsforening kritiserer finanslovsforslag: Grønne ambitioner mangler penge

    13.10.2026

  • Den danske vinhøst 2026: Rekordhøst hos nogle vinbønder – andre får færre, men mere koncentrerede druer

    13.10.2026

  • Hytteost hitter så meget, at mejerierne nu må skrue op for produktionen

    08.10.2026

  • Lavazza investerer i Danmark med nyt center for kaffefaglighed og innovation

    08.10.2026

  • Sydfynske producenter tror på lokal gris midt i dyrevelfærdsdebat

    08.10.2026

  • Food&Drink har fokus på frokostbordet

    08.10.2026

  • Ny rapport: Fødevare- og landbrugssektoren er den primære årsag til naturkrisen

    08.10.2026

  • Ny generation skal lære at bruge maden op – Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    06.10.2026

  • MSC: Nordøstatlantisk makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling er både truet af overfiskeri og klimaforandringer

    06.10.2026

  • HelloFresh går med i Bælgfrugtspartnerskabet og sætter mere bælg på efterårsmenuen

    06.10.2026

  • Dansk Cater bliver hovedsponsor for Årets Wiuff

    06.10.2026

  • Dansk Vegetarisk Forening: Dom sikrer, at hospitaler skal sørge for vegansk mad

    06.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}