Vi er i vores følelsers vold, når vi vurderer, hvad vi har lyst til at spise. Men de følelser skal vi gøre op med, hvis vi skal madspild til livs, mener madspildsforsker. Vi skal lære, at brun frugt ikke er dårlig frugt.
Det ser ikke rart ud, når æblet er stødt eller bananen er overmoden. Der er ikke nødvendigvis noget i vejen med den brune madvare, men vi er sådan skruet sammen, at vi bevidst undgår produkterne og i stedet handler mad ud fra vores følelser. Det er konklusionen i et studie foretaget af danske og svenske forskere:
– Vi vælger mad ud fra en forventning om, hvordan det skal smage, og denne er knyttet sammen med vores følelser. Så hvis vi har en forventning om, at den brune banan smager dårligere end den gule, vælger vi den sidste, forklarer Karin Wendin, der er ekstern lektor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.
I Danmark smider vi cirka 716.000 ton mad ud hvert år, og størstedelen udgøres af frugt og grønt. Men det er en skam, lyder det fra KU-forskeren. For brun frugt, er ikke dårlig frugt:
– Frugt, der er stødt eller har en anderledes form, kan sagtens bruges. Det smager typisk ligeså godt som den pæne, og i de tilfælde, hvor et æble er stødt og lidt melet, kan man bruge det i juice eller æbletærte. Men når såkaldt grim frugt ender i skraldespanden, er det madspild og et stort problem – også økonomisk. Derfor skal vi arbejde på at ændre vores følelser for brun og defekt frugt, mener hun.
Mug er ellers blevet et kvalitetsstempel
Som tidligere fortalt i LevnedsmiddelBladet (7 2020) bliver brun og muggen mad ellers anset som værende mere naturlig, end mad der kan holde sig længe. Man forventede, at denne tendens ville fæstne sig i forbrugerne under Coronakrisen, men det har vist sig svært at ændre på vores adfærd, selv når det blot handler om produkter med skønhedsfejl.
Dette blev bevist i studiet, hvor forskerne havde bedt 130 testpersoner vurdere en række æbler med forskelligt udseende og ikke overraskende, blev de deforme og defekte æbler rangeret lavest i forhold til, hvor meget deltagerne havde lyst til at spise dem.
Dernæst skulle deltagerne smage på forskellige æbler, og det viser sig at indtrykket fra testen før, hvor de skulle rangere æblet, hang ved.
– Når deltagerne netop havde set et foto af et grimt æble, og derefter smagte et æble, der faktisk var perfekt og grønt, synes de stadig, det smagte grimt. Det siger noget om, hvor meget vores følelser og psykologi spiller ind på smagsoplevelser, siger Karin Wendin.
Vi husker nemlig i højere grad negative følelser og forventninger frem for positive, uddyber hun.
Bedre kommunikationen om brun mad kan begrænse madspild
Derfor er det så vigtigt, at vi finder nogle strategier til at bryde de negative følelser, der knytter sig til eksempelvis brun frugt, forklarer Karin Wendin videre.
– Kommunikationen om vores fødevarer, og hvad der er godt eller skidt, fungerer ikke optimalt, som det er nu. For folk ved ikke, hvor de skal finde råd og vejledning. De færreste går ind og søger på nordiske kostanbefalinger på regeringens hjemmeside. Vidste du for eksempel, at uperfekt frugt ofte er billigere, end den perfekte, selvom begge produkter sandsynligvis smager ens? spørger madspildsforskeren.
Derfor bør vi hjælpe supermarkeder med at kommunikere klart og tydeligt om, hvordan man kan hjælpe med at undgå madspild ved at snuppe en uperfekt frugt og også undersøge, hvilke platforme, der mest effektive i forhold til at få budskaber om kost og madspild ud til forbrugerne, mener Karin Wendin.
– Bør vi i stedet kommunikere på sociale medier, hvor folk er og bruger tid på livsstilsspørgsmål? Det ville være interessant at dykke ned i, slutter Karin Wendin.
